Spring over sidens navigation • Top
• Menu
• Indhold

EMUs dagbog

EMU er altid på farten. Han oplever en masse. Følg med her, og skriv til EMU, hvis du vil spørge ham om noget. Du kan også selv fortælle EMU om noget, du har lært eller oplevet.

 

 

EMUs værelse

 
 

Cykeltur og kondi

onsdag 26 mar, 2008 |  4 Kommentarer 

af Jytte Fromberg

Hej


Jeg skal på cykeltur. Jeg er inviteret med på cykeltur Danmark rundt med den amerikanske ambassadør. Han hedder James P. Cain.


Ambassadøren planlægger cykelturen/USA Embassy Denmark


Her kan du se hvordan de planlægger turen. De har tegnet ruten ind på et stort kort over Danmark.


Nøj, hvor jeg glæder mig. Det lige så mine blå fjer stritter. Inden jeg tager af sted, må jeg træne. Jeg skal have en bedre kondi. Jeg skal lære at snakke engelsk - a little. Og så skal jeg lære noget om USA og om Danmarks geografi, så jeg ved hvor jeg er.


EMU på motionscykel/Fromberg UNI-C


På motionscyklen kan jeg se hvor langt jeg har kørt. Jeg kunne køre 20 kilometer i timen, men jeg kunne kun holde til ½ time. Kan du regne ud hvor langt jeg så kørte? Jeg målte også min puls. Den var 110 slag i minuttet. Men jeg var også meget forpustet. Det er atså hjerteslag. Hvis min puls er 110, betyder det at mit hjerte slår 110 gange i minuttet. Det har noget med kondien - altså din kondition at gøre. Du kan teste din egen kondi ved at måle din puls, når du er stille og lige har hvilet dig, og bagefter når du har cyklet eller løbet meget stærkt.


Min kondi var ikke så fin, så jeg må træne lidt mere. Det gør jeg på en spinner-cykel. Pu ha, hvor jeg kom til at svede. Denne gang blev mine fjer helt våde og hang ned over ørerne.


EMU spinner/Fromberg UNi-C  EMU spinner/Fromberg UNI-C


Jeg måtte lige have fat i håndbremsen et par gange, for ellers var det helt vildt.


EMU og håndbremsen/Fromberg UNI-C


Inden jeg skal på tur, skal jeg have mit udstyr i orden. Jeg har lige fået en cykelhjem. Har du en cykelhjelm? Min er blå. Hvilken farve er din? Læs mere om cykelhjelme og se de mange smarte hjelme.


EMU mede cykelhjelm/Fromberg UNI-C


Nå, efter motionen skulle jeg lære engelsk. Det var sjovt. Du kan også prøve nogle af de steder jeg bruger:



Nu er det tid til geografi. Jeg bor i København, men jeg skal med færgen til Jylland. Vi starter i Kalundborg og sejler til Århus. Kender du "Google Earth"? Hvis du har det program på din computer, kan du åbne det og skrive Kalundborg i søgefeltet. Prøv om du kan finde havnen, hvor færgen sejler fra. Du kan også skrive Århus, og se om du kan finde havnen der. Vil du se film fra Kalundborg, så klik her.


Hvis du har et kort over Danmark, kan du følge med på min blog her og på den blog som jeg skriver sammen med ambassadøren på hele turen. Jeg håber du vil følge med mig på turen, så skal jeg love dig, at du vil få mange billeder og sjove oplevelser at se og høre.


Cykel-hilsen


EMU


 




 

Kommentarer:

Hej EMU,

Det lyder rigtig spændende med din cykeltur - jeg glæder mig til at høre mere om den. Godt du har fået en sej cykelhjelm.

Hilsen
Anette

Indsendt af Anette 26/03 2008, 08:41 #

Hej Anette
Jeg har også fået nye solbriller. Jeg er ved at lægge et websted ind på www.emu.dk om USA, hvor du kan følge med på min tur.
Hilsen
EMU

Indsendt af EMU 26/03 2008, 09:40 #

Hej EMU.
Det er et sjovt memoryspil med engelske ord og farver. Hvem har lavet det for dig? Kan vi selv lave sådan nogle spil til vores engelsktimer?
Hilsen Ella - lærer

Indsendt af Ella Myhring 26/03 2008, 15:12 #

Hej Ella
Det er Alinea, som har givet mig lov til at have det på elevernes univers. Så det er nok ikke noget du selv kan lave.
Hilsen
EMU

Indsendt af EMU 26/03 2008, 18:09 #

Send en kommentar: