Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…Blog - Fagkonsulent i spansk.
Indlæg om spanskfaget: evalueringer, vejledninger, kommentarer m.m.
Gymnasiefag
Hvordan gennemføres stx-bekendtgørelsens § 11 i praksis?
af Jacob Stenløkke Bendtsen
§ 11: 2. fremmedsprog er
et fortsættersprog på mindst B-niveau eller et begyndersprog på A-niveau. Begyndersproget
kan dog være på B-niveau for elever, der har matematik på A-niveau i
kombination med fysik og kemi på AA-, AB- eller BA-niveau.
Det betyder altså, at kravet om, at begyndersprog altid skal
være på A-niveau, er lempet for elever med ovennævnte sammensætning af fag.
Sådanne elever vil starte og følge undervisningen på et almindeligt hold efter
læreplanen for spansk A. Hvis eleverne så vælger at stoppe efter 2.g, fordi de
har valgt matematik, fysik og kemi på AAB-niveau, eksamineres de – ved udtræk –
efter læreplanen for spansk B, som findes i valgfagsbekendtgørelsen. Der
eksisterer ligeledes en undervisningsvejledning til B-niveauet.
I praksis vil det sige, at man som lærer underviser efter
læreplanen for A-niveauet, men man er naturligvis nødt til at skele til
læreplanen for B-niveauet for at sikre, at eleverne efter 2.g har læst et tilstrækkeligt
antal emner (3-5), samt at de faglige mål og kernestoffet er dækket. Hvis
eleverne udtrækkes til prøve eksamineres de som nævnt efter læreplanen for
spansk B, det vil sige i de emner af de 3-5, som tilsammen dækker de faglige
mål og kernestoffet.
Resten af holdet fortsætter undervisningen efter læreplanen
for spansk A.
Lene Kirk-Sørensen
Fagkonsulent
Skrevet 26/10 2011, 20:07 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Skriftlige
censorer sommer 11
Stx
I år er det skolerne, der inden
den 7. marts skal indberette lærere, der er
villige til at påtage sig skriftlig censur. Dette sker for at være sikker
på at have det nødvendige antal censorer til sommer.
Ved
indberetningen af lærere, der ønsker at være skriftlige censorer, vil det være
muligt at markere, om censor ønsker "dobbelt portion", dvs. en
belastningsgrad på 200% (100 timer). Hvis der i indberetningen ikke er
markering af censors belastningsgrad, læses dette i XPRS som
"normalportion", dvs. 100% (50 timer).
Hvis I ønsker at være
censorer, skal I altså sikre, at skolen indberetter jer og samtidig oplyse,
hvor mange opgaver I vil rette.
Hhx
På hhx foretages oprettelse af skriftlige censorkorps som i
tidligere terminer.
Lene Kirk-Sørensen
Fagkonsulent
Skrevet 08/02 2011, 20:21 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Studieretningsprojektet skrives i et af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, og et fag på mindst B-niveau. Eleven kan dog undtagelsesvis skrive i ét studieretningsfag på A-niveau eller inddrage et tredje fag. Det anbefales, at opgavebesvarelsen har et omfang på 15-20 sider.Regelgrundlaget for studieretningsprojektet findes i stx- og hhx-bekendtgørelsens bilag 1.
Før opgaveugerne
Det er en god idé i både 2.g og 3.g at gøre elever med spansk A opmærksom på muligheden for at lade faget indgå i studieretningsprojektet og at gøre opmærksom på problemstillinger, der vil være velegnede til studieretningsprojekter. Der kan let hos eleverne være forkerte opfattelser af, hvad der kræves. Således tror enkelte, at de skal skrive opgaven på spansk.Studieretningsprojektet skrives normalt på dansk, men hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. Det er vigtigt at pointere over for eleverne, at hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. Eleverne skal derfor være særdeles fortrolige med et fremmedsprog, hvis de vælger at besvare opgaven på dette sprog. Skolen skal naturligvis ved udpegningen af vejledere sikre, at bevarelsen – også hvad angår den sproglige udformning - kan bedømmes efter bedømmelseskriterierne.
Område og opgaveformulering
Eleven vælger i samråd med vejlederne område for studieretningsprojektet. Området skal – inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof – afgrænses, så der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som allerede er blevet afleveret og rettet.Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke bygge direkte på det stof, der er indgået i undervisningen, men studieretningsprojektet kan godt udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de(t) indgående fag.
