EMU på tur med USAs ambassadør

En tur til ballet i Tivoli

Hej. Selvom jeg er færdig med at cykle, er jeg stadig inde på James' arbejde en gang imellem. Min nye ven Teddy inviterede mig med i Tivoli for at møde nogle folk der var på besøg fra USA.

Vi mødte to piger der hed Ashley og Faye og en dreng der hed Vincent. De havde alle sammen stramt tøj på. Ved I hvorfor de havde stramt tøj på? Det var fordi de var balletdansere. De var fra den meget berømte New York City Ballet. De viste Teddy og mig rundt i Tivolis Koncertsal og så fik vi taget nogle billeder oppe på koncertsalens tagterrasse. Se selv

Ballet er for dans hvad klassisk musik er for musik. Det er en gammel måde at danse på og det er meget svært at blive rigtigt god til. I NYC Balletten er de meget dygtige. De er faktisk nogle af de dygtigste i verden og det er meget svært at blive optaget på deres skole. Danserne kan over 400 forskellige balletter. Det kræver en meget god hukommelse.

Teddy har sagt, at jeg måske kan komme med ham til Grønland snart. Så skal jeg nok tage nogle sjove billeder.  

Skrevet 2008-09-11, 16:20 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Where ever I go, EMU goes!

James har været meget glad for at være på tur rundt i Danmark sammen med mig. Der er vist gode muligheder for at jeg kan komme på flere spændende eventyr med James. Hør selv her hvad han siger her.

Jeg er meget spændt på at høre hvad I har syntes om at læse om min og James' cykeltur. I må meget gerne skrive nogle kommentarer om hvad der var sjovt og, om I lærte noget spændende i bloggen. Jeg har jo lært alt muligt spændende, så jeg håber I også har lært noget. Jeres lærere må også godt skrive hvad de syntes om bloggen. Måske stod der også noget de ikke vidste i forvejen.

Dem af jer jeg har mødt ude på cykelturen må også meget gerne komme med kommentarer.

EMU

Skrevet 2008-07-08, 10:44 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Independence Day - Den 4. juli. Sidste dag på turen

4. juli

Hej,

Så var den sidste dag kommet. Om nogle få timer var cykelturen slut. Det var egentligt lidt ærgeligt for det har været rigtigt sjovt og James og jeg har oplevet en masse sjove ting og lært utroligt meget, både om Danmark og om USA og ikke mindst forskelle og ligheder mellem de to lande.

Vi mødtes på Rådhuspladsen i København. James havde inviteret alle dem, der havde været med på cykelturen i løbet af året med på den sidste tur. Folk fra København og omegn var også inviteret til at cykle med.

I alt dukkede ca. 300 mennesker op. Det var rigtigt sjovt at mødes med nogle af mine og James’ mange nye venner fra cykelturen. Der var folk fra hele Danmark, selv Bornholm! De fik allesammen en gul refleksvest, så de var næste ligeså farvestrålende som mig. Da alle var kommet begyndte vi at cykle mod Tivoli.

Da vi kom hen til Tivoli, stod Tivoligarden og spillede for os.

Vi kørte i igennem hovedindgangen og derinde mødte jeg en ny ven. Det viste sig, at  der var kommet en ny medarbejder på James’ arbejde. Den nye medarbejder hed Teddy og var en bamse!

Jeg blev hurtigt gode venner med Teddy og han lovede mig at vise mig rundt inde på ambassaden i løbet af efteråret. Det kan du godt glæde dig til. Jeg glæder mig til at finde ud af hvad de egentligt går og laver derinde, når de ikke cykler rundt i Danmark.

James, Teddy og jeg cyklede videre igennem Tivoli. Det var i øvrigt første gang der var nogen der cyklede igennem Tivoli. Der var helt tomt derinde. Det var skægt!

Efter Tivoli skulle vi cykle ud til Nørrebro Hallen. Det kan godt være lidt svært at cykle 300 mennesker og en EMU i samlet flok igennem København. Derfor havde vi fået politieskorte. Ved du hvad en politieskorte er? Det er når en masse politimotorcykler kører foran og bagved en. Der var motorcykler nok til at de kunne spærre alle gaderne på vej derud. Det var noget af det sjoveste jeg nogensinde har prøvet! Det tog ikke særligt langt tid at komme ud til Nørrebro når vi bare kunne cykle uden at tænke på rødt lys eller andre trafikanter.

Mellem alle cyklisterne så jeg at Claus og Jytte var med igen i dag. De havde også nogle af mine fætre med.

Ude ved Nørrebro Hallen skulle James spille basketball med nogle børn. James og en der hedder Pia prøvede at spille mod børnen. Pia er kulturborgmester i København. Børnen var vist lidt bedre end James og Pia.

Da vi havde spillet basketball cyklede vi videre mod James’ hus. Vi holdt en lille pause henne ved Charlottenlund Fort. Der mødte jeg en af mine gode venner. Han hedder Bertel. Bertel er undervisningsminister. Det betyder at han bestemmer over alle skolerne. Bertel syntes det var sjovt at mødes og høre om alle de skoler James og jeg har besøgt siden april.

Nu skulle vi op til James’ hus. I kan ellers tro det er et stort hus med en kæmpe have!

Der var en stor scene derinde, ligesom til en koncert. Hvorfor mon der vardet? Fordi det var en koncert! James havde fået Basim fra X-Factor til at komme og synge nogle sange.

Det var sjovt at høre, men det sjoveste var da James gik op på scenen og sagde, at der jo var to fødselsdage idag. Som du nok kan huske er 4 juli USA’s fødselsdag. Det er fordi USA’s uafhængighedserklæring blev underskrevet den 4. juli 1776. Det er derfor vores cykeltur skulle slutte i dag oppe hos James. Hvad var den anden fødselsdag så? Det var Basims fødselsdag. Basim vidste ikke, at James vidste han havde fødselsdag. Det var skægt at se hvor overrasket Basim blev. James havde fået lavet en rigtig flot graffiti-lagkage.

Efter Basims optræden fik tre af mine fætre nye hjem! De tre fætre var klar til at flyve fra reden.

Der var rigitigt hyggeligt ude hos James. Alle dem der havde cyklet med fik frokost og alt det is de kunne spise. Mmmm. Is er altid godt.

Så holdt James en tale, hvor han takkede alle dem der var mødt op, alle dem der havde cyklet med og alle dem der havde hjulpet med at lave cykelturen igennem Danmark. Det var lige ved at jeg blev helt rød om næbbet da han sagde at jeg havde været den bedste medkører på hele turen! At jeg altid havde været der og altid holdt næbbet og humøret højt. Det sidst fik jeg den officielle cykel mønt som James har fået lavet til dem der cykler med! Den er jeg meget stolt af.

