Spring over sidens navigation • Top
• Indhold

ENIS

ENIS-netværkets blog handler om it, læring og skoleudvikling. Aktuelt tema: Computerspil. Se også EMUs spilsider, både for lærere og elever. Bloggen skrives af skiftende tema-redaktører og ENIS-sekretariatet på UNI-C.

ENIS-blog

Din egen søgemaskine

tirsdag 29 jan, 2008 |  0 Kommentarer 

af Ole Clausen1

Google tilbyder en service hvor du kan lave din egen søgemaskine, der kun søger på bestemte sider, som du har valgt. Her er en vejledning

1. Opret en Google konto på dette link
2. Når du er logget ind på din Google konto skal du gå til denne side: http://www.google.com/coop/manage/cse/create/1?
3. Udfylde oplysningerne om navne og sider der skal søges på
4. Nu har du lavet din søgemaskine
5. Så går du over i ” Mine søgemaskiner” og vælger ”Startside” for din søgemaskine

Nu kan du søge i din søgemasine og sende linket ud til eleverne via ElevIntra, mail eller andet

At lave en søgemaskine til et specielt undervisningsforløb, er en god måde at sikre eleverne relevante sider der kan bruges til noget.


Her er en søgemaskine til ENIS bloggen og EMU

Et par tanker om IT udstyr

mandag 28 jan, 2008 |  0 Kommentarer 

af Ole Clausen1

Når skolerne skal købe nyt IT-udstyr er vi meget tilbøjelige til at kigge på de voksnes behov. Vi vil gerne have en stor skærm, et godt tastatur, en mus og en computer der kan det hele. Derfor bliver der ofte købt stationære computere, der ikke er fleksible og de kan ikke bruges til et gruppearbejde i en sofa.


Eleverne har ikke samme behov. De vi have en lille smart computer der kan følge dem fra klassen, til mediateket og videre til gruppearbejdet i sofaen. Inden for det sidste stykke tid er de kommet bærbare computere på markedet, som er skabt til skoleelever på farten bl.a. Asus EEE som er inspireret af OLPC’en, som vel er den første computer som er lavet udelukkende beregnet til skoleelever.


En Computer som Asus EEE er, efter min menig, en genial computer til skolebrug. Desværre har mange af de IT ansvarlige, der skal tage beslutningen om hvilke computere der skal indkøbes, store pølsefingre og er halvblinde. Derfor bliver der nok ikke købt så mange af de computere der passer perfekt til en elev i fjerde klasse.

Inspirerende website

tirsdag 06 nov, 2007 |  0 Kommentarer 

af John Klesner

Har dine elever eksempelvis prøvet at lave stop-motion film med det gratis program Monkey Jam eller savner du inspiration til et it-støttet undervisningsforløb om skabelsen ?


Projektsamvirkets webside 3-klasse.dk er netop blevet opdateret, og her findes god inspiration til arbejdet på 3. årgang. Eksempelvis:



  • Forslag til undervisningsforløb

  • Indretning i klasselokalet

  • JPCK

  • Forslag til programmer


 

Nyt læringsparadigme efter "It i 3. klasse"

torsdag 04 okt, 2007 |  1 Kommentarer 

af John Klesner

Når jeg tænker tilbage på, hvorledes der er sket en markant udvikling i undervisningsmiljøet hos eleverne i 3. klasse, så er det tydeligt, at vi på Søndervangskolen oplever at:



*  vi kan fastholde elevernes motivation gennem anvendelse af digitale medier
eleverne producerer mere når de anvender forskellige former for støttende redskaber
eleverne har fået åbnet øjnene mod omverdenen gennem muligheden for videodialog med eksempelvis Galathea- ekspeditionen


Det beretter Signe om i vidoen på http://agent.dril.dk/agent/style/skole_high/?46609 ,mens Claus og Hanne fortsætter på: (Usand)Synlig god indlæring på Smartboard  om deres første oplevelse på boardet. Investeringer i teamet har været stærkt medvirkende til den positive oplevelse hos lærerne. Vi oplever at projekt ”it i 3. klasse” har fokuseret på et ændret læringsparadigme, således at vi er kommet tættere på at give den enkelte elev udfordringer som svarer til elevens potentiale. I denne sammenhæng skal ledelsens bevågenhed selvfølgelig ikke glemmes, som vores tidligere viceinspektør har beskrevet.  /God weekend John

\skole, ubrugt og næsten ny!

torsdag 04 okt, 2007 |  2 Kommentarer 

af John Klesner

Det er nu 3. og tilsyneladende sidste gang, at eleverne i de danske 3. klasser får tilskudsfinansierede computere stillet til deres rådighed. Denne elevgruppe består af usikre læsere, og de udgør samtidig en gruppe, som i fritiden er storforbrugere af digitale medier. Vi er nok mange, der havde forventet, at den økonomisk tunge ITMF-satsning \skole ville udnytte muligheden for at levere digitale ressourcer til netop de mindste elever. Denne målgruppe har et behov for at modtage information, som ikke blot er tekstbaseret, men også byggende på fotos, levende billeder og lyd. Redaktionen for \skole har tilsyneladende ikke satset på universer for den elevgruppe, som har computere til rådighed i det daglige arbejde. Jeg har en bange anelse for at brugerne er blevet glemt at tage med på råd, eller har udviklerne valgt at opfatte sig som en selvreferentiel gruppe uden skelen til igangværende tiltag hos kunderne?

Syntetisk oplæsning - en obligatorisk kompetence

tirsdag 02 okt, 2007 |  3 Kommentarer 

af John Klesner

Computere som eleverne i 3. klasse har i fået de seneste år, er på næsten alle skoler blevet udstyret med CD-ord, Skrivestøtte eller ”Adgang for alle”. Hermed er det blevet muligt, at give de usikre læsere mulighed for at deltage i mange læringsaktiviteter, med støtte fra oplæsningsprogrammerne. Nogle elever har behov for støtte til oplæsning af enkelte ord. Andre kan med fordel få læst svære tekstpassager op, men en del har et tydeligt behov for at få læse hele sider op i et passende tempo og med mulighed for gentagelser af svære passager. Når der fokuseres på en 3. Klasse, dækker begrebet usikre læsere over en bred elevgruppe så inddragelse af ny teknologi giver en kærkommen anledning til at få drøftet, hvordan støttende og kompenserende redskaber kan skabe bedst mulig udvikling for den enkelte usikre elev. Tiden er inde til at lærerteamet skal tage en drøftelse af, hvordan disse faciliteter skal anvendes i hele fagrækken. Måske er det egentlig ikke specielt dansklæreren, som kan se den største gevinst. Tænk hvis muligheden for at få læst indledende tekster højt til en matematikopgave er begrænsningen for at elever ikke kan klare det matematiske!


Præsentation og strategier for anvendelse af den syntetiske tale skal introduceres for alle på 3. årgang, og i det efterfølgende skoleforløb skal eleverne lære at håndtere brugen på lige fod med anvendelse ordbøger og synonymordbøger efter behov. Dem har vi voksne jo heller ikke helt sluppet!

IWB i 3. klasse

mandag 01 okt, 2007 |  0 Kommentarer 

af John Klesner

For et par dage siden kom en kollega og viste et elevprodukt fra en elev, som ikke altid er lige let at motivere til arbejdet i skolen. En elev fra 3. klasse havde stik mod forventning produceret en skærmfortælling på klassens nye interactive whiteboard. Kombinationen af:


- en interaktiv arbejdsplads hvor elever kan bruge deres fingre og hænder til at eksperimentere
- let tilgang til billeder som igangsætter for elevens fortælling
- mulighed for at supplere med lydeffekter og indtalt lyd


har tydelig gjort en forskel!


Er det nyhedens interesse eller kan brug af  IWB medvirke til at fastholde og udvide elevernes motivation i arbejdet med digitale medier?
Uden eksakt dokumentation peger vores erfaringer fra 9  klasser på 3. -5. årgang tydeligt på at tilstedeværelsen af IWB  har skabt et udviklingsum. Elevernes og lærernes nyearbejdsplads skaber ganske enkelt nye rammer for læring.
Vores observationer fra 3 års bruger peger tydeligt i retning af et boardet som et af flere digitale redskaber kan fastholde en øget motivation, som væsentlig forudsætning for læring. /John

It i det fleksible læringsrum

søndag 30 sep, 2007 |  2 Kommentarer 

af John Klesner

 

[Læs mere]