Klassikerbloggen stx/hf
Her vil jeg løbende tage emner op, der er relevante for de klassiske fag. Dine bidrag og kommentarer er meget velkomne.
Gymnasiefag
af Chresteria Neutzsky-Wulff
Kære alle,
Som vi har gjort de seneste år, vil vi også i år bruge Klassikerbloggen her på EMU til en fælles brainstorm om årets AT-tema ift. de klassiske fag. Skriv endelig ind med ideer, spørgsmål og kommentarer. Hold jer ikke tilbage.
Mange hilsener
Chresteria
Skrevet 27/01 2013, 20:54 af Chresteria Neutzsky-Wulff i kategorien Generelt | 14 Kommentarer
af Chresteria Neutzsky-Wulff
Kære klassikere,
Hermed giver jeg ordet til Jens Refslund og Klassikerforeningen. Det glæder mig, at Klassikerbloggen her på EMU kan være med til at huse en fælles brainstorm og debat om årets AT-emne, der offentliggøres mandag d. 30.1. Skriv endelig ind her i bloggen - hold jer ikke tilbage! Det er meget nemt at skrive en kommentar.
Mange hilsener
Chresteria
Kære klassikere!
Mandag d. 30. januar 2012 offentliggøres årets AT-emne, og lad os håbe, årets emne ligger lige til højrebenet for de klassiske fag.
Hvorom alting er: Bestyrelsen mener i lighed med tidligere år, det er vigtigt, at eleverne præsenteres for gode og perspektivrige muligheder for at koble årets AT-emne med oldtidskundskab, latin eller græsk. Vi håber derfor, at I - hvad enten I af jeres skole er udnævnt til AT-ressourcepersoner eller ej - vil være med til at dele jeres luftige idéer og/eller håndfaste forslag desangående med hinanden.
Er I klar til at rykke ud?
Vivat philologia!
Jens
--
Jens Refslund Poulsen
Formand for Klassikerforeningen
Øster Farimagsgade 18a, 4. tv.
2100 København Ø
Mobil: +45 61 69 39 84
Email: mail@klassikerforeningen.dk
Hjemmeside: www.klassikerforeningen.dk
Skrevet 10/01 2012, 14:20 af Chresteria Neutzsky-Wulff i kategorien Generelt | 28 Kommentarer
Ideer til årets at-opgave: At være på - muligheder og problemer
af Lars Kirkegaard
Emnet for årets at-opgave er nu kendt. Opgaveformuleringen lyder:
Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor selviscenesættelse og/eller overvågning med brug af moderne teknologi spiller en væsentlig rolle.Du skal vælge to fag, hvoraf det ene er på mindst B-niveau, og anvende disse i besvarelsen af opgaven.
Da der er tale om en sag, hvor brug af moderne teknologi spiller en væsentlig rolle, ligger opgaven heller ikke i år lige til højrebenet for de klassiske fag, men de må kunne være med i en perspektivering i synopsen - især hvad angår selviscenesættelse.
Som sidste år, vil jeg gerne opfordre lærere i de klassiske fag til at bidrage med ideer til, hvordan vores fag kan tage del i årets at-eksamen. Skriv ideer som kommentarer til dette indlæg, eller mail direkte til mig, hvorefter jeg kan lægge det ud (kirkegaard@sydfynsmail.dk).
Nedenfor er ideer, forslag og strøtanker, som jeg har modtaget
- En strøtanke til et samarbejde mellem græsk og historie: Athens akropolis som erindringssted siden nationalstatens dannelse og den moderne stats iscenesættelse af sig selv og sine kunstskattekrav via det nye akropolismuseum. (Thomas Heine)
- Valgkamp og selviscenesættelse.
Moderne valgkamp med alle moderne tekniske hjælpemidler (TV, facebook mv.) set i fht en romersk valgkamp m. udgangspunkt i Q. Cicero: Commentariolum petitionis. Tesen kan være: Selvom man har alle de moderne tekniske hjælpemidler, er det så i virkeligheden ikke det samme, der foregår? (Finn Lyngholm Christensen) - Herskerens selviscenesættelse - Mussolini/Augustus
Mussolinis brug af moderne teknik (film/radio (Marconi, jf den centrale plads i EUR) set ifht Augustus' selvscenesættelse dels i Rom, dels i Italien og provinserne, hvor kejserportrætter og kejsertempler, mønter og kejserlige indskrifter (hvem sagde Monumentum Ancyranum?) kan inddrages. (Finn Lyngholm Christensen) - Kejsernes selviscenesættelse gennem kunst og arkitektur med perspektiv til moderne politikeres brug af medierne. Teori: visuel retorik. (Jonas Juul)
- Ethosargumentet som iscenesættelse: Lysias' taler (personskildring i fx talen om mordet på Eratosthenes og talen om invaliden). Perspektiv til selviscenesættelse i moderne medier. Teori: De antikke retorikere. (Jonas Juul)
- Kirkens selviscenesættelse: genbrug af antik arkitektur i Roms byrum (særligt under modreformationen). Findes der latinske tekster som kan bruges? Perspektiv til kirkens brug af moderne medier. (Jonas Juul)
- Kejser og klienter med perspektiv til Berlusconis politiske virke og brug af medierne. (Jonas Juul)
- Sammenligning mellem det athenske direkte demokrati og vore dages forsøg på at kommunikere direkte mellem politikere og vælgere vha. facebook, blogs osv. (Børge Kjeldsen)
Skrevet 01/02 2011, 22:16 af Lars Kirkegaard i kategorien Generelt | 5 Kommentarer

