Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Del med…EMUs dagbog
EMU er altid på farten. Han oplever en masse. Følg med her, og skriv til EMU, hvis du vil spørge ham om noget. Du kan også selv fortælle EMU om noget, du har lært eller oplevet.
EMUs værelse
af Jytte Fromberg
Hej
Jeg har været på efter-års-ferie med Bolette og hendes fa-mi-lie.
Her er jeg foran det hus jeg boede i.
Hvert år er der 44 familier med børn, der holder efter-års-ferie sammen i Dron-nin-gens Ferie-by.
I år var jeg så heldig at komme med sammen med Tobias og hans fa-mi-lie.
Vi var 87 voksne og 94 børn fra hele Danmark. Det er rigtig mange!
Alle fa-mi-lier-ne, der var med på ferien, har det til fælles, at deres far eller mor har den syg-dom, der hedder sclerose.
Det betyder bl.a., at de nogle gange er mere trætte end de fleste mødre og fædre er,
og at nogle af dem ikke går så godt.
Nogle af for-æld-re-ne bruger derfor en stok eller køre-stol til hjælp.
Stedet, hvor vi boede, hed Dronningens Ferieby.
Dronningen var der nu ikke i år, men jeg har hørt, at hun har været på besøg der flere gange J.
Ferie-byens 44 sommer-huse ligger dejligt ved skoven og tæt ved vandet i Grenå – helt ude på Jyllands næse i den lands-del man kalder Djursland.
Husene ejes af Sclerose-for-e-ning-en, og den forening er med til at sørge for, at der sker en hel masse for bør-ne-ne i den uge, hvor der er efter-års-ferie.
En aften skulle vi til Hallo-ween-fælles-spis-ning, så jeg hjalp lige med at snitte et græskar til at skabe lidt u-hyg-ge-lig stem-ning
Så er jeg klar til at spise – se min uhyyyyggelige serviet…
Vi spiste en masse sunde sager og så noget "ugle-gylp" og "døde-fingre" - rigtig Halloween-mad.
Du kan se mere om sund mad.
Jeg var også på natur-lege-pladsen i Grenå.
En dag var vi på tur til Ebel-toft.
Der var der Ebel-Festival – har du nogensinde set så stort et æble, som det jeg står foran her?
I baggrunden kan du se Fregatten Jylland.
Her er et kæmpebillede, som de var ved at lave til Ebel Festivallen.
Det skulle laves ud af mange 100 røde og grønne æbler i de dage festivallen varede.
Fre-gatten Jylland er et stort, flot og gam-melt skib, der ligger i havnen ved Ebel-toft.
Så kom jeg tæt-tere på Fregatten Jylland. Det er ver-dens læng-ste træ-skib og rigtig flot.
Se lige de kæmpe-store master.
Tobias og jeg så også på de mo-del-ler af træ-skibe, som de havde ud-stil-let.
De var også flotte.
Indenfor kunne man også se en masse.
Jeg så lige mit snit til at kigge nær-me-re på en af de store ka-no-ner.
Og her er jeg en re-por-ter, der for-tæller live på tv om et stort sø-slag.
Se mig selv på tv-skærmen.
På Ebel Festivallen kunne man smage alle mulige ting lavet af æbler.
Man kunne også male æble-billeder, være med i kon-kur-ren-cer og fx kæmpe med de her store pinde.
Det gik ud på at skub-be hin-an-den ned fra plan-ken.
Her kæmper Tobias og Morten.
Her tager Tobias og jeg lige en tur i en gammeldags karrusel.
Den her mand drejede flotte snurre-toppe på sin ma-skine.
Efter at have slappet af der hjemme i sommer-huset var det blevet tid til,
at jeg skulle hen og zzzzove med hajer i Katte-gat-centret.
Denne gang fulgtes jeg med Ida og hendes familie.
Uhhh, se en haj lige oven over mig….
Den svøm-mede lige for-bi mig.