Området skal kunne rumme såvel fagspecifikke som mere tværgående faglige krav i de indgående fag.
Opgaveformuleringen skal indeholde fagspecifikke krav, dvs. der skal være et fagligt fokus, ligesom der skal være mere tværgående faglige krav. Der er krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal udformes på en sådan måde, at den kun kan besvares ved at inddrage alle indgående fag. Bedømmelsen skal ske i forhold til de faglige mål for hvert af de fag, der indgår, dvs. hvert fag skal kunne se sig selv i opgaven. Således skal der ved bedømmelsen lægges vægt på eksaminandens brug af faglige analyse- og arbejdsmetoder. Det betyder, at opgaveformuleringen skal udformes på en måde, der muliggør dette.
Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog, den spanske kultur og spanske samfundsforhold i bredeste forstand i de spansktalende lande. Opgaven skal derfor indeholde metoder, der kendetegner et sådant fag. Det betyder blandt andet, at der skal indgå spansksproget tekstmateriale, som er centralt for opgaven. I arbejdet med kernestoffet er eleven blevet introduceret til, hvordan man
a. analyserer og fortolker forskellige teksttyper,
b. anvender det erhvervede kendskab til spansksproget kultur, litteratur, historie og samfundsforhold samt
c. perspektiverer viden om kultur- og samfundsforhold i spansksprogede lande til andre kultur- og samfundsforhold.
Hvis en elev således bliver bedt om at bedømme en bestemt begivenheds historiske betydning, skal eleven også dokumentere dette ved at redegøre for, hvordan den historiske begivenhed belyses i en tekst. Billedanalyse kan fx indgå i en opgavebesvarelse, men det spanskfaglige krav er, at analysen ledsages af en tekst. Det er vigtigt, at eleven forstår dette, da man ellers kan komme i den situation, at eleven lægger væsentlige dele af besvarelsen uden for fagets område.
Kilder
Når spansk indgår i et studieretningsprojekt, skal der anvendes spansksproget kildemateriale, jf. § 4.5 i bekendtgørelsens bilag 1: ”Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog”. De spansksprogede kilder skal have et omfang og en tyngde i opgaven, der muliggør en evaluering i forhold til de spanskfaglige mål. Kilderne kan være litterære tekster, fx romanuddrag, der belyser en bestemt problemstilling, og det kan være ikke-litterære tekster, der giver mulighed for sagprosarelateret tekstarbejde. Der citeres fra de spansksprogede kilder, og citaterne skrives på spansk. Citaterne skal være centrale for analysen af tekstens problemstilling og være kommenterede. Antallet af citater afhænger af karakteren af den enkelte opgave samt af det, der dokumenteres.Resumé på engelsk
Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk (stx-bekendtgørelsen bilag 1, 4.7). Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold.Det engelske resumé:
• fylder typisk 10-15 linjer
• indeholder en beskrivelse af opgavens:
o formål/problemstilling
o anvendte metoder
o resultater og konklusioner
• indeholder ikke citater eller kildehenvisninger
• skrives i ét afsnit
• laves efter opgaven er skrevet
• placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen
Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er:
• en relevant sammenfatning af opgaven
• overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende
• skrevet på forståeligt og korrekt engelsk
Bedømmelse af besvarelsen
Ved bedømmelse af besvarelser, hvori spansk indgår, bedømmes det, om eleven formår at tildele det fremmedsprogede kildemateriale en fyldestgørende rolle i besvarelsen i relation til de faglige mål i spansk. Der skal citeres relevant fra det fremmedsprogede kildemateriale, og citaterne skal kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt i besvarelsen. Hvis fremmedsprog indgår i et studieretningsprojekt, og der ikke benyttes primært kildemateriale på de(t) pågældende fremmedsprog, er der tale om en utilfredsstillende besvarelse.Se endvidere vejledningen til Studieretningsprojektet – stx/hhx
Mvh Lene Kirk Sørensen
Skrevet 05/11 2009, 18:26 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Almen Studieforberedelse | 0 Kommentarer
Revideret læreplan fra fagkonsulenten
af Katrine Tang Stenz
Hermed et udkast til ændring af læreplanen for Spansk på STX
Ændringsforeslag til læreplan - Spansk
Jeg glæder mig til at høre jeres eventuelle kommentarer
Mvh Lene Kirk Sørensen
Skrevet 09/10 2009, 09:49 af Katrine Tang Stenz i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Som I sikkert ved skal læreplanerne revideres her i efteråret, således at de nye læreplaner kan træde i kraft med det nye skoleår 2010-11. Revisionen er dels en konsekvens af erfaringerne fra reformens første år, dels en konsekvens af de mange evalueringer, der er foretaget af fag, fagområder og samspil.