Nu er vi færdige med at cykle. Det har været meget sjovt og jeg ved meget mere om USA og Danmark end jeg gjorde for et halvt år siden. Jeg har fået en masse gode venner i hele Danmark og inde på James’ arbejde. Alle amerikanerne herinde synes jeg er rigtig sød og det må jeg jo give dem ret i.

Min nye ven Teddy, som jo arbejder inde hos James, har lovet at han vil vise mig hele ambassaden. Der er alle mulige sjove mennesker herinde med spændende jobs. Hen over efteråret vil jeg besøge de forskellige kontorer på ambassaden og lidt om hvad de laver. Det kan du roligt glæde dig til.

Der sker også andre spændende ting til efteråret. Måske har du hørt, at der skal vælges en ny præsident i USA til november. Der er to kandidater tilbage. Den ene hedder Barack Obama. Den anden hedder John McCain. Teddy har lovet mig, at han vil prøve at forklare valget for mig når vi nærmer os valgdagen. Det bliver spændende.

Vi ses snart!.

I første omgang kan du høre lidt af James' flotte tale, hvor han takkede mig, fordi jeg cyklede med Danmark rundt. Det var næsten så jeg rødmede i mine blå ansigtsfjer. 

EMU

Skrevet 2008-07-07, 16:17 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[2]

Bordfodbold, Amerikansk fodbold og et besøg hos politiet

I dag skulle vi cykle fra Køge op til København. Det var den sidste rigtige cykeldag på min og James’ tur igennem Danmark. Der var en masse mødt op fo at cykle med James og mig fra James’ arbejde.

Vi skulle cykle til Ishøj. I Ishøj besøgte vi en ungdomsklub og en  børnehave.

Der var en masse søde mennesker ( I ved sådan nogle uden næb og vinger) og vi tog en masse gode billeder, hvor jeg både er klædt ud, kører på cykel og alt muligt andet.

Det var rigitigt sjovt og James synes det var meget interessant at høre om alle stederne. Vi blev vist rundt af en der hedder Seyit. Seyit er viceborgmester i Ishøj.

Det næste stop på ruten var Vestegnens politistation. Det er en af Danmarks største politistationer. De fortalte en masse om hvordan politiet arbejder. De viste os deres nye kontrolrum hvor de kan følge betjentenes jagt på forbrydere. De sagde at de havde været i USA for at se hvordan sådan et kontrolrum skal laves.

Vi så også en af deres nye biler.

De fortalte også om, hvordan de arbejder sammen med amerikansk politi nogle gange. Det synes James var meget spændende. Det var interessant at høre hvordan forskellige landes politi kan arbejde sammen så de kan fange forbryderne lige meget hvor i verden de er.

Så skulle vi videre.

Vi skulle til Brøndby og Avedøre. Begge steder var sammen med Henrik fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbund.

Måske har du hørt om dem. Måske går du på en af de skoler der har haft Flag Football træning sidste år. Ved du ikke hvad Amerikansk fodbold er? Det er en slags fodbold, hvor man har en aflang bold der skal igennem et mål oppe i luften. Vi tog en masse billeder.

Bagefter kørte vi ud til et firma, der hedder Iron Mountain. Derude opbevarer de en masse papirer for andre firmaer. De har tusindvis af kasser med papirer, men de kan find en bestemt kasse på få minutter.

 Jeg fik lov til at prøve at køre op i deres gaffeltruck. Helt op i toppen af deres reoler. Der var langt ned.

Så cyklede vi resten af vejen ind til København. Vi stoppede på Rådshuspladsen. Det er herfra vi skal fortsætte den 4. juli. Det bliver rigtigt sjovt. Efter vi var stoppet mente James at vi skulle tage en tur i Tivoli. Det var sjovt. Vi fik mere is og så skulle vi en tur i Dæmonen. Jeg var desværre ikke høj nok til at tage med. Men det var også sjovt at se de andre med hovedet nedad.

Så var den sidste rigtige cykeldag slut. I overmorgen, den 4 juli, skal vi ud på den allersidste cykeltur fra København op til James’ hus Rydhave. Det bliver rigtigt skægt. Jeg håber at se en masse af jer derude. Og hvem ved? Måske dukker nogle af mine fætre også op.

EMU

Skrevet 2008-07-07, 16:15 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Kongen, bonden og fodboldspilleren - og en masse andet

DAG 1

Hej med jer!

Nu er vi kommet til Fyn. Vi begyndte dagen i Bøjden og cyklede så til Faaborg. Her skulle James og jeg mødes med borgmesteren og chefen for Dansk Cykelunion, Tom. Tom var i Faaborg fordi Danmarksmesterskaberne i landevejscykling skulle begynde dagen efter. Vi skulle cykle på nogle af de samme veje senere den dag. Først skulle vi do høre lidt om hvad de laver i Faaborg. De er især gode til at passe på deres ældre. Der er en masse frivillige i Faaborg der hjælper med at byens ældre borgere har det godt. Det syntes James var meget interessant, fordi det er ligesom i USA, hvor han jo kommer fra. Derovre er mange ting baseret på frivilligt arbejde.

Da vi havde hørt lidt om Faaborg skulle vi videre til Glamsbjerg. I Glamsbjerg er de også gode til at pase på hinanden. Her har de en forening, der sørger for at byen er et rart sted at bo.

I Glamsbjerg skulle James og jeg tale med foreningen, men vi skulle også tale med nogen andre. Udover foreningen har Glamsbjerg nemlig en masse skoler og nogle af eleverne fra de skoler ville James og jeg gerne tale lidt med.

Det vildeste i Glamsbjerg var dog noget helt andet. James og jeg blev nemlig inviteret på Fynsk Kaffebord! Måske har du hørt om det. Kort sagt er det en kande kaffe og så rigtigt rigtigt mange kager. Der var både småkager og lagkager. Mange lagkager! Ummmm!

Da vi skulle cykle videre fik vi en ganske særlig gæst med på turen mod Odense. Det var en der hedder Troels. Troels er Miljøminister. Det er alstå ham der bestemmer Danmarks miljøpolitik.

Troels cyklede med i en times tid, så skulle han til et vigtigt møde. Vi andre cyklede videre mod Odense.
Da vi kom til Odense Zoo så vi Kongen. Ikke hvilken som helst konge men Kongen af Rock ’n Roll! Ved du hvad han hedder? Han hedder Elvis Presly. Elvis Presly var én af de første rockmusikere i verden. Næsten alt det musik du hører kan på en eller anden måde takke Elvis Presly for den musik han lavede i 1950’erne i sit hjemland USA.

Det var faktisk ikke den rigtige Elvis der mødte os. Den rigtige Elvis har være død i over 30 år, så det var en der lignede Elvis og kunne synge som Elvis. Han hed Henrik og er faktisk den bedste i Danmark til at synge ligesom Elvis.