Vi skar blæk-sprut-ter i stykker – sikke mange arme de havde…
Der er 8-armede blæk-sprutter og 10-armede blæk-sprutter.
Vi fod-re-de så haj-erne med blæks-prutterne
Så var det blevet tid til at zzzooove med hajerne.
Her ligger jeg i min sovepose – se lige den store haj over mit hoved…
Vi sov ikke så meget så vi var lidt trætte næste morgen da vi fik lidt morgen-mad.
Men det var en rigtig spæn-den-de op-le-vel-se at sove hos hajerne.
Så var det blevet tid til at køre hjem igen efter en dejlig uge i Dronningens Ferieby.
Jeg håber også du har haft en dejlig ferie!
Efter-års-ferie-hilsen
EMU
PS. Bolette har hjulpet mig med at skrive.
Skrevet 24/10 2010, 16:19 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
af Jytte Fromberg
Hej
Jeg har været ved Vesterhavet. Jeg var ved Holmsland Klit.
Der var en by der hed Hvide Sande. Og der var meget hvidt sand, men der var også meget mere.
Hvide Sande ligger der, hvor der går hul på Ringkøbing fjord. Se på et kort.
Nede ved havet var der store bølger. Det var farligt at bade. Så jeg blev inde på standen.
Det var sjovt at løbe i sandet. Men det var også svært. Jeg blev hurtigt træt i benene.
Når vi gik i det våde sand, satte vi fod-spor.
Kan du se om det er mit fod-spor eller et menneske-fodspor?
Jeg havde mine gode venner Alberte og Victor med.
Vi løb efter bølgerne når de trak sig tilbage.
Og vi løb skrigende op på standen, når bølgerne rullede ind igen.
Der var masser af hav-skum. Vi smagte på det. Det smagte meget salt.
Mange så efter rav. Det er saft fra fyrre-træer, som har ligget under havet i 30 - 50 millioner år.
Rav er let. Det er meget lettere end en sten.
Jeg lærte at tage en sten, som jeg troede var rav, og bankede den mod en tand.
Giver det en høj lyd er det en sten. Giver det en lav eller blød lyd, kan det være rav.
På stranden var der mange sten.
Der var kvarts, porfyr og granit.
Det er sjovt at tage stenene med hjem og finder ud af, hvor de kommer fra og hvad de hedder.
Vi fik lommerne fulde af sten og sand, men vi fandt ikke rav.
Der var mange måger ude ved Vesterhavet.
De fløj også op til husene, hvor de sad højt oppe og holdt øje med, om der var nogen der tabte eller smed en god-bid.
Se om du kan finde ud af hvilken måge, det er.
Der var nogen, der glemte at lukke låget til skralde-spanden, så var mågerne der med det samme.
De er en slags natur-skralde-mænd.
Jeg så mange sommerfugle. Se de store øjne og lange følehorn.
Du kan se mere om sommerfugle på emu.dk.
På vej til havet så jeg hyben-roser. De duftede så dejligt og stærkt.
Vi var også på museum. Det var Fiskeriets hus i Hvide Sande.
Vi klappede en sæl. Den var altså ikke levende.
På museet var der en redningsflåde, som alle fiske-kuttere har om bord.
Der var også redningsdragter.
I gamle dage havde fiskerne strikkede uld-underbukser på.
Ved siden af hænger et par træ-skøjter, som de brugte på Ringkøbing Fjord, når den var frosset til.
Jeg har fået en bære-sele, så jeg kan komme med rundt, når de andre løber stærkt. Jeg fik også en ny ven.
Jeg har før prøvet at køre cross, men jeg kan ikke få en styrt-hjelm, der passer til mig.
Jeg kunne næsten bruge hjælmen som et mini-sommerhus.
Ude ved Vesterhavet mødte jeg en mand, der røg pibe.
Jeg fik også en, så det var godt den var af lakrids.
Om aftenen gik vi ned til havet, for at se solen gå ned. Den går nemlig ned i vest. Og vidste du at den går 20 minutter senere ned ved Vesterhavet end den gør i København.