For spanskfagets vedkommende er der ikke tale om radikale ændringer. Men af EVA-rapporten om fremmedsprog og af det såkaldte Påskeforlig om visse ændringer af Gymnasiereformen fremgår, at der er områder, hvor der kan og bør strammes op.
Overordnet set ønskes en tydeligere ”anvendelsesorientering” i sprogfagene. Hvordan det udmøntes i læreplanen er endnu ikke fastlagt, men indtil videre diskuteres muligheden af at fremhæve blandt andet følgende:
- at der skal arbejdes mere bevidst med de elektroniske medier i undervisningen,
- at der skal arbejdes mere fokuseret med ikke-litterære tekster,
- at en højere grad af aktualitet skal sikres.
Der er indtil videre ikke planer om grundlæggende ændringer af prøveformerne i spansk. Jeg modtager meget gerne kommentarer og andre forslag til mindre ændringer i læreplanerne her på bloggen.
Skrevet 08/09 2009, 07:51 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Generelt | 1 Kommentarer
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Ved sommereksamen var der for andet år i træk flere eksaminander, der brugte oversættelsesprogrammer ved den skriftlige prøve. Og det er ikke tilladt i følge læreplanen. I år var censorerne opmærksomme på problemet, hvilket formentlig er den direkte årsag til, at vi havde ca. 50 tilfælde af mistanke om snyd i år (ca. det dobbelte af sidste års antal). Det er rektorerne der efter henvendelse fra ministeriet om mistanke om snyd tager den endelige beslutning om evt. bortvisning af eksaminanden. Jeg har ikke helt overblik over, hvor mange der blev bortvist, men det var mange… Heldigvis har der været fokus på disse sager i pressen (Gymnasieskolen og Jyllands Posten). Jeg håber det skræmmer den kommende sommers eksaminander. Som lærere må vi gøre meget ud af at advare eleverne og orientere dem om, at de skal holde sig fra oversættelsesprogrammerne. Det bliver opdaget, hvis de forsøger at snyde!
På sigt må vi overveje en ny type skriftlig prøve, men indtil videre vil opgaven se ud, som I kender den.
Skrevet 06/09 2009, 13:00 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Skriftlighed | 5 Kommentarer
Bedømmelse af den mundtlige og den skriftlige prøve
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Der opstod i foråret debat om, hvordan de forskellige dele af mundtlig og skriftlig prøve vurderes og bedømmes. Bl.a. omtalte Aud Nørgaard spørgsmålet i lederen i juni-nummeret af Rodrigo. Hvordan vægter vi en præsentation af parallelteksten, der har et rimeligt højt niveau takket være hjælp udefra og en lille portion udenadslære? Det er helt klart, at der ved den mundtlige prøve altid foretages en helhedsvurdering og det bedømmes, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens § 2.1.
Ved den mundtlige prøve lægges der endvidere vægt på, at eksaminanden på spansk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Det betyder, at elevens reelle niveau altid vil fremgå af en efterfølgende samtale. Men eksaminanden skal også have mulighed for ved hårdt arbejde under de 24 timers forberedelse at sikre sig et godt udgangspunkt. Eksaminanden kan i slutningen af præsentationen perspektivere til emnet, teksten er relateret til, men det er ikke meningen at eksaminanden skal ’præsentere’ emnet.
Der lægges ved den mundtlige prøve vægt på samtalefærdighed samt tekstforståelse, og sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen.
Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på spansk, disponere og fremstille et indhold samt på, at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Det er selvfølgelig ikke forbudt at bruge det, som eksaminanden har lært i undervisningen, herunder noter og (rettede) skriftlige arbejder. Det er klart at hvis en eksaminand har indsat et afsnit fra en gammel opgave eller lign. vil det ikke påvirke karakteren i opadgående retning. Også her er der tale om en helhedsvurdering.