Pludselig gik Henrik og James ind i Odense Zoo. Efter ca. 10 minutter kom de ud igen. Jeg troede ikke mine egne øjne og blev helt næblam. Der var to Elvisser! James var også klædt ud som Elvis!

Så cyklede Henrik, James og jeg af sted igennem Odense. Det var meget sjovt. Det var vist første gang to Elvisser havde cyklet igennem Odense.

Vi besøgte en der hedder Torben, som vidste alt om Elvis. Han havde oven i købet kaldt sit hus for Graceland, ligesom den rigtige Elvises hus!

Det sidste vi skulle i dag var at besøge kirken i Vollsmose. I kirken var to af James’ venner, præsten Torben og hans ven Maher. Torben og Maher laver en masse integrationsarbejde i Vollsmose og James er ret tit derovre for at høre hvordan det går.

Endnu en spændende og usædvanlig dag var gået på min og James’ cykeltur rundt i Danmark.

Nu er det sovetid for EMU’er.

DAG 2

Her til morgen skulle vi begynde dagen med idrætsdag på Tingkjærskolen lige syd for Odense. Der var Henrik igen, men uden Elvis-tøj. Meget mystisk. Det viste sig, at Henrik både var Elvis og skolelærer. Der kan man bare se.

Alle skolens børn var samlet til idrætsdag og til at se og høre James sige et par ord. Bagefter skulle nogle af børnene cykle med James til Odense. Det var meget hyggeligt.

I Odense var vi på kort besøg hos TV2.

Pludselig så jeg en af mine gamle venner Claus. Det var hyggeligt. Senere kome en anden af mine gamle venner, Jytte, også. Hun havde nogle af mine fætre med, som det var hyggeligt at få en sludder med. Mere om det senere.

I Odense skulle vi besøge et mærkeligt firma. Firmaet hedder IFAD og de laver flysimulatorer. Hvad er det? En flysimulator er et meget avanceret computerspil, hvor man flyver. De her spil er bare meget sværere end dem du måske har på din computer. De er faktisk så svære, at man skal være pilot for at kunne finde ud af det.

Efter IFAD cyklede vi videre nordpå mod Munkebo og Kerteminde. I Kerteminde, hvor jeg også mødte Jytte og mine fætre fik vi allesammen is! Det er ikke så dårligt at være på cykeltur når man får is så tit som vi gør.

James skulle sidde på en bænk der var en international dialog bænk. Det betyder, at det var en bænk hvor man kunne sidde ned og tale med folk fra andre lande. I dag var dat James, der var fra ”et andet land”. Han er jo fra USA.

James talte længe med en msse børn og unge fra Kerteminde. To af dem var fra Irak. De havde lige været på et besøg i USA arrangeret sammen med ambassaden. De havde haft det rigtigt sjovt.

Så skulle vi cykle videre. Nu skulle vi sydpå igen. Vi skulle ned til Storebæltsbroen. Man kan faktisk se broen helt oppe fra Kerteminde. Det var en fin cykeltur. Men man må jo ikke cykle på broen så nogle kilometer før broen stoppede vi og satte cyklerne ind i bilen. På den anden side af broen tog vi cyklerne ud igen. Nu var vi i Korsør. Vi cyklede strak afsted mod Slagelse.

Inden vi nåede Slagelse skulle vi se noget helt specielt og meget gammelt. Vi skulle besøge vikingeborgen Trelleborg. Her blev James interviewet til fjernsynet. De ville gerne vide hvorfor en amerikansk ambassadør cyklede rundt i Danmark. Jeg prøvede at ride på et får.

Der var meget spændende på Trelleborg. Vi fik vikingemad og James prøvede at fægte med en af vikingerne. Det så meget farligt ud.

Jeg prøvede en af deres hjelme som var så tung at jeg næsten fik overbalance.

James var meget interesseret i at høre om vikinger. Det var han blandt andet fordi man har fundet ud af, at vikingerne faktisk fandt Amerika lang tid før Columbus gjorde.

Dag 3

I dag fortsatte turen fra Slagelse mod Køge. Første stop på dagen var Slagelses rulleskøjteklub. De er meget dygtige i den klub. De konkurrerer om hvem der er hurtigst og de er så hurtige at mine fjer varlige ved at blæse af!

De havde lavet kagemand, eller rettere en kageambassadør til James. Det var første gang James havde set en kagemand.

Så skulle vi videre mod Sorø. På turen til Soræ regnede det så meget at svømmehud havde været bedre at have end vinger.

I Sorø skulle vi besøge Sorø Akademi. Måske har du hørt om Sorø Akademi. Det er en af Danmarks ældste skoler og den første skole i Danmark hvor man spillede fodbold.

James og jeg var på besøg samme dag som alle studenterne blev færdige. Kender du nogen der er studenter? Så ved du også atde går med hvide kasketter.

De kører også i lastbil, men kun på deres afslutningsdag. James fik lov til at holde en kort tale for studenterne. Han fik også mulighed for at hilse på nogle af studenterne i lastbilerne. Vi så også en del af skolen. Det var meget interessant at se en så gammel skole. Den var meget ældre og meget større end de andre skoler jeg har været på.

Da vi forlod Sorø fik vi følgeskab af en der hedder Freddy. Freddy er direktør for det der hedder Landbrugsrådet. Det er alle landmændenes forening. Freddy var vældigt flink. Sammen med Freddy cyklede James og jeg til Ringsted. Her skulle vi møde nogle unge landmænd på rådhuset, så James, Freddy og de unge landmænd kunne tale lidt om landbrug i Danmark. Kender du nogle landmænd?

Det var vældigt spændende at høre landmændene fortælle om deres dagligdag. Landmændi Danmark har mange af de samme udfordringer som landmænd i USA.

Nu skulle vi videre md Køge. Undervejs var der dog en lille overraskelse. Vi stoppede ved en butik, der sælger cowboy-udstyr. Der var alle de ting du kender fra cowboy-film. Cowboyhatte, cowboystøvler, store bæltespænder, pistoler og en masse andre sjove ting. James synes det var rigtigt sjovt at besøge butikken som mindede ham om USA.

Dagens sidste stop var en skole der hedder Hastrupskolen, der ligger i Køge.

På Hastrupskolen går der en pige der hedder Cecilie. For nogle år siden startede Cecilie et fodboldhold for piger fra området. Det hedder FC Hastrup og er blevet en kæmpe succes. James var meget imponeret over hvor dygtig Cecilie havde været med fodboldholdet.

Vi mødte også Køges borgmester Marie. Hun cyklede med ind til selve Køge, hvor dagen sluttede.

EMU

Skrevet 2008-07-07, 16:07 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Legepladser og Kamppladser

DAG 1

Hej,

Som så mange gange før var vi meget tidligt oppe for at komme ud og cykle. Sådan nogle ambassadører er gode til at stå op om morgenen. Vi skulle mødes med vores med-cyklister i Aabenraa klokken 10:00, men vi skulle jo lige køre fra København først. Det tager næsten tre timer, så du kan selv regne ud hvor tidligt vi skulle køre. Det er lige så man får krøllede fjer!

