Spring over sidens navigation • Top
• Indhold

Webetik

Nye mobile muligheder - nye webetiske udfordringer

Computerspil - hvad man ikke forstår vil man ikke ku' li'

mandag 16 maj, 2011 |  0 Kommentarer 

af Malene Erkmann

Mandag aften havde DR2 temaaften om Jagten på Internettet. Her blev præsenteret mange interessante tanker omkring virtuelle verdener og computerspil. Henry Jenkins trak imidlertid grænserne klart op, som det også kan ses i dette interview: Det er nemt at være fordømmende overfor andre menneskers værdier, når de er forskellige for vores egne. Og at tale om afhængighed af computerspil er et usikkert ærinde. Der kan sandsynligvis findes få eksempler, men det er først og fremmest deprimerede mennesker, eller andre der har problemer med sociale kontakter, der opleves som storforbrugere af spil. Der er altså tale om set symptom, snarere end et problem. Det gode råd til bekymrede voksne er: følg med i, hvad der spilles, og tal med dit barn.

 

Apple og Android apps husker hvor du er

mandag 16 maj, 2011 |  0 Kommentarer 

af Malene Erkmann

CNN skrev for nyligt om en høring i Minnesota, hvor Apple og Google blev bedt om at redegøre for, hvorfor og i hvilket omfang deres apps indsamlede data om, hvor brugerne havde befundet sig.

Det er flere gange kommet frem, at producenter af apps indsamler dato om brugernes locations - altså placering i den fysiske verden. Disse data bruges af mange apps, fx til at vise brugerne vej til nærmeste offentlige toilet eller lignende. Men der er også talrige eksempler på, at data er blevet indsamlet selvom de ikke har været nødvendige for app'en. Hvad data bruges til - og hvem, der evt. får adgang til data - er tvivlsomt. Men indsamlingen er ulovlig, hvis brugeren ikke er orienteret på forhånd.

Indtil videre er de bedste råd: læs betingelserne, inden du installerer en app og følg med på nettet for at høre om andres erfaringer med app'en.

 

App - som tegneserie

fredag 08 apr, 2011 |  0 Kommentarer 

af Anne M. Alanin

Af Anders Raun, EMU-redaktionen

"På en ny App fra "Comixology" faldt jeg over en lidt sjov og gratis tegneserie - tja... markedet bliver jo pludselig enormt tilgængeligt med sådan en appstore. Det er ikke længere kun for tegneserienørder, der hutler sig ind i hemmelige butikker.
Nå, men den hedder Vision Machine, er amerikansk og er finansieret af Ford Foundation. Den ligger på nettet under Creative Commons og kan både hentes gratis som pdf og på app (kræver dog en gratis konto).
Grunden til at jeg nævner den her, er blot at den behandler temaer om privatliv og ophavsret på en ret sjov måde, der giver ret klare associationer til Google, Facebook, YouTube, Diigo, Microsoft osv...
Hvem ejer det vi ser, tænker og drømmer om? http://www.visionmachine.net/ 
Jeg åd hurtigt alle tre magasiner på min mobil i aftes, så det er fint hjemmearbejde til de ældre elever, hvis man behandler emnet.
Kan læses både på nettet, som pdf eller på App."

Vær opmærksom på, at man downloader hele Comics-kataloget, hvor Vision Machine blot er en af tegneserierne - på engelsk.

Hash-tag for webetik

søndag 20 mar, 2011 |  0 Kommentarer 

af Malene Erkmann

#webetik

Bloggens lynhurtige lillesøster er jo Twitter.com. Her kan man dele korte statusopdateringer på ca. 140 tegn med hele verden. På Twitter er man ikke venner, som på Facebook, men er i stedet followers. Det har den klare fordel, at man kan følge hvem som helst, uden at være "venner" og dermed kan søge på hele verdens tweet fx om Japan lige nu. Hvis man vil være sikker på, at ens bidrag viser sig i debatten om Japan lige nu, så kan man tilføje et hash-tag - eller en havelåge. Den ser sådan ud: #. På samme måde har jeg lige twittet om webetik og tilføjet hash-tagget: #webetik!

Er der flere, der vil være med? Tilføj blot hash-taggen #webetik på alle indlæg, der omhandler emnet. Hvis vi kan starte en lind strøm af webetiknyheder fra Twitter, bliver de selvfølgelig indsat som en del af bloggen.

Blog, Gnu og license to share

onsdag 16 mar, 2011 |  0 Kommentarer 

af Malene Erkmann

En ny blog her på EMU bør jo åbnes med refleksioner over fænomenet blog. Blog i dag bliver i dag især lavet i den software, der hedder Wordpress. På Wordpress.com kan du lave din egen blog helt gratis, men du kan også hente softwaren ned til din egen computer eller server og arbejde videre med den. Wordpress er nemlig skabt af tusindvis af frivillige mennesker, der har valgt at gøre deres arbejde tilgængeligt for alle andre. På den måde arbejder de mange mennesker hele tiden sammen om at gøre Wordpress bedre og bedre. For at gøre det muligt at dele, offentliggøres alt arbejde på Wordpress under en såkaldt GNU licens.

 

Hør Stephen Fry forklare begrebet GNU – i anledning af GNUs 25 års fødselsdag:

 

Et internet af apps

lørdag 19 feb, 2011 |  1 Kommentarer 

af Malene Erkmann

Man begynder at ane konturerne af et nyt internet, hvor informationerne ikke primært ligger som hypertekster, der linker indbyrdes, men istedet er indkapslet i apps eller andre mikroelementer.

Botnet

lørdag 19 feb, 2011 |  0 Kommentarer 

af Malene Erkmann

Samarbejdet mod Botnet
IT- og Telestyrelsen meddelte 16. februar, at man har indgået et samarbejdet til bekæmpelse af Botnet. Botnet bruges i denne sammenhæng som betegnelsen for en samling af robotter på nettet, der forsøger at stjæle brugernes adgangsoplysninger til fx netbank og personlige data. På webetik kan du læse mere om, hvordan du kan beskytte dine personlige data på nettet.

Man hvad er Botnet?