ENIS
ENIS-netværkets blog handler om it, læring og skoleudvikling. Aktuelt tema: Computerspil. Se også EMUs spilsider, både for lærere og elever. Bloggen skrives af skiftende tema-redaktører og ENIS-sekretariatet på UNI-C.
ENIS-blog
Uudnyttet potentiale i computerspil
af Ella Myhring
»Vi skal huske, at de kommende generationer vil være spilerfarne – på den måde kan vi udnytte de kompetencer, de allerede har, og skabe en perspektivering ud over spillet" (Poul Erik Mortensen, lektor i samfundsfag, Randers Statsskole) Gymnasieskolen 10/2009 bringer en spændende artikel om et vellykket undervisningsforløb med spillet Global Conflicts: Latin America under overskriften ”Uudnyttet potentiale i spil”
"Vi har opnået større deltagelse. Alle har faktisk været en aktiv del af det, og det opnår vi normalt ikke" (Isabella Bennetzen, elev i 3.g, Randers Statsskole)
Skrevet 27/05 2009, 11:23 af Ella Myhring i kategorien Computerspil | 1 Kommentarer
Tag cloud
bent_b_andresen bett bettshow blogs computer_games computerspil digital_dannelse elever elevplan ella_myhring emu enis etwinning evaluering facebook forældremøde fritidsspil games_in_schools håndholdt håndholdte højby_skole international_dimension kommuni-cation medierådet mission_maker mobiltelefon motivation skolebiblioteket uddannelsesforum web_2.0Seneste indlæg
Kategori
![]() |
Alle |
![]() |
BETT |
![]() |
Håndholdt læring |
![]() |
It i 3. klasse. |
![]() |
Elevplaner |
![]() |
Formidling til tiden |
![]() |
Den internationale dimension |
![]() |
Web 2.0 |
![]() |
Computerspil |
Redaktørgenveje
![]() |
Weblog |
![]() |
Retningslinier |
![]() |
Hjælp |
![]() |
Arkiv |
![]() |
weblog.emu.dk |
![]() |
Login |

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg







Hej Ella,
Jeg er glad for, at du linker til artiklen, ligesom jeg i det hele taget er glad for artiklen og projektet i sin helhed.
Det har bekræftet mig i flere af mine grundlæggende antagelser om potentialerne ved anvendelse af computerspil (her et "serious game") i undervisningssammenhæng. Eleverne udviste stort engagement, fordi de med spillet fik mulighed for at udforske problemstillinger (fx nepotisme, korruption, diktatur, indvandring osv.) i en konkret (virtuel) sammenhæng. Det gav helt åbenlyst en større forståelse for de belyste forhold. Denne forståelse var bredt funderet blandt alle eleverne, hvilket styrkede dynamikken i de løbende diskussioner, som ovenstående elevcitat fremhæver. Det var også yderst positivt at konstatere, hvordan eleverne formåede at koble temaer fra spillet (fx lukning af fabrikker pga. outsourcing) med lignende temaer fra "deres verden" (fx lukning af slagterier & fabrikker i Danmark). Endelig "tvang" denne nye læringssituation eleverne til at reflektere over deres egen læring, læringsmæssige præferencer og udbytte. Disse metarefleksioner er værdifulde i enhver læringsproces, og endnu mere selvfølgelig i et udviklingsprojekt som dette.
I forlængelse af de lovende potentialer, står det klart, at spillet absolut ikke kan løfte opgaven alene. Vi har netop eksperimenteret med forskellige medier og forskellige opgaver parallelt med spillet, som har muliggjort yderligere fordybelse, refleksion og "triangulering" af de problemstillinger, spillet tager op. Spillet skal betragtes som et redskab, der kan bruges til at nå bestemte mål. Ligesom med andre redskaber (bøger, film, nettet osv.) kan man bruge det mere eller mindre hensigtsmæssigt. Der er ingen sikker succes, bare fordi man bruger computerspil. Der er imidlertid god mulighed for at anskueliggøre nogle abstrakte, fjerne og vanskeligt forståelige temaer på en særdeles konstruktiv og mere håndgribelig måde. Lærerne i forløbet havde en vigtig rolle, idet de ofte fungerede som "brobyggere", der faciliterede koblingen mellem spil og "virkelighed", mellem spillets verden og elevernes verden. Det er vigtigt, at problematikker fra spillet sættes i rette perspektiv, og relateres til fx aktuelle nyhedshistorier, den historiske kontekst, samfundsøkonomiske forhold osv., og her har man som lærer en helt central rolle!
Overordnet vil jeg ikke konkludere meget andet, end at potentialerne er store og mestendels uudnyttede, men det forudsætter et fast fokus på faglige mål og ikke mindst på det didaktiske design af selve læringssituationen, dvs. konteksten omkring spillet.
Jeg er initiativtager til projektet, og hvis der er yderligere spørgsmål, står jeg naturligvis til rådighed.
De venligste hilsner
Mathias Poulsen
Indsendt af Mathias Poulsen 27/05 2009, 13:52 #