Hav-hilsen
EMU
Skrevet 20/08 2010, 16:35 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
Det store slag - LAGUTHEWAS togt
af Jytte Fromberg
Hej
ØH - jeg havde jo ikke sko på, så det var bare alle børnene, der skulle af med skoene. Det var på Moesgaard Museum. Jeg skulle se en udstilling om Laguthewa togt. Du kan se på billedet, at det var en hær, der kom sejlende fra nord med 1000 mand. De ville plyndre. Det var jo ligesom vikingerne tog på togt og plyndrede, hvor de kom frem. Denne gang var det ikke den store hær, der vandt, men de øst-jyske mænd. De blev så glade, at de ville sige tak til guderne. Så de ofrede en masse af de våben, som de tog fra angriberne. Du kan se mere om ofret her. Her kan de se billeder.
Gad vide hvordan de så ud dengang? Mon de ligner ham her?
Inde i rummet var der tøj, som børnene kunne prøve. Det var for stort til mig.
Dugga prøve en flot rød dragt.
Der var en båd, hvor vi kunne sidde og se en film af slaget.
Se lige hvordan det kunne have set ud.
Uha, han ser grum ud. Men han skulle jo også i kamp.
Du kan se en lille bid af en film om slaget. Du kan se mere film her.
På udstillingen var der også et spænde fra et bælte, som de havde fundet i jorden. På spændet var der et billede af en mand i en gryde.
Dugga sidder med sin mormor og hører historien om manden i gryden.
Jeg skulle også høre.
Hvorfor kom de en mand i en gryde? Spiste de ham? Ofrede de ham? Det kan vi ikke vide. Hvad tror du?
Det var så mit besøg på museum. Næste uge vil jeg fortælle om en af mine nye venner. Det er en Søpape-gøje fra Island.
Historie-hilsen
EMU
Skrevet 15/06 2009, 07:00 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
af Jytte Fromberg
Hej
Her er mere om runer. I sidste uge viste jeg dig hvordan, de i meget gamle dage kunne skrive med runer.
Kan du se, at der er nogle striber i denne sten? De er svære at få øje på, men de er der.
Mange steder har man fundet runesten. Det kan du se på e-Museum. På e-Museum kan du søge efter runer. Så kommer du til denne side om runer. Eller du kan finde det blå danmarkskort, og klikke på det. Så kan du fx. vælge at se på Vikingetiden og se om der er nogle runesten i nærheden af hvor du bor. Det kan være lidt svært, men du kan måske få hjælp af din lærer eller en voksen.
Runerne i stenene er hugget ind med hammer og mejsel. De havde altså metal til værktøj.
De skrev bogstaver og ord, men de huggede også fine billeder ind på stenene.
Sikke en mærkelig maske. Hvad mon den fore-stiller? Er det mon en mand eller et dyr? Hvad tror du?
For bedre at kunne se runerne og billederne var der farve på. Sten-huggeren malede sine ord og billeder op med farve.
Der var også fine mønstre på stenene.
Kan du kende nogle af bogstaverne eller ordene? Du kan øve dig her.
Se om du kan kende nogle bogstaver.
Hvad mon det gule tegn er? Er det et træ? Er det et kors? Er det et kort med veje? Hvad tror du?
På en sten fra Århus, står der:
Sådan står der på stenen. Det er altså en minde-sten. Det var almindeligt, at man rejste runesten, for huske manden. Minde betyder jo at huske.
Det var dog en mægtig eller rig mand, der fik en minde-sten. Almindelige folk fik ikke minde-sten. Det var for dyrt.
Det er sjovt at tænke på, hvad det betyder og hvad, der er sket, inden runestenen er sat op.
Her står der på stenen: Toke smed rejste stenen til minde om Troels Gudmunds søn, som gav ham guld og frihed.
Hvorfor mon Toke fik guld? Og hvorfor var han ikke fri før? Var han slave? Har du en anden historie end den, du kan se på tegne-serien? Du kan skrive den til mig.
