Uddannelsesforum 2009
Følg med før under og efter Uddannelsesforum, og giv gerne selv en kommentar med
Blog
Forslag til kørekort til de sociale medier- også fra dig!

Under Uddannelsesforum 09 holdt vi, det vil sige Anders Stubkjær og Abelone Glahn et oplæg om hvad man skal tænke over, når og hvis man vil inddrage de sociale medier i undervisningen.
En af hovedpointerne var, at lærerne - for at kunne håndtere de sociale medier i undervisningen - står sig bedst hvis de tager et kørekort i de sociale medier. Vel at mærke ikke et kørekort, der kun fokuserer på de tekniske færdigheder, men mere på at "læse trafikken på nettet."
Vi vil meget gerne høre dit bud på, hvad et kørekort til gymnasielærere i de sociale medier skal indeholde.
Vores egne forslag er blandt andre:
1) Forstå samtalen og eksponeringen i de sociale medier
2) Kend netetiketten
3) Vær kommunikations- og kildekritisk som din egen gatekeeper
4) Slet sporene
5) Læg en e-politik på skolen
6) ..
7) ..
Du er velkommen til at læse baggrunden for vores forslag her i indlægget i Gymnasieskolen
Skriv dit forslag, gerne med en længere begrundelse i kommentarfeltet nedenfor. Vi laver en opsamling først i det nye år 2010, og du vil kunne finde indlægget enten på Anders blog her eller på Abelones blog her
Dette indlæg er skrevet af Abelone Glahn og Anders Stubkjær
Skrevet 2009-11-04, 10:17 af Lisbeth Møller i kategorien Generelt | Kommentarer[0]

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

