Spring over sidens navigation • Top
• Indhold

Skolen for fremtiden

Bæredygtighed i elevernes nærmiljø er en del af projektet "Skolen for fremtiden" på Søndervangskolen i Hammel.

Nye muligheder

tirsdag 16 sep, 2008 |  1 Kommentarer 

af Mette E Borch

Hvordan kan vi bruge smartphones i den videre undervisning? Jeg har i hvert fald tænkt, at i fysik/kemi skal de bruges til at optage forsøg. Dvs. at eleverne skal forberede sig grundigt til forsøget og når de går igang skal de optage forsøget, samtidig med at de forklarer, hvad der sker. Efterfølgende udvælges et par grupper til fremvisning. Fordelen ved at bruge smartphonen til dette er, at alle elever skal forklare præcist, hvad forsøget går ud på og derved opnå større forståelse for forsøget. Men kan man ikke bare bruge elevernes almindelige mobil? Det har jeg prøvet og det fungerer nogenlunde, der var dog alt for mange problemer med at få det til at fungere. Bl.a. havde en gruppe ikke nok plads på mobilen og andre havde ødelagte kameraer. Alt i alt vil det teknisk være meget nemmere, når alle elver har ens telefoner. Så konklusionen må være, at det er ønskværdigt at arbejde med ens udstyr. På den måde undgås mange af de tekniske problematikker og fokus kan rettes mod læringen. Jeg forestiller mig dog ikke at det vil være nødvendigt for skolerne at stille mobiler til rådighed fra nu af og for evigt - dertil er det alt for dyrt og - tror jeg - unødvendigt, idet udviklingen sikkert vil gøre elevrnes mobiler bedre, mere betjeningsvenlige osv.

Afslutningen på dette projekt - starten på et nyt redskab til læring

søndag 14 sep, 2008 |  0 Kommentarer 

af Ditte k. Tholstrup

I sidste uge så vi elever, der arbejdede koncentreret for at få redigeret deres portfolio og lavet en fremlæggelse i power point. For nogle elever var det svært at udvælge materiale til den kommende fremlæggelse på 15. minutter for forældrene. Enten pga. rigtig meget godt materiale eller manglen på samme! Hos flere kunne man allerede mærke nervøsiteten og nogle talte om, at de hellere ville passe deres fritidsinteresser. Så det bliver spændende at se, hvad den næste uge bringer. Vi nærmer os afslutningen på dette projekt, vi glæder os alle både elever, forældre og lærere. Til gengæld skal vi lærere nu for alvor til at gøre os didaktiske overvejelser i forbindelse med brugen af smartphonen i den daglige "almindelige" undervisning. Jeg ser frem til at kunne bruge telefonen, især i forbindelse med sprog. Eleverne har nu fuldstændig styr på at overføre alle slags filer til deres portfolio mapper, så man vil ikke længere skulle afse en masse tid til den del af prosessen. Til gengæld er der nu rig mulighed for ved hjælp af telefonen, på en hurtig og let måde, at optage og gemme mange gode indslag. Drama og forskellige mundtlige aktiviteter bliver lettere bruge i forbindelse med evaluering og skolehjem samtaler. Vi går en spændende tid i møde.