Vil du høre hvordan, det kunne lyde, når de læste op fra runestenene? Klikker du på Jelling-stenen, så kan du høre hvordan det lød - eller hvordan, man tror det lød, for vi ved det jo ikke helt sikkert.
På EMU er der en tegning af Jelling-stenen.
Vil du se mere af den, så opdager du, at den er meget større end en computer. Her er mere om Jellingstenen: Foto. , foto2, læs om Jelling-stenen.
Her er Vejby-stenen.
Du kan se på de næste billeder, hvad der står.
Kan du sige det på almindelig dansk? Kan du sige det på old-nordisk?
Hvad mon det betyder? Du kan se mere her. Måg betyder en mand, som man er i familie med.
Nu ved du en masse om runer. På næste mandag vil jeg fortælle om et stort slag og et bælte-spænde.
Rune-hilsen
Skrevet 08/06 2009, 07:00 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt | 3 Kommentarer
af Jytte Fromberg
Hej
Jeg er ikke begyndt at lege med klodser. Men jeg har været på et museum, hvor de havde bogstav-klodser.
På Moesgaard Museum var der en udstilling med runer. Ved du hvad runer er?
Det er nogle gamle bogstaver. De er næsten 2000 år gamle. Dengang havde man ikke papir og blyant. Hvis man skulle sende en besked eller skrive et navn, måtte man hugge det i sten eller ridse det ind i en træpind eller en dyreknogle.
Det var ikke nemt at ridse eller hugge bogstaver, så de var lidt kantede. Det var lettere at hugge lige streger end at hugge rundt.
Jeg fandt tre klodser med E - M - U.
De ældste runer, så sådan ud. De er fra år 200.
Senere kom de til at se sådan ud. De er fra år 700.
Og til sidst i år 1000 så de sådan ud. Kan du se de ligner hinanden?
Du kan se hele rune-alfabetet og du kan prøve at skrive dit eget navn med runer.
Du kan se og læse meget mere om runer.
Efter runerne kommer de bogstaver, du kender i dag. Men der er mange steder i Danmark, sverige og Norge, hvor der er store sten med runer på. Det kan du se næste mandag på min blog.
Der er mange forskellige bogstaver og alfabeter.
Dengang for lang tid siden, ristede de runer. Det betød de skrev runer på en sten, en pind eller andet, der kunne ridses i.
Stenene kunne de ikke sådan flytte rundt med, for de var for tunge. Skulle de sende en besked, ristede de runer på en træpind.
Det var ikke let at riste runer. Og det var ikke så mange, der kunne. De skulle jo lære bogstaverne og kunne læse ordene. Det var kun særlige folk, der kunne det.
De kunne ikke skrive lange fortællinger, men korte beskedder. Det er næsten lige som med en sms. Den skal også være kort.
Sådan står der på en runepind, der er fundet og nu er på museet.
Gad vide hvem Gyda er? Og hvem er det, der skal komme hjem? Hvad tror du, der er sket?
Mon Gyda er en mand eller en dame?
Her kan du se nogle af de navne, der blev brugt før i tiden.
Tove er et rigtigt gammel navn. Det er ikke sikkert det lød, som når vi siger Tove i dag. Vil du høre hvordan det gamle nordiske sprog lyder. Vi ved det ikke helt, for vi har jo ikke lyd-optagelser, men islandsk er nok det sprog, der ligner mest. Klik på bogstaverne så får du lyden. Vil du høre, hvordan sproget lyder?
Der er en fin side med alt om runer, hvis du vil vide mere.
Det er ikke alle ord fra dengang, som vi stadig bruger. Nogle ord er for-svundet.
Der kommer hele tiden nye ord. SMS-besked er et nyt ord. Det var ikke kendt for 25 år siden. Og der er ord, som helt for-svinder og ikke bliver brugt mere.