Skrevet 06/09 2009, 12:00 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Almen Studieforberedelse | 0 Kommentarer
Mundtlig prøve i spansk A, hhx
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Der er ikke fastsat noget krav om antal, dog gælder det, at sidste eksaminand skal kunne vælge mellem 4 spørgsmål, og at samme ekstemporaltekst højst kan bruges 3 gange på sammen prøvehold. Desuden skal man som eksaminator og censor være opmærksom på, at hvis en ekstemporaltekst og/eller et billede er kommet ud af er kommet ud af eksaminations- og forberedelseslokalerne, er der ikke længere tale om en ukendt tekst/billede.
Alle tekster, uanset om de er forskellige eller ej, skal foreligge ved prøvens start. Det er ikke tilladt at holde tekster tilbage, fx til 2. prøvedag, hvis prøven falder over to dage.
Hvordan er formalia omkring ekstemporalteksterne?
Ekstemporalteksterne skal
- være forsynet med linietæller
- være forsynet med en kort indledning på dansk (eller spansk)"
- være letlæselige, både mht. bogstavstørrelse og tryk
- være forsynet med enkelte gloser, hvis der er gloser der må forudses at volde problemer, fx vedr. realia og brug af argot.
Som udgangspunkt er der en tematisk sammenhæng mellem tekst og billede. Billedet må ikke tale direkte ind i et af de studerede emner.
Det er unødvendigt at anføre kilde til teksterne.
Hvordan er formalia omkring parallelteksternes form?
Tekstmaterialet skal
- være forsynet med linietæller
- være forsynet med kildeangivelse
- være forsynet med en kort indledning på spansk
- være forsynet med en angivelse af, hvilket af de studerede emner, tekstmaterialet refererer til
- være letlæselige, både mht. bogstavstørrelse og tryk
- være forsynet med gloser: dels skal der gloseres, hvis der er gloser, der må forudses at volde problemer, fx vedr. realia og brug af argot, dels gloseres der under hensyntagen til tekstens sværhedsgrad i forhold til niveauet
- eventuelt ledsagende billedmateriale, som fx oprindeligt findes i den valgte tekst, tæller ikke med i normalsideberegningen, og kan ikke kræves inddraget i elevens fremlæggelse.
Tekstmaterialet må gerne være sat sammen af fx 2-3 tekstuddrag, evt. af forskellig genre.
Hvilken vægt får de afsluttende karakterer for spansk A på hhx?
Alle A-niveaufag har karaktervægten 2. Den afsluttende standpunktskarakter består af såvel en mundtlig som en skriftlig karakter, hver med vægten 1 på det afsluttende eksamensbevis. Den skriftlige eksamenskarakter påføres eksamensbeviset med vægten 1, og det gør også den mundtlige eksamenskarakter, hvis faget udtrækkes.
Hvis man har læst uddrag af en længere tekst, fx en roman, må resten af teksten så anvendes til paralleltekst?
Nej. Det er derimod tilladt at anvende tekster, som findes i en antologi eller artikelsamling, hvor eleverne allerede har læst en eller flere af teksterne, men det er ikke tilladt at bruge en roman, hvoraf eleverne har læst uddrag, ligesom man heller ikke kan anvende filmmanus fra film, som eleverne har set i undervisningen.
Skrevet 12/05 2009, 00:00 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Mundtlighed | 0 Kommentarer
Mundtlig prøve i spansk A, stx
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Hvem tilvejebringer de ukendte materialer?
Det gør læreren. Censor skal godkende alt materialet og står således inde for både kvalitet og niveau. Hvis dele af materialet ikke lever op til kravene, skal censor bede eksaminator om at fremsende nye materialer. I tilfælde af tvivl og/eller uenighed kontaktes undertegnede.
Hvor mange forskellige ekstemporaltekster skal der foreligge?
Der er ikke fastsat noget krav om antal, dog gælder det, at sidste eksaminand skal kunne vælge mellem 4 spørgsmål, og at samme ekstemporaltekst højst kan bruges 3 gange på samme prøvehold. Desuden skal man som eksaminator og censor være opmærksom på, at hvis en ekstemporaltekst er kommet ud af eksaminations- og forberedelseslokalerne, er der ikke længere tale om en ukendt tekst. Alle tekster, uanset om de er forskellige eller ej, skal foreligge ved prøvens start. Det er ikke tilladt at holde tekster tilbage, fx til 2. prøvedag, hvis prøven falder over to dage.
Hvordan er formalia omkring ekstemporalteksternes form?