SIDSTE PROJEKTTIMER

fredag 12 sep, 2008 |  0 Kommentarer 

af Per Holdgaard

I dag, torsdag, havde jeg så mine sidste projekttimer med eleverne. Og der var en hektisk aktivitet med utallige små problemer, der skulle løses. Derfor fik jeg endnu engang ikke rigtig tid til at tale med eleverne om de mange spændende erfaringer, de har gjort. Men i denne uge har vi jo haft halv projekt, halv alm. skolegang og derfor har der været mulighed for at høre om nogle af de succes-oplevelser, eleverne har haft i løbet af perioden. Dette projekt har også givet mig indsigt i elevernes meget forskellige forudsætninger for at arbejde på denne måde. Mit billede af de enkelte elever er blevet grundigt revideret. En sidegevinst, jeg ikke har forventet - i hvert fald ikke i dette omfang. Det betyder, at jeg fremover har bedre forudsætninger for at tilrettelægge projekter, så alle kan få det maksimale ud af dem. Jeg kan mærke, at såvel lærere som elever har brug for en priode ugen de store armbevægelser. I min planlægning for de kommende tre uger er der derfor hverken gruppearbejde eller alternative undervisningsformer - derimod masser af god, gammeldags klasseundervisning. Variation er vigtig, og lige nu hænger projektarbejde ud af elever. Så kan vi tage fat igen efter efterårsferien. På grund af arbejdspredset har jeg kun set dele af eleverne fremlæggelser, men hvad jeg har set, er helt overvejende meget spændende - så jeg glæder mig til fremlæggelsen mandag den 22'september.

Lærernes kompetenceudvikling

tirsdag 09 sep, 2008 |  1 Kommentarer 

af John Klesner

I artiklen: http://politiken.dk/uddannelse/article559772.ece berøres problemstillingen med, at lærere ofte tilkendgiver behov for kursusvirksomhed i forhold til både betjeningsmæssige som didaktiske aspekter i forhold til inddragelse af ikt. Eleverne oplever ikke nødvendigvis samme behov, da teknologien i vid udstrækning bliver transparent for dem. I projektet udnytter elevernbe deres SmarpPhones kompetent i mange sammenhænge hvilket også betyder at de fravælger dem, når redskabet ikke kan bidrage til løsning af opgaven. de vælger også deres egen mobil til fordel fra skolens, så i vid udstrækning er eleverne i stand til at vælge/fravælge anvendelse at IKT-udstyr. De deltagende lærere i projektet har fået en kort introduktion i det rent betjeningsmæssige, men jeg er overbevist om at færdigheder i betjening, iagttagelse af nye anvendelsesmuligheder samt didaktiske overvejelser på ingen mulig måde er udsprunget af kursusvirksomhed. Projektdeltagelsen har i vid udstrækning været kompetenceudvikling for lærerteamet, så anvendelse af transparent ikt-udstyr synes på denne måde at fremme inddragelsen i undervisningen. Men det rejser også spørgsmål ved om lærernes nødvendige ikt-kompetencer bedst udvikles gennem kursusvirksomhed, som i en vis udstrækning er isoleret fra praksis eller projektarbejdsformen med udfordrende anvendelse af IKT er løsningen. Jeg er ikke i tvivl kursusvirksomhed er i vid udstrækning dårlig økonomi, mens projektdeltagelse er den rette kobling, når lærere skal udvikle nye kompetencer for inddragelse af ikt i undervisningen.

Hvis vi kigger lidt længere fremad…..