På udstillingen kunne jeg selv skrive en sms og sende den. Den kom op på en stor væg, sammen med alle børnenes sms'er.
Jeg var ved at være træt, og havde brug for at sidde ned.
Jeg fandt en dejlig rød stol.
Da jeg havde sidde lidt opdagede jeg, at jeg sad i en stue. Men der var noget underligt ved det hele.
Alle bogstaver var med runer. På flasken, på bøgerne, på plakaten og på bladet. Mærkeligt!
Det kunne jeg ikke læse. Kan du? Kan du finde ud af, hvad bladet hedder?
Næste mandag skal jeg fortælle om rune-sten.
Rune-hilsen
EMU
Skrevet 02/06 2009, 07:00 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
af Jytte Fromberg
Hej
Jeg har igen været på museum.
Denne gang gik jeg først ud til skibs-sætningen. Det er nogen store sten ude på marken. Men det er ikke bare nogle sten. I vikinge-tiden. Det er en gammel gravplads. Den har form som et skib. Vikingerne har sat de døde ned der mellem stenen, der ligner et skib. Og så har man kaldt det for en: Skibs-sætning".
Jeg kunne se stenene da jeg gik ud af vejen. Bag stenene var der en gravhøj, der hedder Grydehøj. Kan du se den? Den er fra år 500. Det er altså også noget fra vikingetiden.
Inde på museet har de en model af Lejre.
Der kan du se skibssætningen ved den røde pil. Kan du se hvor Grydehøj er?
Det er sjovt at se sådan en model af land-skabet. Hvad kan du få øje på? Der er veje, gårde og træer.
Skibs-sætningen ligger mellem to åer. Stedet har været brugt som gravplads i mange mange år.
For nogle år siden opdagede nogle folk i Lejre, at der lå mange store sten på samme sted. De fandt ud af, at stenene var væltede og lå lidt rodet, men så opdagede de, at stenene havde stået i en lang form, ligesom et skib.
De fik sat stenene på plads og begyndte at grave i jorden. Sådanne folk hedder arkæologer. De graver ned i jorden og finder ting fra rigtig gamle dage.
Her i Lejre har de fundet en masse. Der er langhuse og bopladser. Ved skibssætningen fandt man gravpladser. Det var stor-mands grave. Måske en vikinge-høvding.
Se hvordan de store sten står i en buet række. Det er ligesom siden på et skib.
Jeg har sat mig lige midt i skibs-sætningen.
Det var så spændende at gå der ude i skibs-sætningen og tænke på de mennesker, der engang har levet der. Men til sidst trængte jeg til at komme ind igen. Jeg gik ind på Lejre museum. Det er et hyggeligt lille museum, men mange spændende ting.
Arkæologerne og dem der er gode til historie fortæller, at der altid i Lejre har boet konger eller store høvdinge. Der er mange sagn om det. Et sagn er en fortælling, som folk har fortalt til hinanden, fortalt videre og videre. Man ved ikke om det er sandt, men noget af det fra sagnene kan man jo finde i jorden, ligesom skibssætningen og flinte-økser.
Et af sange hander om at Odin - Asernes gud - sendte et skib af sted til danernes land - Danmark - med et lille barn om bord, som den eneste på skibet. Han lå på et skjold, et korneg og med våben ved siden af. Da skibet kom til stranden tog folk imod den lille dren. De kaldte ham Skjold, og gjorde ham til den første danske konge. Se, det var et rigtigt sagn. Skjold-ungerne hed den slægt. Der er også sagnene om Rolf Karka, Frode Fredegod og Roar og Helge. Det er efter Roar, at Roskilde har sit navn.
Inde på museet så jeg på alle tingene. Der var en stor skovharve. Det er et redskab, som man spænder bag ved en okse eller hest. Så kradser man skovbunden op, for så kan køer og især svin finde olden og bog - egen og bøgens frugter, og de får noget at spise. Spidserne på harven ridser i skovbunden og bonden står på harven, så den bliver tung.