Ekstemporalteksterne skal
- være forsynet med linietæller
- være forsynet med en kort indledning på dansk
- være letlæselige, både mht. bogstavstørrelse og tryk
- være forsynet med enkelte gloser, hvis der er gloser, der må forudses at volde problemer, fx vedr. realia og brug af argot.
Der må ikke være ledsagende billedmateriale, og det er unødvendigt at anføre kilde til teksterne. I de fleste tilfælde må umiddelbar genbrug af ekstemporaltekster fra gammel ordning frarådes, af i alt fald to grunde:
- Når en tekst kortes ned fra 1.5 til 1.0 normalside vil noget af det væsentlige forsvinde, typisk en form for introduktion til teksten eller den afsluttende pointe.
- I ny ordning skal hele teksten refereres, hvilket stiller andre krav til en tekst, end hvis den skal oversættes. Eksempelvis kan det være svært at referere mere beskrivende og/eller reflekterende afsnit, hvorimod disse nemmere kan oversættes.
Hvor mange forskellige billeder skal der foreligge?
Se svaret ovenfor vedr. antal ekstemporaltekster.
Hvordan er formalia omkring billederne?
Billederne
- skal være tydelige, dvs. brug helst "original"
- må ikke være forsynet med tekst, med mindre det drejer sig om en originaltitel på fx et kunstbillede. Hvis denne titel giver anledning til det mindste ordbogsopslag, skal også denne titel fjernes.
- må ikke tale direkte ind i et af de studerede emner.
Hvis man har læst uddrag af en roman, må resten af romanen så anvendes til paralleltekst?
Nej. Det er derimod tilladt at anvende tekster, som findes i en antologi, hvor eleverne allerede har læst en eller flere af teksterne, men det er ikke tilladt at bruge en roman, hvoraf eleverne har læst uddrag, ligesom man heller ikke kan anvende filmmanus fra film, som eleverne har set i undervisningen.
Hvordan er formalia omkring parallelteksternes form?
Tekstmaterialet skal
- være forsynet med linietæller
- være forsynet med kildeangivelse
- være forsynet med en kort indledning på spansk
- være forsynet med en angivelse af, hvilket af de studerede emner tekstmaterialet refererer til
- være letlæselige, både mht. bogstavstørrelse og tryk
- være forsynet med gloser: dels skal der gloseres, hvis der er gloser, der må forudses at volde problemer, fx vedr. realia og brug af argot, dels gloseres der under hensyntagen til tekstens sværhedsgrad i forhold til niveauet
- eventuelt ledsagende billedmateriale, som fx oprindeligt findes i den valgte tekst, tæller ikke med i normalsideberegningen, og kan ikke kræves inddraget i elevens fremlæggelse.
Tekstmaterialet må gerne være sat sammen af fx 2-3 tekstuddrag, evt. af forskellig genre. Ved brug af sagprosatekster skal man sikre sig, at eksaminanderne også her har mulighed for at komme op over det redegørende niveau. Det vil oftest kræve, at man har arbejdet meget og bevidst med denne genre i undervisningen.
Hvilken vægt får de afsluttende karakterer for spansk A på stx?
Alle A-niveaufag har karaktervægten 2. Den afsluttende standpunktskarakter består af såvel en mundtlig som en skriftlig karakter, hver med vægten 1 på det afsluttende eksamensbevis. Den skriftlige eksamenskarakter påføres eksamensbeviset med vægten 1, og det gør også den mundtlige eksamenskarakter, hvis faget udtrækkes.
Se også Fagkonsulentens Power Point om mundtlig eksamen og paralleltekster: Mundtlig Eksamen (ppt)
Fagkonsulent i spansk Lene Kirk Sørensen
Skrevet 12/05 2009, 00:00 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Mundtlighed | 2 Kommentarer
Prøven i AT – spørgsmål og svar
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Kan sprogfagene repræsentere andre hovedområder end det humanistiske?
Nej. Sprogfagene er en del af det humanistiske hovedområde.
Kan man bruge fremmedsproget litteratur, der er oversat til dansk, i den del af elevens arbejde, der berører sprogfaget?
Fremmedsprogene som fag har som deres væsentligste grundlag fremmedsprogede tekster eller tale. I sprogfagene arbejdes der med sprogligt originale kilder og ikke fortolkede versioner, som oversættelser altid vil være. At der også kan optræde oversatte tekster i elevens samlede materialevalg, er helt naturligt.
Kan der kun indgå tekstmateriale i sprogfagene, eller kan ikke-tekstlige materialer også inddrages?