I Aabenraa, hvor vi jo stoppede sidst, var der en der hedder Hans, de havde lavet T-shirts til alle med cykelturens logo. Desværre kunne man ikke få T-shirten i størrelse EMU. Øv bøv.

Vi begyndte straks at cykle for vi havde et stort program foran os. Vi skulle cykle ud til en færge, sejle over til øen Als og der skulle vi besøge en af verdens største legepladser.

Måske kan du huske ordet ”innovativ”. Det betød ”at være god til at finde på nye ting”. Den legeplads vi skulle besøge var ikke hvilken som helst legeplads. Det var en legeplads lavet af et meget innovativt firma, et firma der hedder Danfoss. Dem har jeg talt om før. Det er dem der laver den der ting der indstiller temperaturen på dit værelse.

De laver også en masse andre ting, og så har de altså den her legeplads, som hedder Danfoss Universe. Både James og jeg glædede os til at prøve alle tingene derinde.

På billederne kan du se nogel af de ting vi prøvede.

Her ser det ud som om jeg bestiger et bjerg, men det er bare synsbedrag.

Her ligger James og jeg under en meget tung sten. Heldigvis holdt rebet.

Her sidder jeg på et bord, hvor en laserstråle ”læser” hvad der er på bordet og laver signalet om til en lyd. Da den læste mig sagde den BLYUIDERPTFD. Måske vidste den ikke jeg var en EMU. Det fungerer faktisk ligesom en CD afspiller eller en DVD afspiller. Bare meget større.

Kan du genkende ansigtet her?

Vi skulle også have lidt at spise mens dem fra Danfoss fortalte om hvad de lavede, of så skulle vi høre lidt om firmaets historie.

Bagefter skulle vi cykle videre og ud på endnu en båd. Vi skulle sejle hele vejen fra Nordborg, hvor Danfoss ligger og ned til Sønderborg hvor vi skulle være resten af dagen.

Nede i Sønderborg skulle vi besøge et museum med en udstilling om krigene mellem Danmark og Tyskland i 1848 – 1864. Hvorfor tror du museet ligger i Sønderborg? Det gør det selvfølgeligt fordi Dybbøl Mølle liggeri Sønderborg. Det var der det store slag som afgjorde krigen i 1864 fandt sted. Det var meget interessant at se museet, som var meget fint lavet. De skød en kanon af for os og James fik lov til at skyde et gammelt gevær af.

Vi prøvede også at lave en kugle til geværet og vi lavede også en ti-skilling mønt, som man faktisk kan bruge inde på museet.

Det var meget spændende for James at se museet. Krigene mellem Danmark og Tyskland var nemlig ikke de eneste krige på det tidspunkt. Fra 1861 – 1865 var der nemlig borgerkrig i USA. En borgerkrig er en krig inde i et land. Normalt er krige jo mellem to eller flere lande. I USA var de nordlige stater og de sydlige stater så uenige om, hvordan landet skulle styres, at de gik i krig mod hinanden.

Fordi krigen i USA og krigene mellem Danmark og Tyskland fandt sted samtidig var der også mange ligheder mellem danske og amerikanske uniformer og våben. Det var meget spændende at se.

Senere på aftenen skulle James til rockkoncert inde i Sønderborg. Det var med et amerikansk band der hedder Kansas. De har spillet i over 30 år. Jeg blev hjemme og hvilede ørerne og vingerne.

DAG 2

Vi skulle være i Sønderborg det meste af dagen, for vi havde rigtigt mange ting vi skulle se.

Vi startede med at cykle ud til en skole der hedder Sønderskov Skolen. Her stod hele skolen og ventede på James ( og på mig ). Der var utroligt mange børn og de var allesammen meget glade for at møde James.

Prøv selv at se her.

Bagefter ville James gerne tale med nogle af eleverne om hvad de syntes om USA. Det var meget spændende og eleverne havde nogle meget gode spørgsmål til James. Det var vist nogle ret kloge elever. Jeg forstod i hvert fald ikke alle spørgsmålene!

Så cyklede vi videre over til et sted der hedder Alsion. Der hørte vi om alle de ting der er i Alsion. Der er både universitet, koncertsal og en masse andet. De fortalte også om et spændende projekt med nye huse på havnen i Sønderborg, hvor det hele er tegnet af den amerikanske arkitekt Frank Gehry. Frank Gehry er en meget berømt arkitekt, som for eksempel har tegnet Guggenheim Museet i Bilbao i Spanien.

Så tog vi lidt rundt i Sønderborg.

Så skulle vi besøge en anden del af Danfoss end den vi besøgte i går. Nu skulle vi besøge en del af firmaet der laver maskiner, der kan omdanne solenergi til strøm. Henne hos Danfoss fik jeg en ny ven. Han hedder Microcebus Danfossi. Han er en lemur, som, ligesom de ting Danfoss laver, er rigtigt god til at spare på energien.

Det næste stop på dagen var et sted der hedder Sønderborg Værktøjsfabrik. Så tror du måske de laver værktøj. Det gør de ikke. De laver meget præcise støbeforme. De er så dygtige til at lave støbeforme, så de laver de forme der bruges til at lave dele til jet-motorer til jagerfly.

Resten af dagen gik med at cykle ud til den lille by Fynshav. Det var lidt vemodigt at skulle sige farvel til Jylland, men nu var vi altså færdige med at cykle der. Næste gang skal vi starte på Fyn.

Skrevet 2008-07-07, 16:04 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

På cykel med landbrugsministeren

I dag havde vi endnu en minister med på cykel. I dag var det en minister der hedder Eva. Eva er minister for fødevarer og landbrug. Derfor skulle vi også besøge nogle steder der arbejder med fødevarer. Først skulle vi dog lige cykle godt 35 kilometer fra Schackenborg til det første stop lidt uden for Tinglev. På vejen derhen punkterede James, så vi måtte skifte hele hjulet på hans cykel. Det var hurtigt klaret og så var vi afsted igen.

Det første stop på turen var et mejeri der hedder Naturmælk. Naturmælk er et økoligisk mejeri. Det betyder at der ikke bliver brugt nogen sprøjtemidler i køernes foder og køerne må ikke få det der hedder antibiotika mens de giver mælk. Det var rigtigt sjovt at være på besøg hos Naturmælk. Vi fik lov til at prøve nogle af deres produkter.

Jeg kunne godt lide deres kakao. Vi så også deres produktionsanlæg. For eksempel så vi en maskine fra USA der kunne fylde 6000 kartoner mælk i timen. Det er hundrede kartoner i minuttet.