I gamle dage for 200 år siden, var der mange landsbyer i Lejre. Gårdene lå tæt sammen med et gadekær og byting i midten. Markerne lå i en ring uden om landsbyen. Og helt ude i kanten lå skoven.
Når landsbyen skulle så, harve eller høste, gjorde de det sammen, og landsbyens oldermand havde et horn, som han blæste i - de havde jo ikke internet og mobil - så kom de alle sammen med deres redskaber.
Det var et byhorn.
På museet er det helt med. De har gps'er, så jeg kunne gå rundt og få alt at vide om det jeg så på.
Jeg så en gammeldags dåbskjole. Det var nærmest en pose. Hver gang et barn blev døbt i den, satte de en ny sløjfe på. Kan de se hvor mange sløjfer, der er på den? Skeen er af horn. Den er fra en bonde fra Lejre, som var med i en krig. Han fik en hornske, som han skulle spise med. Da han kom hjem fra krigen, spiste han med den ske resten af sit liv.
I gamle dage, da de ikke havde køleskab og fryser, måtte de passe på maden på anden måde. De havde nogle store kar af træ, som var hugget ud i et stykke af en tyk træstamme. Det var et sule-kar. Der lagde de det ny-slagtede kød. Så hældte de en masse salt på, for at det skulle kunne holde sig. Det var noget skrap mad at spise og så måtte de have meget at drikke fordi maden var så salt. Så de bryggede en masse øl.
Hvis du kommer til museet kan du måske få lov til at komme i værkstedet og prøve noget. Du kan grave potteskår frem af jorden og se om du kan sætte en ødelagt ler-potte sammen. Du kan også prøve en metal-detektor, for at se om du kan finde mønter i jorden. Du kan måske prøve et sold. Det er en slags si. I den kommer man jord og sier det. Så kan man se om man finder noget i jorden. Det kan være knogler, flint, potte-skår eller mønter og smykker.
Jeg gik videre og besøgte Kongsgården i Lejre.
Men det er en helt anden historie. Du kan se en billedserie om Kongsgården her.
Museums-hilsen
EMU
Skrevet 19/04 2009, 13:23 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
Tåge, is, sol og klima - fra Istid til tropenat
af Jytte Fromberg
Hej
Jeg skal til fernisering. Fernisering betyder en udstilling, der skal åbnes. Udstillingen hedder Fra Istid til tropenat. Og istid er ikke tid til at spise is, som jeg gjorde, da jeg var i Kerteminde på min cykeltur, men den gang for mange, mange tusinde år siden, da der var is over hele Danmark, ligesom der er indlandsis på Grønland. Og tropenat betyder, at klimaet efter istiden blev meget varmere, end vi har det i vores tid. Nu skal du høre om min tur til istiden og tropenatten.
Da jeg stod op var det tåget. Jeg kunne næsten ikke se vejen, men jeg var på vej til Lejre Museum og der var is på græsset. Så - inden jeg kom til museet var tågen væk og solen skinnede, og det blev varmere og varmere. Det var som om jeg kom fra istiden og kom til varmere tider.
Her sidder jeg i det dejlige, varme solskin og tænker. Jeg tænker på, at vores jord er gammel - det er 4,5 milliarder år siden, den blev dannet. Alle snakker om klima. Om hvordan klimaet skifter og ændrer sig. Nogen gage er det koldere og nogen gange varmere. Nogen gange regner det meget og andre gange er det meget tørt. Tre til fire gange har Danmark været dækket af is. For 110.000 til 15.000 år siden var det koldt i Danmark, når isen dækkede det meste af landet. Men mellem istiderne var det varmere end vi har det nu. Så dengang var der også klima-forandringer. Det er ikke noget nyt.