Det materiale, et fremmedsprog anvender sine metoder på, er fremmedsprogede tekster og/eller fænomener i det pågældende sprogområde, der udtrykker sig på fremmedsproget på anden vis (fx film, tv-debat, sangtekster). Fremmedsprogede film i sprogfagene kan eksempelvis omhandle eller illustrere kulturelle fænomener af betydning for forståelsen af det fremmedsprogede samfund og dets kultur. Analysegenstanden er så ud over filmen den kulturelle kontekst i det pågældende land. I sådanne tilfælde kan de autentiske film benyttes uden, at der indgår tekstmateriale i form af filmmanuskript, dialogliste el. lign., og fremmedsproget tekstmateriale kan inddrages som sekundærlitteratur. Hvis eleven vælger at henvise til filmen uden tilknyttet manuskript, kan dette foregå vha. transskription. Henvisningerne eller citaterne er altså på det pågældende fremmedsprog. En fremmedsproget film kan også gøres til genstand for en analyse og fortolkning, og i et sådant tilfælde vil det demonstrere elevens beherskelse af sprogfagenes metoder bedst, hvis der anvendes et manuskript, som eleven kan henvise til og citere fra. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der er et grundlag, der gør det muligt for eleven at demonstrere spanskfaglige metoder, da eleven jo skal diskutere valg af materiale, metoder og teorier i de fag, der indgår i opgaven.
Lene Kirk-Sørensen
Skrevet 20/01 2009, 12:25 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Almen Studieforberedelse | 1 Kommentarer
Det internationale område på hhx
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Når eleverne vælger at lade et fremmedsprog indgå som et af de fag, der danner grundlag for rapporten i DIO, skal der anvendes tekster på det pågældende fremmedsprog, da fremmedsprogene som fag som deres væsentligste grundlag har fremmedsprogede tekster eller tale.
Der kan også anvendes fx film, tv-debat og sangtekster. Film i sprogfagene kan omhandle eller illustrere kulturelle fænomener af betydning for forståelsen af det fremmedsprogede samfund og dets kultur, den kulturelle kontekst i det pågældende land. I sådanne tilfælde kan de autentiske film benyttes uden, at der indgår tekstmateriale i form af filmmanuskript, dialogliste el. lign., og fremmedsproget tekstmateriale kan inddrages som sekundærlitteratur. Hvis eleven vælger at henvise til filmen uden tilknyttet manuskript, kan dette foregå vha. transskription. Henvisningerne eller citaterne er altså på det pågældende fremmedsprog.
Lene Kirk-Sørensen
Skrevet 19/01 2009, 00:00 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Almen Studieforberedelse | 1 Kommentarer
Snyd med oversættelsesprogrammer
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Jeg har bemærket at der er en del debat om snyd i forbindelse med det skriftlige arbejde og den skriftlige eksamen. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at skabe klarhed over nogle af problemfelterne.
Ved sommereksamen 08 oplevede vi at det er blevet lettere for elever at snyde med oversættelsesprogrammer. Programmerne bliver mere og mere udbredt. Indtil nu har eleverne skullet bruge programmerne ved først at skrive deres tekst på engelsk og så få den oversat til spansk. Nu er det også muligt via Google at gå direkte fra dansk til spansk. Eleverne kan på denne måde opnå et hæderligt resultat på få sekunder. Dog er der ting programmet ikke kan klare og konstruktioner der hurtigt afslører brug af oversættelsesprogram.
Det fremgår af læreplanen at disse programmer ikke er tilladt ved skriftlig eksamen. Hvis eleverne bruger dem – ved at downloade dem på et usb-stik eller ved at benytte nettet under eksamen (som jo absolut heller ikke er tilladt) - er der altså tale om snyd. I de tilfælde hvor censorerne i sommer havde mistanke om snyd, blev de pågældende skoler kontaktet og gjort opmærksom på problemet. Flere skoler valgte at bortvise eleverne fra eksamen med det resultat at de ikke fik deres studentereksamen. De eksempler bør eleverne underrettes om, så de forstår alvoren i at anvende oversættelsesprogrammerne.
Som reglerne er nu i følge eksamensbekendtgørelsen er det altså rektor, der beslutter om der skal dømmes snyd eller ej. Vi har ikke helt overblik over hvor mange der blev bortvist – og altså ikke fik huen – sidste sommer, men det var mange – usikre tal peger på over 40. Nogle skoler lader inden eksamen eleverne skrive under på at oversættelsesprogrammer er forbudt, det er en rigtig god idé, da der så er dokumentation, når eleven evt. konfronteres med mistanke om snyd.