torsdag 04 sep, 2008 |  0 Kommentarer 

af Joern Gammelby

Mange sten er blevet vendt i løbet af denne periode, hvor projektet har kørt og de væsentligste mere end en gang. Det har været en proces med mange flere succeser end fiaskoer. Set udefra kan det ofte have set ud som kaos, når elever har været på vej i alle retninger og har haft gang i forskellige medier og arbejdsformer. Mange ting kan man forudse, inden man starter et projekt som dette op, men når det drejer sig om mennesker, kan man ikke tage højde for alt som fx: Er motivation der, har eleverne fat i en opgave, der giver mening for dem, får de læst loggen, virker teknikken, holder de deres egne aftaler, er der hjælp at hente lige nu og her, har de kunnet få aftaler om besøg til at passe ind i deres planlægning og hvis ikke, har de så været i stand til at ændre deres planlægning, har optagede film og interviews mm. haft en kvalitet, der har været værd at redigere i osv. osv. Og hvornår er noget en succes? Er det, når elever, man på forhånd kunne forvente, laver et flot stykke arbejde eller er det, når elever, der i starten af den ene eller anden årsag ikke deltog, pludselig begynder at tage ansvar og bidrager. Begge typer plus alle dem et sted midt imellem har vi mødt her. En ting står helt fast. Projektet har rykket både elever og lærere teknisk, metodemæssigt, indholdsmæssigt og erfaringsmæssigt i forhold til, hvor de var før. Det har givet større indblik i og erfaringer med en anden organisering af undervisningen. Kigger man frem til tiden efter, vil undervisningen tage farve af projektet og der vil være en transferværdi til andre fag. Eleverne er blevet fortrolige med en arbejdsform, der i perioder placerer undervisningen uden for skolens vægge, og her vil det i fx sprogfagene være oplagt at komme mere i marken og lave interviews, optage film osv. Endvidere kan meget af det materiale, der nu ligger i elevernes portfolio, inddrages til fremmedsproglig bearbejdelse. Der ligger bl.a. elevernes egne billeder, så ingen copyrightproblemer her. Ting tager tid, og nu, hvor projektet nærmer sig sin afslutning, kan man se, at nogle opgaver er blevet mere omfattende og tidskrævende end først antaget. Redigeringsfasen fx, hvilket bl.a. har haft den effekt, at alle påtænkte opgaver ikke blevet nået. Ikke alle funktioner på smartphonen er blevet udforsket så meget som ønsket. GPS’en er et eksempel, som vi må tage op senere. 3G et andet eksempel. Her har den dårlige dækning dog været en medvirkende årsag. Smartphonen kan mange ting, og så langt så godt, men kan håbe, at udviklingen snart vil berige os med en smartphone, der er stabil og ikke hopper ud af programmerne, når den føler trang til det, en smartphone, der er mere ligetil og brugervenlig, så man ikke behøver at være opsætningshaj for at få tingene til at virke hurtigt og nemt, hvilket er vigtigt i en undervisningssituation, hvor 20 elever gerne vil i gang her og nu, og en smartphone med længere batterilevetid inden næste opladning.

Kompetencer

onsdag 03 sep, 2008 |  0 Kommentarer 

af Ditte k. Tholstrup

Vi er så småt begyndt at kunne se nogle resultater af alle anstrengelserne. Der er ingen tvivl om, at der har været/er stor forskel på elevernes arbejdsindsats, hvilket har udfordret vores rolle som lærer/vejleder nok også mere end forventet. Men alle grupper trods de forskellige problemstillinger er på nuværende tidpunkt ved selv at kunne se resultaterne af arbejdet. Deres portfolio mapper har nu fået en masse indhold, både i form af video/lyd optagelser, billeder, tekst, interviews, udfyldte biologi ark om meget mere. Alle elever har fået en masse information om det område, hvor de bor samtidig med, at de har stiftet bekendskab med en alternativ arbejdsform - herunder brugen af smartphonen i undervisningen. Det har uden tvivl været svært for nogle af eleverne selv at forsøge at strukturere hverdagen. At inddrage smartphonen i flest mulige sammenhænge. At være aktiv deltagende og forsøge at tage ansvar for læring, samt udvælge og opsøge de informationer, der synes vigtige for projektet, yderligere skal også nævnes samarbejde og det at skulle lave aftaler samt at tage ansvar for hinanden. Ovenståede kompetencer synes vi er vigtige, at eleverne udvikler, så de kan blive rustet til at følge med og være aktive deltagere i vores samfund. Dette sker ikke på en uge men over en længere periode, hvor man bliver givet muligheden for at forsøge sig frem. Det er netop den mulighed, vi her har givet eleverne. Som nævnt i et tidligere indlæg har eleverne nu fået nogle erfaringer med denne arbejdsform, hvilket de vil kunne drage nytte af ikke kun i forbindelse med de kommende projekter i skolen men også i forbindelse med undervisningen generelt.