Dengang mellem istiderne, hvor det var koldt, levede mammutten. Mammutten er en slags elefant. Den er uddød, så der er ikke flere levende mammutter, men i Hvalsø grusgrav har de fundet forstenede tænder fra en mammut. Vil du vide mere kan du se billeder af et mammutskellet her: Mammut på Wikipedia. Du kan se en video om, hvordan man fandt en mammut, der var frosset ned. Den lå med pels og stødtænder og alt, der var, da den døde. Selv det græs den havde i munden og maven. Jeg fik lov til at se den mammut-tand, de havde fundet i grusgraven. Det var en indtand. Sådan en der knuser og maler det græs, som mammutten spiser. Og på udstillingen lå der en mammut-stødtand. Det var altså ikke de rigtige tænder, men nogle for-stenede tænder. Tænderne har ligget så længe i jorden, at der er dannet et stenaftryk - en kopi af tanden, i sten.
Inden jeg gik ind på udstillingen snakkede jeg med Tim. Han hedder Tim Krat. Flink fyr. Han fortalte mig en masse, og viste mig rundt på museet. Ham skal du nok møde igen, for han vil gerne fortælle om både Lejre Museum og et sted der hedder Tadre Mølle.
Han havde både knogler og kranier på sit skrivebord. Kan du se hvad han ser på på computeren? Og kan du se hvad, der ligger i vindueskarmen? Ja, det er en forstenet mammut-stødtand. Den er fra Bornholm.
Nå nu er det vist på tide at komme på udstilling. Der var nemlig også en mammuttand og nogle knogler. Tanden er fundet i Hvalsø grusgrav og er 28.000 år gammel. Bare jeg kunne finde sådan en gammel tand. Ved siden af ligger der rensdyr- og elsdyr-knogler. Det var dyr, der levede på samme tid som mammutten. Der var også odder, rådyr, kronhjort og tam-okser. Det betyder der var mennesker, der hold okser og gik på jagt. De skulle have nogle våben. De lavede økser og knive, pile- og spyd-spidser af sten. Det var flinte-sten. De fandt flint i jorden og hamrede på dem med en anden sten, så der røg stykker af. De var så dygtige, at de kunne rammen flinten præcis, så det kunne blive til et økse-hoved.
Se hvor fint, de er hugget til.
Men det bedste var en model af en boplads. Jeg fik lov til at kravle op og se på alle tingene.
Der var en stor sten, som flint-smeden sad på, når han huggede flint til redskaber.
Han bruger både flinte-sten og gevirer til at lave redskaber af.
Se hvor fint økse-hovedet er snøret fast på et økse-skaft. Ved siden af økserne og knivene er der en stor flinte-sten. Den har han været i gang med at hugge i.
Der er også et ild-sted, hvor de kunne lave mad. Og ved du havd de spiste meget af? Selvfølgelig mammut, hvis de var så heldige at fange sådan en, rensdyr og andre dyr i skoven, men de spiste en masse muslinger. Du kan se blå-muslinge-skallerne ligge i sandet. De spiste også østers. Og havd gjorde de så når de havde kogt og spist muslinger og østers? De smed skallerne i en stor bunke, så de ikke gik og trådte i dem. Sådanne mægtige bunker af skaller, har man fundet mange steder langs kysterne, hvor menneskene boede. De kaldes køkken-møddinger. Det var deres skraldespand.
Det her er en køkken-mødding, som er gravet frem. Den er fuld af østers-skaller. Så ud over dyrene fra skoven, har de også fisket. De fik fin mad - dyreryg, østers, laks og rejer - hvis de selv kunne fange den. Det var sikkert hårdt arbejde. Og jo koldere det blev, jo sværere var det at skaffe føden. I tiden med det varme klima, var der flere dyr og planter, som de kunne spise.
Til sidst blev jeg fotograferet på bopladsen af Tim.
Jeg er vild med istid, stenalder, jernalder, vikingetid og middelalder. Så jeg fortsatte på Lejre Museum, men det må du se i min næste blog. Du kan se billeder fra museet her.
Vil du spille et spil om historie og kristendom i Vikingetiden kan du finde det på EMU eller på Roskilde Museums websted .