En anden problematik er elevernes skriftlige afleveringer i løbet af året. I princippet bør man afvise en aflevering som er afskrift, en andens opgave eller lavet ved brug af oversættelsesprogram. Det bør fremgå klart af studie- og ordensreglerne på skolen, hvordan reglerne er for aflevering og bedømmelse af skriftlige opgaver. I gymnasieloven står der i § 24,2 at eleverne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. I vejledningen til bekendtgørelsen om studie- og ordensregler står der at ”manglende aflevering af skriftlige opgaver vil indgå i vurderingen af elevens studieaktivitet… og tilsvarende gælder hvis skolen opdager at en elevs opgave er afskrift fra en anden opgave eller i øvrigt vurderes som snyd, således at en sådan opgave normalt ikke vil tælle som afleveret…”. Eleverne skal altså ikke have en bedømmelse for sådanne opgaver, som senere indgår i en standpunkts-karakter.
Opgavekommissionen har dog medtænkt problemet i opgaven for sommeren 09, så det tydeligt bliver afsløret hvor der evt. er anvendt oversættelsesprogrammer. Vi overvejer desuden at stille en ny type eksamensopgave der tager hensyn til ovenstående. Det bliver allertidligst til sommereksamen 2010, og der vil i givet fald blive udsendt typeopgaver inden en ændring træder i kraft. Det er altså meget vigtigt at informere eleverne om at der er fokus på brug af oversættelsesprogrammer og andre former for snyd, og at fortælle dem at det kan koste dem deres studentereksamen!
Lene Kirk-Sørensen, november 08
Skrevet 01/12 2008, 16:17 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Skriftlighed | 3 Kommentarer
af Jacob Stenløkke Bendtsen
Når spansk indgår i SRP med historie skal man ligeledes kunne
sehistoriefaget i opgaven, det er altså ikke nok at sætte opgaven ind i
den rette samtid. Der skal inddrages bilagsmateriale, ligesom de
faglige mål og historisk metode inddrages.
Læs også evalueringen af sidste års studieretningsprojekter inden du færdiggør årets problemformuleringer:
Evaluering af studieretningsprojekter med spansk på stx (pdf)
Evaluering af studieretningsprojekter med spansk på hhx (pdf)Skrevet 14/11 2008, 16:47 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Generelt | 2 Kommentarer
Evaluering af skriftlig eksamen 08
af Jacob Stenløkke Bendtsen
STX
Årets eksamensopgave Viajar blev godt modtaget på censormødet midt. I alt 5226 eksaminander var til eksamen i spansk. De opnåede et gennemsnit på 5,19. Karaktererne var fordelt nogenlunde jævnt: 15,9% fik 02, 21,4% fik 4, 23,7% fik 7, 15,4% 10 og endelig fik 7,4% 12. 16,2% af eksaminanderne bestod ikke eksamen i spansk.
Forud for eksamen var der bekymring, da mange elever tilsyneladende vælger spansk uden at være bevidste om at det er et A-fag der afsluttes med skriftlig eksamen. Set i det lys er en dumpeprocent på 16 ikke alarmerende. Og gennemsnittet er meget tæt på niveauet ved det gamle niveau B, hvor eleverne trods alt aktivt valgte spansk til på 3. år.
Der var lidt færre eksaminander der gik til prøve i spansk A end forventet. Der var mange elever med et ekstra A-fag der ikke kom op i spansk. Herved må man formode at nogle af de gode elever og dermed de høje karakterer forsvinder ud af statistikken.
Tallene fra det skriftlige eksamensresultat viser desuden at de dårlige resultater ofte rammer hele hold. Derfor må målet være at motivere elever på sådanne hold til at gøre en indsats i faget. Omvendt falder mange af de rigtig gode karakterer inden for VUC og enkeltfagssystemet.
HHX
Evalueringen af eksamen i spansk på hhx i maj 2008 er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de særlige censorer, som er indhentet via forcensur. Der har desuden været kommentarer på selve censormødet i juni forud for den egentlige censurering.