Status

tirsdag 02 sep, 2008 |  0 Kommentarer 

af Mads Ravn

Nu er det vist tid til at stoppe op og se tilbage på tre en halv uges arbejde i felten og på skolen. Der har i den seneste tid været skrevet meget om elevernes færden og gøren i forhold til projektet. Jeg tror alle er ved at opnå en mæthedsfornemmelse. Lærerne er blevet en smule slidte i kanten efter konfliktløsninger og forældrekontakt, og eleverne er trætte, efter at de nu i en længere periode ikke har oplevet faste undervisningsrammer. De dårligst fungerende grupper har hele tiden søgt de faste rammer, men nu begynder sukkene også at komme fra de bedst fungerende grupper, der nu også føler en vis mangel på motivation. Vi har gennem perioden set at enkelte grupper lader smartphonen glide i baggrunden og i stedet gribe til de velkendte arbejdsmetoder, papir og blyant eller de stationære pc’er, hvilket vi ikke havde forudset. Men min oplevelse er, at eleverne, gennem 4 ugers arbejde med smartphones og netbaseret database, er blevet mere trygge og bekendt med de nye arbejdsmåder, og det skinner tydeligvis igennem, at de har mere styr på det tekniske. Jeg har oplevet eleverne bruge telefonen til at notere feltbiologiske besvarelser i mobilens Word-program og enkelte grupper er gået i gang med geo- chaching med den integrerede Garmin navigator. Alt i alt kan både lærer, elever og forældre drage stor udnytte af de erfaringer projektet indtil videre har kastet af sig både de positive og negative aspekter. Desuden kan en positiv sidegevinst være, at lærere og elever allerede nu kan se hen imod en lettere indgangsvinkel til elevplaner med en netbaseret portefolie samt logbog.

Smartphone eller ej?

mandag 01 sep, 2008 |  0 Kommentarer 

af Mette E Borch

Det har på mange måder været rigtig spændende at få smartphones, men spørgsmålet er, om eleverne har fået mere ud af at bruge dem end en almindelig mobil? Jeg har oplevet, at flere elever, som efter at have undersøgt smartphonens egenskaber, har fundet ud af, at deres egen mobil er lige så god til sådan et projekt. Det er på mange måder en god konklusion at komme frem til, da det betyder at flere skoler kan efterligne vores projekt. Det har på så mange fronter været en succes, også selvom vi har haft vanskeligheder, men jeg vil aldrig tøve med at gå i gang med et lignende projekt igen. At eleverne arbejder og dermed opnår godt kendskab til deres lokalområde, har været virkelig godt og mange elever har været meget begejstrede. Uge for uge bliver elevrne bedre til at vurdere, hvor meget de kan nå i en projektuge og det bliver brugbart for dem senere hen. Det gode ved at have smartphonen er selvfølgelig, at den kan gå på nettet, men elevernes arbejdsvaner gør, at de bruger meget tid på skolen eller hjemme hos hinanden, og her har de computer med hurtigere net. Derudover er der selvfølgelig en fordel i at instrukserne for filoverførsel og lign. er den samme til alle, hvilket gør det nemmere for os lærere at hjælpe eleverne. Så alt i alt er smartphonen god, men ikke nødvendig for at lave sådan et projekt.