Når man er på et mejeri er det meget vigtigt at man har rene vinger og man skal også have helt rent tøj. De havde ikke nogen dragt i størrelse EMU så vi lavede hurtigt en dragt til mig så jeg også kunne se mejeriet.

James spurgte om man kunne købe Naturmælk i USA. Leif fra Naturmælk sagde at de meget gerne ville sælge deres smør og ost i USA men at reglerne for økologi i USA faktisk er strengere end i Danmark. Derfor kan Naturmælk ikke sælge deres varer  i USA.

Vi besøgte også Frøslevlejren. Det er en gammel militærlejr fra Anden Verdenskrig. Nu er den et museum, der fortæller om krigen og om FN's missioner rundt om i verden. Det var meget spændende at se.

Det næste sted vi skulle besøge var et sted der hedder Rose Poultry i Padborg. Her mødte vi Eva, som skulle cykle med resten af dagen. Hun skulle faktisk have været med hele dagen men hun havde et vigtigt møde med regeringen om morgenen som hun ikke kunne aflyse. De laver mange vigtige ting de der ministre. Vi mødte også en pige fra USA som gik et år i skole i Padborg. James spurgte om hun ikke skulle cykle med. Det skulle hun ikke for hun havde aldrig lært at cykle! I USA er der faktisk mange der aldrig lærer at cykle. Som du nok ved er USA et meget stort land, meget større end Danmark. Mange steder i USA er der meget langt til naboen, skolen og supermarkedet, alt for langt til at cykle. Andre steder, i storbyerne, er der så meget trafik at det er farligt at cykle. Det er dog ved at ændre sig. Mange byer får i øjeblikket cykelstier og mange amerikanere cykler i deres fritid. Det med at cykle på arbejde, som mange danskere gør, synes mange amerikanere er lidt mærkeligt. 

Så skulle vi til Aabenraa. Per fra Rose Poultry og hans søn Jon cyklede med. De var vældigt hyggelige at tale med. Her fortalte de James og mig en masse om det samarbejde der er med Tyskland. Aabenraa ligger jo meget tæt på grænsen til Tyskland, så det giver god mening at have samarbejde over grænsen. Der bor også en masse tyskere på den danske side af grænsen, ligesom der bor en masse danskere på den tyske side af grænsen. For eksempel fortalte Per, at de fleste af dem, der arbejder i hans firma i Padborg faktisk kommer fra Tyskland.

Det er tit meget svært for folk at være gode venner hen over landegrænser. Mange steder i verden er der problemer med grænseområder. Tit er folk uenige om hvem der ejer hvad, hvilket sprog skal man overhovedet tale og hvor går grænsen egentligt. I Sønderjylland og Nordtyskland har de lavet en aftale om at være flinke ved hinanden. Aftalen er så god at folk kommer fra hele verden for at lære hvordan man bliver gode venner på tværs af grænser. Det var meget interessant at høre om hvordan Danmark og Tyskland arbejder sammen i den her del af landet.

Skrevet 2008-07-01, 15:39 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Invitation til afslutning på Danmark rundt

Ta' med mig på cykeltur igennem København med USA's ambassadør, James P. Cain

Hej

Nu er James og jeg snart færdige med at cykle Danmark rundt. Det har været rigtigt sjovt og jeg har lært utroligt meget om USA og om Danmark. Jeg håber, at du også har lært noget du ikke vidste i forvejen. Rigtigt mange af jer har cyklet med og været med ved de skoler hvor James og jeg har været på besøg. James og jeg har været rigtig glade for at have mødt så mange af jer på turen. Jeg tror vi har mødt næsten 2000 skoleelever på vores cykeltur.

Den 4. juli, som er USA's nationaldag skal James og jeg ud på vores sidste cykeltur. Vi skal cykle fra Rådhuspladsen og op til James' hus. Jeg tror der kommer til at være rigtigt mange mennesker. Vi skal cykle igennem Tivoli! Det er der aldrig nogen der har gjort før!

Du skal ikke være bekymret over al trafikken. James har fået politiet til at køre foran hele vejen. Der bliver passet godt på os.

Oppe hos James er der frokost. Når vi har spist vil James fortælle lidt om cykelturen. Bagefter vil Basim fra X Factor synge nogle sange. Han er ret god til at synge ham Basim. Hvis du er rigtigt heldig kan du vinde en X-Box med hjem!

Hvad skal du gøre for at komme med ud og cykle med James og mig?

Det er meget nemt. Tag din cykel, din cykelhjelm – og måske dine forældre, de må godt komme med – med til Rådhuspladsen i København fredag den 4. Juli klokken 10.15. Ca. 10.30 cykler vi så alle sammen afsted igennem København og op til ambassadørens residens.

Husk at spørge dine forældre om lov!

Hvis du har spørgsmål kan du altid skrive til en af mine venner der arbejder sammen med James. Han hedder Philip og han har emailadresse HoltenP@State.Gov.

Jeg håber at se rigtigt mange af jer på Rådhuspladsen den 4 Juli.

EMU

Skrevet 2008-06-26, 23:28 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Spørgsmål fra 7. b på Hunderupskolen

Hej EMU og mr. Cain

Vi har snakket om jeres cykeltur og om USA og Danmark. Vi har nogle spørgsmål til jer. Vi kunne desværre ikke skrive i kommentarfeltet, så vi har fået lov til at lægge vores spørgsmål ind her.

Dear Mr. Ambassador, We have some questions for you.

Questions to the ambassador

1. What are your biggest duties on the job?
2. What do you think about Denmark?
3. Is there a big difference between Danish and American politics?
4. What sort of things do you do as an ambassador?
5. How did you get to be the ambassador?
6. What do you think the USA should to with the environment
7. Do you like to be in Denmark?
8. Would you like the USA to be a “bike-friendly” country like Denmark?
9. Why have you brought EMU with you on your trip?
10. Do you think the economical turn in the USA is over now?
11. What do you think about the attack on the Danish embassy in Pakistan?

We are looking forward to hearing from you.

Sincerely,

7b Hunderupskolen

Skrevet 2008-06-24, 21:40 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

På royalt besøg

På royalt besøg

I dag startede vi i Toftlund. Det er en lille by som du nok ikke kender. I Toftlund besøgte vi en skole hvor nogle af eleverne bor på skolen. Det er det der hedder en kostskole. På skolen havde 8. Klasse øvet sig i at lave en guidet tur rundt i byen på engelsk. Det var sjovt at se byen, som en gang har været tysk lokalregeringsby. Eleverne var meget dygtige til at fortælle om byen og dens historie og de var meget gode til engelsk.

 Det er sjovt at tænke på at den del af Jylland ar været en del af Tyskland. Et af husene på skolen var byens gamle fængsel. Det var stadig de gamle fængselsdøre der sad i huset og der var stadig tremmer for nogle af dørene. Det er vist ikke alle skoler der har et ”fængsel”.

