Spring over sidens navigation • Top
• Menu
• Indhold

EMUs dagbog

EMU er altid på farten. Han oplever en masse. Følg med her, og skriv til EMU, hvis du vil spørge ham om noget. Du kan også selv fortælle EMU om noget, du har lært eller oplevet.

 

 

EMUs værelse

 
 

Sten, strand og ferie

tirsdag 26 jun, 2012 |  0 Kommentarer 

af Jytte Fromberg

Hej!

Nu er det sommer, og jeg har ferie.

På stranden er der meget at se på.

Der er vand, sten, sand, blomster, muslingeskaller, sneglehuse og tang.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Jeg skal på ting-finder-tur på stranden.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Først til den ene side. 

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Og så til den anden side. 

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Jeg vil se på sten. 

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Det er vist rullesten. Jeg vælter nemt på de runde sten.

Stenene er runde, fordi de har ligget på stranden i mange, mange år.

Når bølgerne drejer dem rundt, slider de mod hinanden og til sidst bliver de slebet næsten runde.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Mange gange i minuttet skyller vandet hen over stenene. 

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Nu vil jeg finde fine, sjove og mærkelige sten. 

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

I dag er der ikke høje bølger, men alligevel skyller vandet op på stranden hele tiden. 

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Stenen hedder porfyr.

Dengang stenen blev lavet, kom den fra en vulkan langt nede i jorden.

Porfyren kan du altid kende på, at den har nogle store krystaller.

De store krystaller er dannet langt ned i vulkanen.

De er blevet blandet med noget lava helt oppe, hvor lavaen flyder ud af vulkanen.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Her er en sten med små huller i.

Jeg tror det er en kalksten.

Du kan lære mere om sten på "Den lille mammut". Der er video, spil og billeder af sten.

Jeg samler på sten.

Så laver jeg min egen stensamling.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

En flinte-sten med hul i, kalder jeg en "ko".

Det har jeg lært af en gammel, gammel kone ved Vesterhavet.

Da hun var en lille pige for 90 år siden, fandt de hul-sten ved Vesterhavet.

Så legede de bondegård med stenene.

De byggede huse af små pinde, som de lagde i sandet eller på jorden.

De store hul-sten var køer, de mellem-store sten var kalve, de små hulsten var grise eller får.

Jeg har også set stenene bundet fast i en snor. Så hang de og så flotte ud.

Hulsten/ Fromberg UNI-C Du kan se mere om lege uden legetøj.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Jeg har en flinte-sten. Det er et forstenet søpindsvin. Den skal med hjem til min samling.

Se billeder.

Læs om forsteninger.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Jeg har en sten, der er rød-brun.

Det er jern. Det er rust.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

 Nu vil jeg dyppe tæerne. UHUU vandet er koldt. 

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

 Der er tang på stranden.

Det er helt tørt og knaser, når jeg går på det.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

 Den her tang smager ikke godt.

Du kan spise tang. Tang er sundt, men det er ikke al tang, der smager godt.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

 Når tangen er ude i vandet, sidder den fast i bunden eller på en sten.

Den har nogle luft-kugler, som holder den oppe i vandet.

Læs og se billeder- blæretang.

Billeder.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Jeg har et sneglehus.

Der er ingen snegl i, men det er gået i stykker, så jeg kan se ind i det.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Jeg vil finde en snor til sneglehuset, så kan jeg have det rundt om halsen som mit sommersmykke. 

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Oppe på land er der en strand-eng.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

På træerne kan du, hvor vest er.

I Danmark blæser det mest fra vest. Og træerne ved stranden bliver bøjet af vinden.

Kan du se om vest er i højre eller venstre side?

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Mellem standen og engen vokser strand-kålen.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Den har tykke blade med voks på, så den kan holde på vandet, for der er meget tørt øverst på stranden.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Strandkålen har hvide blomster.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

 Der er smørblomst.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Den hedder smørblomst, fordi den er gul som smør.

Den hedder også ranunkel.

Den har fem kronblade, gule støvbærere og grønne støvfang i midten.

EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Raps har næsten samme farve som smørblomsten, men den har bare fire kronblade.

 EMU på stranden / Fromberg UNI-C

Der er vild gulerod, med mange blomster samlet i en skærm, ligesom en omvendt paraply.


 EMU på stranden / Fromberg  UNI-C

Nu holder jeg sommerferie.

Jeg håber du får en god ferie.

Vi ses til august.

Sommer-hilsen

EMU