Klassikerbloggen stx/hf
Her vil jeg løbende tage emner op, der er relevante for de klassiske fag. Dine bidrag og kommentarer er meget velkomne.
Gymnasiefag
af Lars Kirkegaard
Der bliver i dagene d. 24.-27. november afholdt en stor konference i Athen med titlen The Athens Dialogues - an international conference on Greek culture and its role in modern society. Konferencen arrangeres af Onassisfonden, en række udenlandske institutter i Athen og Universiteter, bl.a. Stanford og Oxford.
De overordnede temaer er Identity & Difference, Stories & Histories, Logos & Art, Democracy & Politeia, Science & Ethics, Quality of Life og tanken er to discuss, debate and open new routes of thought on issues of universal and diachronic interest.
På konferencens website (www.athensdialogues.org) kan man bl.a. læse en række essays af oplægsholderne inden for konferencens emner, og der ser ud til at være meget materiale, der kan være interessant for lærere i græsk og oldtidskundskab (gå ind under punktet E-JOURNAL).
Det er planen, at det skal være muligt at deltage i konferencen over nettet: det hele transmitteres direkte, og hvis jeg har forstået det rigtigt, vil man via e-mail kunne kommentere og stille spørgsmål i de enkelte sessioner. Det vil formodentligt blive muligt for danske lærere i de klassiske fag, der måtte være interesserede i det, at få adgang til webtransmissionerne. Flere oplysninger herom følger.
Skrevet 07/11 2010, 22:24 af Lars Kirkegaard i kategorien Græsk-oldtidskundskab | 0 Kommentarer