Efter Toftlund skulle vi besøge et firma du helt sikkert kender. Firmaet hedder Ecco og de laver sko. Hos Ecco fortalte de om hvordan firmaet har arbejdet på at lave sko der både er pæne at se på, men også er gode at have på. De gør meget ud af at skoen skal passe til foden og ikke omvendt. De lovede mig at sende mig et par sko i EMU-størrelse.

Så skulle vi besøge rådhuset i Tønder. Her fortalte de om hvordan det var at være så tæt på den tyske grænse. Tønder lå faktisk i Tyskland mellem 1864 og 1920. Vi spiste frokost i byens gamle vandtårn, højt oppe i luften, med udsigt til både Danmark og Tyskland.

Det sidste stop på dagen var på Schackenborg i Møgeltønder. Du har nok hørt om Schackenborg. Det er der Prins Joachim og Prinsesse Marie bor. Jeg fik tre gode nye venner på Schackenborg. Både Prinsen og Prinsessen var meget søde og jeg talte en del med Prinsesse Marie om mine mange rejser. Den tredje ven var Prinsessens hund Apple. Apple er engelsk og betyder æble. Apple og jeg fik en god snak om livet på landet. Ligesom Prinsesse Marie kommer Apple fra Frankrig, så det var lidt svært at snakke med hende.

Bagefter kørte Prins Joachim os rundt på hele gården. Det var en meget stor gård så vi kørte rundt i bil. På Schackenborg laver de både korn, kartofler, juletræer og så har de en masse køer. De laver også både øl og snaps.

Prins Joachim viste os også en masse andre sjove ting. For eksempel stoppede vi i en by, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland går lige midt på vejen. På den ene side af gaden bor folk i Danmark og på den anden side bor de i Tyskland. Det var meget mystisk. På billedet sidder jeg i Tyskland men hækken bag mig er i Danmark.

Vi så også det sted hvor Guldhornene blev fundet. Kender du ikke Guldhornene? Guldhornene blev fundet i 16- og 1700 tallet på en mark. Senere blev de stjålet og smeltet om, så nu har man kun kopier af dem. Snak med en af dine lærere hvis du vil vide mere om guldhornene.

Det var en rigtig sjov dag med mange gode oplevelser. I morgen skal vi afsted igen. Jeg glæder mig allerede. Godnat

Skrevet 2008-06-12, 23:33 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Fra redningsbåde til domkirker

I dag fortsatte vi fra Esbjerg og videre sydpå til Ribe og mod en by der hedder Toftlund. Igen i dag havde vi gæster med på cykel. Vi havde en med der hedder Stephen. Stephen arbejder i noget der hedder AmCham. Det er en forkortelse for American Chamber of Commerce. Ved du hvad det betyder? Det betyder Det Amerikanske Handelskammer. Det er ikke sikkert det hjalp så meget at få det oversat. Det Stephen laver, er at hjælpe amerikanske virksomheder i Danmark. På den måde minder hans job lidt om Jameses job. Det handler alt sammen om gode forhold mellem Danmark og USA. Stephen havde én af sine venner med, der hed Paul. Stephen og Paul var ret gode til at cykle

Det første sted vi besøgte var et firma der hedder Viking Life. De laver redningsbåde. Det var rigtigt sjovt at se de forskellige redningsbåde. Jeg prøvede at sidde i en båd lavet i EMU størrelse. Den skulle jeg have haft med på Galathea.

De viste os hvor hurtigt en redningsbåd til ti personer kan pustes op. Det går ret stærkt.

Det næste sted var nogle af Stephens venner. Det var et firma der hedder Babcock & Wilcox Vølund. Prøv at sige det højt, det er faktisk ret svært. Hos B&W V laver de maskiner til at brænde affald så man kan bruge energien til at varme vandt eller f.eks. få strøm. Det var nogle imponerende maskiner de havde. Chefen derude hed John. Han var meget flink. En masse af Johns kolleger cyklede med, selvom det regnede en hel del. Vi skulle se deres produktionsanlæg. Det var lidt farligt så vi skulle have sikkerhedsbriller på. Jeg er ikke helt sikker på man ser bedre ud med sikkerhedsbriller på, men det var helt sikkert en god ide med alle de ting der foregår på sådan en fabrik.

Så skulle vi besøge Esbjerg Rådhus. Borgmesteren i Esbjerg, Johnny, fortalte om alle de ting de laver i Esbjerg. Han fortalte også, at han selv har været meget i USA og at hans børn også har studeret i USA. Det er der faktisk mange der gør. Inde på Jameses arbejde på ambassaden laver de tilladelser til alle de danskere der gerne vil gå i skole i USA. Sådan en tilladelse hedder et visum. Ambassaden laver ca. 11.000 visa om året og de fleste er de unge mennesker der gerne vil gå i skole i USA i et eller flere år. Hvis man er rigtigt dygtig kan man faktisk få andre til at betale for at man går i uddanner sig mere, f.eks på universitetet. Det er der mange der er glade for, for det er normalt ret dyrt at gå på universitetet i USA.

Så skulle vi ud på en lang cykeltur. Vi skulle hele vejen til Ribe. Ribe er Danmarks ældste by. Vi skulle besøge Ribe Domkirke, som også er Danmarks ældste domkirke. Der var meget flot, og vores guide Richard for talte en masse spændende historier om kirken. For eksempel fortalte han hvor udtrykket ”stinkende rig” kommer fra. I gamle dage kunne man blive begravet inde i kirkerne oppe ved alteret lige under gulvet. Men kun hvis man var meget rig. Som du måske ved lugter man ikke så godt når man er død. Derfor lugtede der ikke så godt i kirkerne i gamle dage. Især ikke hvis en af byens rige borgere lige var død.

Ved siden af kirken var der et hus hvor en meget speciel mand ha boet. Måske har du hørt om en der hedder Jacob Riis? Nå ikke. Jacob Riis boede i Ribe for over 100 år siden. Omkring 1870 flyttede han til USA for at blive fotograf. Der var ikke så mange mennesker der havde kameraer på det tidspunkt. Kameraer var meget store og meget dyre, og man skulle være meget dygtig for overhovedet at kunne tage et billede.

Jacob blev meget kendt i USA. Det gjorde ham fordi han gjorde noget ingen andre havde gjort før. Han tog til New York og fotograferede de fattige. Ingen havde interesseret dig for hvordan de fattige i New York levede, men på grund af Jacobs billeder skete der en masse forbedringer for de fattige.

Resten af dagen gik med at cykle til Toftlund hvor vi skal starte i morgen. Vi cyklede meget hurtigt, for vi havde medvind i vingerne. På et tidspunkt cyklede James 54 kilometer i timen inde i en by. Det er hurtigere end man må køre i bil inde i byerne.