I år var knap 2000 elever til skriftlig eksamen i spansk A på hhx, hvilket er ca. fire gange så mange som tidligere år. Eksamensopgaven Turismo de borrachera blev godt modtaget på censormødet. Landsgennemsnittet blev 3,65 og 26 % af eksaminanderne opnåede en karakter under 2. Disse tal skal tages med et lille forbehold, da der på censormødet i Vejle kun blev indtastet karakterer for 1496 eksaminander.
Årets eksamensresultat er ikke tilfredsstillende.
En dumpeprocent på 26 betyder at der må gøres en særlig indsats for at flytte de mange elever der ikke består spansk A.
På den ene side var der grund til bekymring forud for eksamen, da mange elever tilsyneladende vælger spansk uden at være bevidste om at det er et A-fag der afsluttes med skriftlig eksamen. Set i det lys er dumpeprocenten ikke så alarmerende sammenlignet med eksamensresultatet sidste år, hvor 20% dumpede. Der var der tale om det gamle B-niveau hvor eleverne trods alt aktivt valgte spansk til på 3. år.
På den anden side kan der være nogle logiske forklaringer på den høje dumpeprocent. Fx var der mange elever med et ekstra A-fag der ikke kom op i spansk. Herved må man formode at nogle af de gode elever og dermed de høje karakterer forsvinder ud af statistikken. De elever der bestod, fik pæne karakterer, dog med en overvægt af karaktererne 2, 4 og 7. Kun 4% opnåede karakteren 12.
Tallene fra det skriftlige eksamensresultat viser desuden at det ofte er hele hold, det går galt med. Derfor må målet være at motivere elever på sådanne hold til at gøre en indsats i faget.
Snyd
En alvorlig problematik ved årets eksamen både på stx og hhx er at det er blevet lettere for elever – og desværre meget almindeligt - at snyde med oversættelsesprogrammer. Programmerne bliver mere og mere udbredt. Indtil nu har eleverne skullet bruge programmerne ved først at skrive deres tekst på engelsk og så få den oversat til spansk. Nu er det også muligt via Google at gå direkte fra dansk til spansk.
Det fremgår af læreplanen at disse programmer ikke er tilladt ved skriftlig eksamen.
Hvis eleverne bruger dem – ved at downloade dem på et usb-stik eller benytter nettet under eksamen (som jo absolut heller ikke er tilladt) - er der altså tale om snyd. I de tilfælde hvor censorerne havde mistanke om snyd, blev de pågældende skoler kontaktet og gjort opmærksom på problemet. Flere skoler valgte at bortvise eleverne fra eksamen med det resultat at de ikke fik deres studentereksamen. De eksempler bør eleverne underrettes om, så de forstår alvoren af at anvende oversættelsesprogrammerne.
Begge evalueringer ligger i deres fulde længde på nettet.
Skrevet 01/09 2008, 13:16 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Skriftlighed | 0 Kommentarer
af Jacob Stenløkke Bendtsen
I vejledningen findes der en definition på en ubearbejdet tekst. Læg mærke til den ændring der her er anført med kursiv. Det betyder at den såkaldte latinolitteratur er godkendt som ubearbejdet tekst og dermed fx kan indgå i et studieretningsprojekt.
Ubearbejdede tekster er:
- Tekster, tekstuddrag eller forkortelser af tekster, som er forsynet med forfatter og/eller kildeangivelse.
- Tekster forfattet med henblik på undervisning, som ikke adskiller sig fra autentisk spansk.
- Letlæsningstekster af en sværhedsgrad, der omfatter mindst 2500 ord.
- Oversættelser til spansk fra minoritetssprog inden for de spansktalende områder og oversættelser af ’latinolitteratur’, dvs. værker skrevet på engelsk af oprindeligt spansktalende forfattere.
- Eventyr, sagn og legender skrevet på spansk.
Tekster af ovennævnte typer, som er forsynet med gloser, anses ligeledes for at være ubearbejdede.
Lene Kirk-Sørensen
Fagkonsulent i Spansk
Skrevet 01/09 2008, 00:00 af Jacob Stenløkke Bendtsen i kategorien Mundtlighed | 0 Kommentarer
Seneste indlæg
Kategori
 |
Alle |
|
Generelt |
|
Almen Studieforberedelse |
|
Opgaver |
|
Mundtlighed |
|
Skriftlighed |
Redaktørgenveje
 |
Weblog |
 |
Retningslinier |
|
Hjælp |
|
Arkiv |
|
weblog.emu.dk |
 |
Login |
