Internationalt
Den internationale dimension i skolen diskuteres på bloggen, der løbende kobles med igangværende projekter. Fx eTwinning og EU på skemaet.
I weekenden 13.-15. februar mødtes ca 400 lærere fra 29 lande til den årlige eTwinning event i Prag.
Hovedbegivenheden var overrækkelsen eTwinning priserne, men samtidig var der en konference med et fagligt indhold.
Der var stor optimisme blandt alle, der er med til at udvikle eTwinning. I de sidste to år er antallet involverede skoler næsten fordoblet hvert år.
Der var ingen danske finalister i år, men der skal herfra lyde en opfordring til alle, der deltager i et eTwinning-projekt, til at gøre den ekstra indsats, det er at tilmelde sig konkurrencen til næste års prisoverrækkelse. Følg med på www.etwinning.dk og www.etwinning.net for at læse mere om eTwinning.
Læs om årets eTwinning event på eTwinning bloggen.
Hvis du og din skole ikke er registreret i eTwinning, var det måske en god idé at gøre det nu.
Giv dig selv og dine elever nye vinkler på undervisningen - og måske nye oplevelser - som EMU på billedet herunder.
Skrevet 2009-02-15, 12:10 af John Kraaer i kategorien eTwinning | Kommentarer[0]
eTwinning Conference 2009 i Prag
8 danske deltagere er med til eTwinning-projektets store, årlige konference, som denne gang 13-15. februar 2009 foregår i Tjekkiets hovedstad Prag. Der er 450 deltagere fra næsten 30 europæiske lande, dels lærere og dels repræsentanter for eTwinning's nationale supportenheder (NSS'erne) og Europæiske Skolenet, som i Bruxelles koordinerer den centrale supportenhed (CSS).
Læs den sprudlende blog, hvor en række af deltagerne fortæller og viser eksempler på masser af inspirerende projekter.
Claus Berg, UNI-C
Skrevet 2009-02-14, 19:37 af Claus Berg i kategorien eTwinning | Kommentarer[0]

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