Nu skal det gøre godt med en god nats søvn

Skrevet 2008-06-12, 23:20 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Krudt og kugler og skoler

Ahh. Jeg var tidligt oppe i morges for lige at få skyllet fjererne igennem i Vesterhavet. Der var lidt mange vandmænd men det var stadig rart med et bad!

Det var en meget varm dag, ikke mindst når man har blå fjer over det hele. I dag havde James og jeg igen spændende selskab. Det var en der hedder Ulla. Hun kom kørende i en meget stor bil, med hendes cykel nede i bagagerummet. Ulla er det der hedder Udviklingsminister. Det betyder, at hun bestemmer over den indsats Danmark gør i mange lande hvor de har brug for hjælp, f.eks til at få rent drikkevand eller skoler.

Vi havde også en masse andre spændende gæster, f.eks. en der hedder Ulrik fra Skov og Natur Styrelsen, en masse soldater og en der hedder Hans Christian der sidder i folketinget. Nu synes du måske det er en mærkelig blanding, ministre, skovfolk, soldater og folketingsmedlemmer. Så nu skal jeg fortælle hvorfor alle de folk var med på cykel og hvad de fortalte om.

Vi skulle cykle fra Henne Strand til Esbjerg og undervejs skulle vi besøge Oksbøllejren, Danmarks største militærområde. Det er et sjovt område. I gamle dage var det ligesom alle andre områder i Vestjylland, men på et tidspunkt bestemte militæret, at de skulle bruge området. Derfor er der mange tomme huse rundt omkring. De folk der boede der var ikke så glade for at de skulle forlade området. Til gengæld har dyrene i området været glade for at få hele området for sig selv. F.eks bor der nu over 2000 hjorte i området.

Inde i Oksbøllejren skulle vi høre om, hvordan militæret og udviklingsministeriet arbejder sammen i f.eks. Afghanistan.

Som du måske ved, er der soldater fra Danmark i Afghanistan. De er der ikke alene, der er også soldater fra mange af de lande der er med i NATO. NATO er et smarbejde mellem USA, Canada og en række europæiske lande, hvor landene hjælper hinanden hvis der er krig eller hvis nogen i et andet land har brug for hjælp. I Afhanistan går en stor del af de soldaternes arbejde ud på at hjælpe med at bygge f.eks skoler og brønde. Hvorfor tror du der skal være soldater til at bygge skoler? Din skole blev sikkert ikke bygget af soldater.

I Afghanistan er der nogen der ikke vil have at man bygger skoler. Derfor er det nødvendigt med soldater, så de håndværkere der bygger skolerne er i sikkerhed. Det var bland andet det  de Ulla og James var inde og høre om. Det var meget spændende at høre om, især fordi militær er så meget andet end krudt og kugler.

På et tidspunkt gik jeg en lille tur mens James og Ulla talte med alle generalerne. Jeg gik ud og snakkede med nogle soldater der øvede sig ude på en græsplæne. De øvede noget der hedder Top til Tå. Jeg spurgte hvade det var og de sagde, at det en måde at undersøge om ens kammarater var blevet såret. Det er vist lidt farligt at være soldat. Godt man er en EMU på cykeltur.

Bagefter gik vi rundt kiggede på hvad soldaterne laver. Vi så et stort rum fyldt med computere, hvor soldater fra Danmark og Letland øvede taktik. Det var et meget imponerende rum. Til sidst gik vi ud og fik en sodavand.

Pludselig opdagede James to soldater der lå kun ti meter væk. Der havde de hele tiden ligget. De er meget gode til at gemme sig de soldater, kan du se dem? Det er ikke så nemt med blå fjer og orange ben.

Resten af dagen gik med at cykle resten af vejen til Esbjerg, hvor vi sluttede med saftevand og småkager hjemme hos Ullas far, som også har været minister en gang.  

Skrevet 2008-06-12, 23:11 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Herning til Henne – en tur i det blå

I dag har vi cyklet hele vejen fra Herning til en lille by der hedder Henne Strand.

Vores første besøg var på Tjørring Skole, lige nord for Herning. En af vores gæster var Lars. For nogle år siden var Lars elev på Tjørring Skole. Lars må have klaret sig godt i skolen for nu er han borgmester i Herning.

Ude på skolen var der nogle elever fra tredje klasse der havde øvet på at lave et forsøg med solenergi  som James skulle medvirke til at lave. Alle eleverne havde spejle som de drejede så solen ramte spejlene og sendte alt lyset over mod James. Heldigvis havde James solbriller på, ellers var han nok blevet blændet af alt lyset. James kunne nemt mærke varmen fra alt den sol. Han kunne tydeligt mærke de nenergi solen laver.

Bagefter besøgte vi næsten alle klasserne på skolen. Du kan se billeder af dem her.

Jeg fik også en masse nye venner. På billederne kan du se nogle af dem. For eksempel mødte jeg en af mine kusiner som jeg ikke havde set i lang tid. Vi fik os en hyggelig snak på skolens bibliotek mens James talte med lærerne. Jeg mødte også nogle fugle som boede i skolens biologilokale. De var nu lidt stille. De er meget alvorlige sådan nogle biologilokale-fugle.

Ude på skolen fik vi besøg af nogen fra et firma der hedder ReeLight. Det er dem der laver de der cykellygter der ikke bruger batterier eller ledninger. De fungerer ved at nogle magneter på hjulene kører forbi en magnet på lygten. Måske har du prøvet at køre to magneter forbi hinanden. Man kan mærke lidt modstand når magneterne kommer tæt på hinanden. Det kræver altså energi at køre magneterne forbi hinanden. Hvis man så kører magneterne forbi hinanden mange gange overføres energien til cykellygten, der så begynder at lyse. Den strøm man laver hedder induktionsstrøm. James var meget interesseret i cykellygterne, både fordi de var uden batterier, og det er jo godt for miljøet, men også fordi folk der bruger cykellygter hele døgnet har færre uheld end andre cyklister.

Efter besøget på Tjørring Skole kørte vi ud til Hernings ishockeyhold, Herning Blue Fox. Ved du hvad Blue Fox betyder? Det betyder Blå Ræv på engelsk. Jeg tror ræven er blevet helt blå fordi der er så koldt på en ishockeybane. Blue Fox har lige vundet en stor præmie i ishockey og jeg fik lov til at sidde i pokalen. Det er der vist ikke mange andre der har fået lov til. Jeg fik også en ny ven ude hos Blue Fox. Han hedder Victor og du kan se ham og mig sammen med James og Flemming, der er chef for Blue Fox på billedet. Hvorfor tror du Victor hedder Victor? Det gør han fordi ordet Victor betyder sejr, ligesom i det engelske ord ”victory”.

Bagefter cyklede vi ud til Herning Messecenter hvor vi fik lidt at spise inden vi skulle cykle helt ud til en by der hedder Nr. Vium.