Is-hilsen
EMU
Skrevet 06/04 2009, 07:00 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt | 0 Kommentarer
af Jytte Fromberg
Hej
Jeg har besøgt H C Andersen. Altså bare han hus, men det var ligesom om, jeg også besøgte ham.
Kender du H C Andersen - selvfølgelig gør du det! Ved du hvad H C betyder?
Jeg var med tog til Odense. Det var let at finde vej, for der var skilte alle steder.
På vejen hen til H C Andersens hus kom vi forbi Claus Bergs Gade. Og, ved du hvad? Ham jeg var med hedder også Claus Berg. Hø, hø, eller pip pip.
H C Andersens hus ligger sammen med en masse andre små lave huse. På gaden er der brosten og ikke asfalt. Men heldigvis er der ikke en åben kloak midt i gaden, som på H C Andersens tid. Det har han skrevet om i eventyret: Den standhaftige tinsoldat.
- Du kan læse den her eller få nogen til at læse den op.
- Her kan du se og høre om H C Andersen og få læst eventyret op.
Nede for enden af gaden ligger H C Andersen hus. Det er det gule, med lys i vinduerne.
Uden for huset stod der en skrækkelig hund. Det var heldigvis den mindste hund fra eventyret: Fyrtøjet.
- Her kan du læse eller få evnetyret læst op.
- Du kan se billeder og få noget at vide om Fyrtøjet her.
Ved indgangen skulle jeg have en billet.
Jeg glædede mig til at se hvordan, H C Andersen måske har boet. Jeg kunne ikke lade være med at sætte mig i den lille klapvogn.
Og så var han der - ham H C Andersen. Der var et stor figur af ham og mange billeder.
Jeg møde noget af min famile. Altså en meget fjern familie. Det var svaner, men de er jo fugle ligesom mig. Svanerne er fra det eventyr der hedder Den grimme ælling.
Du kan se billeder her. Print billederne og skriv om Den grimme ælling.
Vil du læse eventyret, så vær så god!
Jeg så også en bunke kanonkugler. Det var for at vise at der var meget uro og krige i Europa på H C Andersens tid. Han blev født 2. april 1805. Han døde 4. august 1875. Kan du regne ud hvor gammel han blev?
Jeg mødte også en fugl. Den var meget mindre end mig. Den var brun og havde et lille spidst næb. Når jeg gik helt hen til den, kunne jeg høre den synge. Den sang så smukt. Det var en nattergal. Den har H C Andersen også skrevet et eventyr om.
Du kan læse den her. Eller få den læst op.
Nå, nu kunne jeg næsten ikke vente mere. Jeg havde fået at vide, at jeg kunne få lov til at hvile mig i H C Andersens seng.
Du kan se en masse gamle billeder fra H C Andersen hus på nettet.
Der var også en slag-bænk. Det er en slags bænk og seng på en gang. En gammeldags sovesofa.
H C Ándersen var god til at skrive og tegne. Men har var også rigtig god til at klippe i farvet papir. Når han besøgte folk i deres store huse eller på herrregårdene, bad de ham om at læse for dem. Han læste så nogle af de nyeste eventyr. Men han satte sig også tit sammen med børnene, og så klippede han figurer og billeder til dem.
Prøv at klippe en figur. Du skal have et farvet stykke papir. Fold det på midten og tegn en halv mand eller dame. Klip, og fold ud. Det ser flot ud, hvis du limer den på et stykke papir.
På H C Andersen Museet fortalte de, at det flettede hjerte, var det første flettede jule-hjerte i Danmark.
Vidste du, at H C Andersens eventyr er oversat til 125 sprog? På museet kan man høre eventyr på alle de forskellige sprog.
Du kan se meget mere om eventyr her.
Jeg er vild med eventyr. Jeg elsker at få læst dem op. Det sker, jeg bag efter tegner eller maler noget fra eventyret.
Eventyr-hilsen
EMU
Skrevet 09/02 2009, 07:00 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt | 1 Kommentarer
