ENIS
ENIS-netværkets blog handler om it, læring og skoleudvikling. Aktuelt tema: Computerspil. Se også EMUs spilsider, både for lærere og elever. Bloggen skrives af skiftende tema-redaktører og ENIS-sekretariatet på UNI-C.
IT-tema bloggen
BETTshow 2009 - danske deltagere før det gik løs? Bent B's forventninger
af Claus Berg
BETTshow i London hvert år i januar er Europas, hvis ikke hele Verdens, største it-konference og udstilling. Mange tusinde deltagere og også altid en masse undervisere fra Danmark og det øvrige Skandinavien.
Vi mødte Bent B. Andresen, oftest kaldt "Bent B.", der har været med i ENIS-styregruppen, øverst i en rød dobbeltdækker, linje 9, på vej til Olympia Hall på Hammersmith Road.
Hør Bent fortælle kort, hvad han går efter i år.
Du kan også abonnere på ENIS-bloggens mediefiler som podcast i dit podcatch-program, fx iTunes - og dermed få denne og andre kommende podcast-episoder hjem på din mobile afspiller. Du kan kopiere adressen ved det orange RSS-ikon nederst til højre, mærket "Få ENIS via RSS".
Skrevet 16/01 2009, 14:11 af Claus Berg i kategorien BETT | 0 Kommentarer
af Anders F Olesen
I sidste uge var skoleledere, It-vejledere og andre fra en række af ENIS-netværkets skoler på studie- og konferencetur til Tyrkiet. I alt var der 45 deltagere på turen - primært skoleledere, og 31 folkeskoler og gymnasier var repræsenteret plus repræsentanter fra UNI-C, Programdatateket og CFU.
Turen styrkede netværket imellem skolerne, og nye kontakter blev skabt, hvilket resulterede i mange vigtige og gode diskussioner om brugen af It i undervisningen - og den ledelse, der er nødvendig i den forbindelse.
Vi fik også et kærkomment indblik i det tyrkiske undervisningssystem under en konference med ca. 45 tyrkiske skoleledere (og 45 engelsklærere til oversættelse)
Også her blev adskillige kontakter skabt, og der er skabt grundlaget for mange internationale projekter under Comenius.
Billeder fra turen vil senere blive lagt ind på ENIS-sitet af Ebbe Schultze.
Skrevet 28/11 2007, 21:55 af Anders F Olesen i kategorien Den internationale dimension | 1 Kommentarer
Brugergenereret formidling & mød en rigtig ambassadø på standen
af Claus Berg
Mange tak til John Klesner fra Søndervangskolen i Hammel, som den sidste måneds tid har fyldt vores blog med spændende og meget forskelligartede indlæg. De bliver jo heldigvis stående her på nettet, og alle er velkomne til at kommentere. Der vil givetvis også komme nye indlæg under Johns fire 'søsatte' kategorier fra andre bloggere de kommende måneder.
Her i november vil vi tage fat i nogle af de mange formidlingsformer og -aktiviteter, ENIS-skolerne benytter sig af. Netværkets primære udfordring er at formidle gode erfaringer, og på den måde medvirke til at sprede god it-praksis. Brugergenereret formidling. Måske endda best practice.
På Uddannelsesforum (UFO) i Odense her mandag-tirsdag 5-6/11, er en stribe ENIS- og Spredningsprojekt-skoler mødt op for at formidle. Blandt andet på vores stand #3605.
Er du i Odense i dag, mandag, så kig i hvert fald forbi standen kl 16. Ud over spændende indhold bliver der også lidt til den søde tand og et lille glas

Standprogrammet kan du se her som pdf. Vel mødt!
Skrevet 05/11 2007, 07:25 af Claus Berg i kategorien Formidling til tiden | 0 Kommentarer