HJÆLP - grupperne

fredag 29 aug, 2008 |  0 Kommentarer 

af Per Holdgaard

Da vi begyndte på dette arbejde, vedtog vi at sammensætte grupperne efter adresse og uden at tage pædagogiske hensyn; vel vidende at der ville kunne opstå problemer med samarbejdet. Men problemernes omfang er kommet bag på mig – og det var nok naivt ikke at have forudset dette. Et gruppearbejde på 108 timer – oven i købet uden at være i nærheden af de kammerater, man selv ville vælge. Og det sidste er måske en af grundene til, at så forholdsvis mange grupper opholder sig på skolen. Jeg havde forventet, at muligheden for at arbejde hjemme eller i felten ville blive modtaget med kyshånd, og at klyngen ville være som fejet for elever – realiteten er, at mindst en tredjedel af eleverne er på skolen. Her bruger de ikke nødvendigvis tiden på at arbejde, men på at socialisere med kammeraterne. Denne uge har derfor stået i gruppehjælpens tegn, - og bl.a. de mange midler, jeg har anvendt for at få grupperne til at fungere bedre, er også, at jeg har sendt en gruppe hjem fra skolen med besked om kun at komme, hvis der er brug for hjælp. Den pågældende gruppe brugte al tiden på skolen til at lege med kammerater. Når man har forældre i telefonen og ved selvsyn kan konstatere, at en række elever spilder tiden på skolen, kan man let komme til at tænke på, om dette projekt nu også fungere? – Men der må man hele tiden minde sig selv om, at to tredjedele af grupperne ingen eller kun få problemer har, - at elever vender tilbage fra virksomhedsbesøg og er vokset ti centimeter på grund af den succes, de lige har oplevet – at de fleste producerer daglige resultater og bliver bedre og bedre til dette arbejde. Det er så let at få øje på det, der ikke fungerer, fordi det er der, vi lærere bliver brugt mest, men de fleste klarer sig godt og får noget ud af projektet – og i næste uge vil jeg i hvert fald sikre mig, at jeg får tid til også at beskæftige mig med succeserne.

Stilladser til aktiviteterne

onsdag 27 aug, 2008 |  0 Kommentarer 

af John Klesner

Eleverne på vores 7. årgang er nu godt inde i projektet og selv om vi kunne ønske os småjusteringer i forhold til at få grupperne til at fungere mere optimalt socialt, så er det også eksempler på eksemplarisk arbejde. Lad mig samtidig understrege, at når elever skal grupperes efter deres adresse, så har vi tydelig skubbet andre kriterier i baggrunden, som vi normalt forholder os til. Det giver tydelige problemer, og det er væsentligt, at vi må få grupperne til at fungere optimalt sammen, for at få optimalt fokus på arbejdsprocesserne. Jeg fornemmer allerede, at projektet vil give et godt fingerpeg om at gruppen af initiativrige og målrettede elever trives godt i denne sammenhæng og på sigt kan vi uden tvivl benytte vores erfaringer til at differentiere undervisningen og tilbyde dem tilsvarende projektvilkår og arbejdsmetoder, så deres læringspotentiale udnyttes optimalt. Men grupper af ustrukturerede elever kræver et arbejdsstillads, hvis de skal deltage i projektet og samtidig yde en tilfredsstillende arbejdsindsats. Vi må derfor gøre et forsøg på at skabe stilladser og fremstille skabeloner, så de kan ledes til at yde en indsats på deres niveau. Logbogskrivning og refleksioner kommer ikke ud af den blå luft, og vi må derfor bruge lidt ressourcer på at skabe struktur på mulige overvejelser, som eleverne kan medtænke i deres overvejelser.

Teori kontra hormoner

tirsdag 26 aug, 2008 |  0 Kommentarer 

af Mads Ravn

En tur i felten for at undersøge og så tilbage til skolen for at bearbejde dagens eller dagenes arbejder med hjælp fra smartphonen og de enkelte vejledere. Sådan oplever vi rigtig mange grupper arbejde. Der er høj arbejdsmoral og de stillede arbejdsområder synes at ramme eleverne. Hvis vi drejer blikket mod en af de kendte medieteoretikere Birgitte Tufte, passer hendes teori om Zig – Zag modellen fortrinlig på vores projekt. Det at man arbejder med noget konkret og velkendt for eleverne, som mobilen nu engang er, og parrer den med skolestillede opgaver, opnår man en vekselvirkning, hvor læring finder sted. Thomas Ziehe beskriver det i en af sine teoriarbejder, at der gennem hverdagens fornødenheder tegner sig en såkaldt mulighedshorisont, når de unge agerer i et moderne samfund der hele tiden ændrer sig. Men ingen af de ovenstående teoretikere nævner noget om, hvordan vi skal forholde os til elever, der agerer i et moderne og altid velkendt samfund, hvor hormonerne banker af sted i kroppen. De kan ikke se projektets formål og prøver hele tiden at opsøge grupper af det modsatte køn. Dette kan være underholdende, men knapt så effektivt og fordrende for gruppearbejdet og sammenholdet i gruppen. Det er her, man som vejleder/lærer, skal udøve de alternative strategier, som ikke står beskrevet i medieteoribøgerne. Min pointe er, at man i et projekt som vores, skal overveje tidspunkt på året, klassetrin gruppesammenhæng samt projektlængde nøje inden startskuddet lyder. Personligt ville jeg nok vente til slutningen af 7. klassetrin og lade projektet vare tre uger med to ugers indledende workshops derudover.

