Spring over sidens navigation • Top
• Menu
• Indhold

EMUs dagbog

EMU er altid på farten. Han oplever en masse. Følg med her, og skriv til EMU, hvis du vil spørge ham om noget. Du kan også selv fortælle EMU om noget, du har lært eller oplevet.

 

 

EMUs værelse

 
 

EMU møder en gammel ven

søndag 17 jan, 2010 |  1 Kommentarer 

af Jytte Fromberg

Hej


Så jeg jeg igen været i Grønland.


EMU styrer skibet / Gjervig UNI-C Isbjerg / Lund UNI-C


Mens vi havde det rigtig koldt i Danmark lige efter nytår, var det varmere på Grønland. Mærkeligt!


EMU i dykkertøj / Gjervig UNI-C


Når jeg er i Grønland med Peter, skal vi altid dykke. Han er den bedste dykker jeg kender.


Grønlands hovedstad hedder Nuuk. Før hed den Godthåb.


Der bor ca. 16.000 mennesker i Nuuk. I hele Grønland bor der ca. 55.000 mennesker.


I Købehavn bor der alene en million mennesker. Samtidig er Grønland kæmpestort – det fylder lige så meget som hele Europa. Så der er langt mellem byerne.


I Nuuk mødte jeg en gammel ven – det er Arne, eller Slange-Arne, som vi kalder ham. Slange arne var også med på Galathea. Her fortalte han mig en masse om giftige havslanger. Det kan du se mere om her.


EMU med slange-ven / Peter Bondo Christensen


Her er jeg sammen med en sød pige. Hun passer på mig, for slanger er altså ikke det bedste jeg ved. Lidt bange er jeg vist.


Kan du ser jeg ser forskrækket ud?


Anne Marie Eriksen er ved at blive konservator. Hun behandler planter og dyr, at de kan bevares for eftertiden. Her står hun sammen med EMU og en kobraslange, der er fredet.


I Danmark har vi både hugorm og sno. Hugormen skal man passe på. Den har gifttænder og giften kan være farlig for mennesker. Snogen er derimod helt ufarlig. Man kender snogen ved, at den har to gule nakkepletter bag hovedet.  


Arne er i Grønland for at lave en udstilling om slanger. Der er slet ingen slanger i Grønland. Men nu vil han fortælle grønlænderne om slanger fra hele verden.


Slange-Arne /Peter Bondo Christensen 


Arne er i Nuuk sammen med en flok elever, der lærer at blive konservatorer. Det er sådan nogen, der udstopper dyr og behandler planter og dyr, så de kan gemmes og så de ser næsten levende og friske ud, når de udstilles.


Slange-Arne er min gamle ven fra Galathea-ekspeditionen. Her viser han mig udstillingen om giftige slanger.  


Når udstillingen har været vist i Nuuk bliver den sendt til andre byer i Grønland, så alle grønlændere får mulighed for at se den.


Slangekaranier / Peter Bondo Christensen


Der er mange grunde til, at der ikke er hugorme i Grønland. Dele er det for koldt, dels kan hugormen ikke svømme så langt, at den kan nå helt op til Grønland. Dels er der igen mus og firben, som er hugormens vigtigste føde, i Grønland.  


 Måske kommer der hugorme til Grønland, hvis det bliver varmere. Hugormen findes allerede i kolde områder af Finland. Den klarer kulden ved at holde ungerne inden i sig. Snogen lægger derimod æg. Og æggene kan ikke klare de kolde nætter, så man skal ikke regne med, at der kommer snog til Grønland selv om det bliver varmere.


EMU med sko og slange / Peter Bondo Christensen   

Der er mange, der synes at slangeskind ser rigtig godt ud. De laver bl.a. sko, tasker og bælter af slangeskind. Når mennesket jager slanger for at bruge skindet har de svært ved at overleve. Mange er derfor nu truet og derfor er mange slanger helt fredede. 

Her står jeg i et par slangesko. De er lavet af en net-python-slange. Den er totalt fredet og det er  derfor forbudt at lave sko og tasker af deres skind. Det er tolderne i Københavns lufthavn, der har fundet de forbudte sko.


EMU i slangesko/ Bondo UNI-C


Alle slangerne på udstillingen er heldigvis døde. Nogen af slangerne ligger i sprit – de ser næsten levende ud.


Slange-hilsen


EMU