Traditionel tankegang.

mandag 25 aug, 2008 |  0 Kommentarer 

af Joern Gammelby

I dag, mandag, har jeg været koblet på projektet sidst på ”skoledagen.” Eleverne har arbejdet med deres skema for denne uge. 27 timer er stadig normen, men det er sjovt at bemærke den traditionelle udformning, bla. de tre grupper, jeg sparrer med, holder fast i: En skoledag fra 8.00 til 13.00 eller 14.00. En biologitur klokken 04.00 eller et afteninterview fx. indgår endnu ikke, men det kommer måske. Andre modeller kunne man fint forestille sig: 3 lange arbejdsdage og så fri torsdag og fredag. Derfor skoledagen i ”gåseøjne.” Mange vælger at redigere deres film og interviews på skolen, selvom der hjemme hos dem selv ville være mere fred og ro og færre afbrydelser. Hjælpen fra lærerne er jo stadig for enden af deres smartphone. En meget fin snak havde jeg dog med alle tre grupper. Det virkede som om der var kommet mere ro over dem. Som der blev sagt, så ” er vi ved at finde ud af, hvad det drejer sig om, og hvordan vi skal arbejde.” Fint – bliv ved med det. Der er dog stadig stor forskel på effektiviteten og udholdenheden i grupperne. Der opstår en form for træthed i løbet af dagen, og selvom de har udformet et skema, kniber det for nogle at følge det. Vi, som lærere, får også brug for at lave en midtvejsevaluering og måske justere en smule på setuppet. Det er et projekt, som fylder meget i ens bevidsthed – også når man ikke er ”på.”

Kommunikation

fredag 22 aug, 2008 |  0 Kommentarer 

af Mette E Borch

I løbet af dette projekt bruger vi andre kommunikationsformer end vi plejer, hvilke er rigtig spændende. Eleverne skriver i deres logbog og portfolio hver dag, og der kan jeg gå ind og give dem direkte feedback. Desuden bruger vi også SMS og telefonopkald. Når de har læst mit indlæg på nettet, kan de arbejde videre udfra den feedback, som jeg har givet dem. Denne form for kommunikation er helt anderledes, og vi skal naturligvis tænke over, at eleverne er vant til at se på os,når vi taler sammen og derved kan høre vores tonefald og aflæse vores kropssprog. Vores skriftlige feedback skal derfor være meget præcis, så eleverne forstår beskederne korrekt. Men at skrive direkte til dem og at alle mine beskeder er gemt, gør, at jeg hele tiden har en finger på pulsen med gruppens arbejde.

Samarbejde

torsdag 21 aug, 2008 |  0 Kommentarer 

af Ditte k. Tholstrup

I går blev jeg opmærksom på, at nogle grupper ikke helt har forstået, hvad det vil sige at skrive logbog. De beskriver meget kort dagens arbejde (i skemaform)og glemmer at notere hvilke overvejelser de gør sig. Nogle mangler at skrive om aftaler, der er blevet lavet, hvilke tekniske problemer de har haft, hvorfor de ikke har nået det, de havde planlagt mm. Så det bliver spændende, at se om de efter dagens vejledning/samtale har forstået formålet med at skrive logbog. Mads og jeg startede dagen med at tage ud til en gruppe, der havde nogle samarbejdsproblemer. Vi får en god snak med gruppen og finder ud af, at de for det første har fået lavet for mange aftaler, de skulle ud 3 steder og lave interviews, hvilket ikke stod i logbogen. De havde ikke nået at planlægge spørgsmålene og havde forskellig opfattelse af, hvem der lavede noget, og især hvem der ikke gjorde. Man må i den forbindelse sige, at nogle elever virkelig blomstrer op ved denne arbejdsform, men der er til gengæld også nogle, der virkelig bliver synlige, idet de ikke kan "putte" sig, som det til tider er muligt at gøre i klasseundervisningen. Jeg har en forhåbning om, at dette projekt gør det lettere for os lærere at hjælpe disse elever, netop fordi rammerne er noget anderledes og fordi man kan følge dem noget mere koncentreret end normalt. Det vil vise sig. I samme forbindelse har jeg haft kontakt til en forælder, der giver udtryk for, at projektet er uoverskueligt for eleverne. Et af problemerne er bl.a. at få omsat al den viden eleverne får til skrift. Der er ingen tvivl om, at netop på dette område kan det være svært for faglige svage elever at opfylde kravene til dette projekt. Her er det, at smartphonen kan bruges som et redskab - i stedet for at skrive alle oplysningerne ned, har eleverne den mulighed, at de kan optage sig selv på video eller lyd og overføre filen til deres portfolio. Dette kan lette arbejdsbyrden samtidig med, at de får formidlet deres viden. Til forældremødet fik jeg en kommentar fra en forælder. Vedkommende var interesseret i at høre, hvad vi lærere egentlig skulle fortage os i denne periode - nu hvor eleverne skulle arbejde selv. Så er spørgsmålet jo, hvornår lærer eleverne noget, er det ved at arbejde selv eller...

Projektarbejde

onsdag 20 aug, 2008 |  0 Kommentarer 

af Per Holdgaard

Vi - eller i hvert fald jeg - har talt meget om, hvordan dette "bare" er et meget stort projektarbejde. Men det er selvølgelig ikke helt korrekt. I et projektarbejde deltager eleverne i valg af - hvis ikke emnet så i hvert fald - delemner. De skriver problemformuleringer, som tager udganspunkt i deres interesser og undren. Disse to væsentlige dele af et projektarbejde er ikke med her, fordi vi pga. af ansøgningen etc. har taget en række beslutninger for elever. Om det på sigt vil blive synligt i deres engagement eller mangel på samme, vil tiden vise. Jeg har talt med mine grupper om, at de meget gerne må overveje et delemne, en problemformulering, som de vil bruge en del af tiden på. Fx har jeg to grupper, der bor i hver sin ende af Lading. Den ene gruppe bor i et andelsboligfælleskab, som blev grundlagt på ideer om bl.a. økologi og fællesskab, den anden gruppe bor i et almindeligt parcelhuskvarter. Hvis disse grupper koncentrerede sig om de forskellige vilkår, de vokser op under, kunne det blive meget spændende som kontrast i forbindelse med fremlæggelsen. SKEMA På forældremødet i mandags viste jeg en af mine gruppes ugeplanlægning og fortalte, hvordan jeg som regel oplever, at eleverne har meget svært ved at sætte sig ud over de kasse, vi i skolen opdrager dem til at leve deres dag efter. I dag har det været meget tydeligt: "Er det frikvarter?", "Skal vi spise nu?" "Hvornår har vi fri?". Jeg har forsøgt at få dem til at se bort fra disse tidsrammer, men det er virkeligt svært. Jeg synes, det er lidt af en falliterklæring, at elever slet ikke kan finde ud af at administrere deres tid uden disse stramme bånd, og jeg håber, at et af resultaterne af disse fire uger bliver, at i det mindste nogle af grupperne oplever, hvor dejligt det er at kaste disse bånd væk og planlægge tiden efter opgaverne.