Ude i Nr. Vium besøgte vi det største ostemejeri i Danmark. Der var nogle helt utrolige maskiner derude. For eksempel var der en pakkemaskine der kunne pakke over 500 pakker ost i minuttet. Kan du regne ud hvor mange det er på en time? Ostepakkerne bevægede sig med over 120 kilometer i timen i den maskine. Når man er på et mejeri skal man huske at vaske sine vinger inden man går derind. Det er meget vigtigt, at man er helt ren. Derfor fik vi også specielt tøj på før vi kom ind i mejeriet. På billedet kan du se James og mig samen med en fra mejeriet. De havde ikke noget tøj i EMU-størrelse, så jeg fik lov til at sidde i en sko. Heldigvis var det en ny sko, så den lugtede ikke af sure tæer.

Da vi havde set mejeriet skulle vi videre mod Skjern Å. Derude fortalte en der hedder Marianne, som abejder i Skov og Naturstyrelsen, os om åen og dens betydning for miljøet og området. Det var meget spændende og utroligt flot.

Det sidste stop var hos en af mine gode venner. Det var hos en der hedder Tut, som er lærer på Nørre Nebel Skole. Egentligt skulle vi havde været forbi skolen, men vi kunne først komme efter alle eleverne var gået hjem og en skole uden elever er jo ikke særlig sjov. Hjemme hos Tut havde de fået noget sjovt noget gravet ned i jorden. De havde fået gravet en masse slanger ned i jorden, som så kunne lave varme. Det syntes James var meget interessant at høre om. Anlægget, som hedder et jordvarmeanlæg, gør at man ikke behøver at bruge olie eller gas for at varme sit hus op.

Skrevet 2008-06-03, 01:43 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[1]

På Bornholm med rugkiks og is på fødderne

Hej, Nu har vi også cyklet på Bornholm.

På Bornholm så vi en masse sjove ting. Om morgenen mødte vi rektoren fra Bornholms Gymnsium og nogle af hans elever. De var meget søde og cyklede med det meste af dagen.

Vi besøgte også Bornholms Regionskommune, som er en blanding mellem en almindelig kommune og en region. De laver en masse ting med andre øer i Østersøen, og måske skal de i fremtiden også samarbejde med øer i USA.

Så skulle vi op på cyklerne for alvor og cykle til Aakirkeby. I dag havde vi også nogle sjove gæster med. Kan du huske da James og jeg var i Aalborg? Der var USAs luftværnsattaché med? Denne gang havde vi flådeattachéen med. Han hedder Roger og er vældig sjov. Roger havde ikke fået sin cykelhjelm med, så han kørte med en pilothjelm fra Første Verdenskrig. Det var en fin hjelm, men jeg er ikke sikker på den hjælper så meget, hvis man falder. Vi havde også den britiske forsvarsattaché med. Han var også meget flink. På billedet prøver jeg Rogers hjelm

Da vi kom til Aakirkeby skulle vi besøge et sted der hedder BioGasol.

På bioGasol laver de noget der hedder anden-generations-bioethanol. Det var et langt ord. Kort fortalt er det noget man kan bruge i stedet for benzin og så er  det lavet af skrald, halm og gylle. På BioGasol er de nogle af de eneste i verden der kan lave det og det var de ret stolte af. Helt ovre på den anden side af Atlanterhavet , i staten Washington, i det nordvestlige USA, har BioGasol et andet anlæg som også forsker i at lave brændstof af affald. James syntes det var godt, at der var et samarbejde med USA om det her.  

Vi skulle også besøge noget andet i Aakirkeby. Vi skulle besøge det bageri der laver de Bornholmske Rugkiks. Selvom hver kiks kun er 3-4 millimeter tykke har hver kiks 27 lag. Vi fik lov at prøvesmage alle deres forskellige kiks og vi så selve produktionen af kiksene.

Så cyklede vi ned til noget der hedder NaturBornholm, som er et museum der fortæller om Bornholms historie fra for 150 millioner år siden og frem til nu. Vidste du at Bornholm en gang har ligget der hvor Argentina er nu? Og vidste du, at Skandinavien slutter og Europa begynder på Bornholm?

Så skulle vi cykle igennem Nexø og over til Svaneke. Der besøgte vi en der hedder Pernille.Hun lavede forskellige ting i glas. Hun havde også et projekt i Ghana i Afrika, hvor nogle kvinder laver smykker i glas som hun så sælger i Svaneke. Det er det der hedder et Fair Trade projekt. Fair Trade betyder retfærdig handel på engelsk. Det betyder at dem der laver smykkerne i Ghana får en god pris for deres smykker så de kan leve et ordentligt liv. Det syntes James var meget interessant. Han går meget op i at høre om projekter hvor folk gør noget for at hjælpe hinanden.

Senere kørte vi ud og så en gammel Ferguson traktor som var kommet til Danmark under Marshall Hjælpen efter Den Anden Verdenskrig. Ved du hvas Marshall Hjælpen var? Det var en plan lavet for at hjælpe europæuiske lande i gang efter Den Anden Verdenskrig. Som du måske ved, blev meget af Europa bombet under Den Anden Verdenskrig. Derfor var det meget svært at få for eksempel landbruget til at fungere. Derfor besluttede man i USA at man ville hjælpe Europa med at komme i gang igen.

I starten af min forrige blog fortalte jeg, at jeg havd været forkølet. Her er grunden. Da vi kom til Gudhjem på den nordlige side af Bornholm så James at man kunne købe verdens største isvaffel der. Den skulle vi selvfølgeligt prøve. Isen var så stor at jeg fik is på fødderne da jeg prøvede at tage en bid. Emuer kan ikke tåle at få is på fødderne, så jeg blev helt forkølet.

Turen til Bornholm var rigtigt spændende og James og jeg lærte en masse om Bornholm og om øens forbindelser til USA.

EMU

Skrevet 2008-06-03, 01:41 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

På vejen igen

Hej med jer. Så er jeg tilbage i pedalerne. Vi har holdt en lille pause for at samle kræfter til resten af cykelturen. Vi er over halvvejs nu, hvis man tæller det med James cykelde uden mig sidste år.

Jeg havde fået noget is på mine fødder, så jeg blev helt forkølet, så derfor er bloggen lidt forsinket. Du kan høre mere om isen i min blog fra Bornholm.

Dag 1

I dag har vi cyklet fra Thisted, hvor vi jo nåede til sidste gang, og så til Skive. Det var en lang tur, og der var utroligt mange til på programmet så jeg er stadig helt forpustet.

I Thisted skulle vi besøge et firma der hedder Coloplast. Hos coloplast laver de en masse hjælpemidler af forskellige former for plastik. Du har sikkert prøvet deres plastre med tigerstriber eller girafpletter på et tidspunkt. Coloplasts chef, en der hedder Steen cyklede med. Coloplast laver også noget der hedder stomiposer, som er en slags toilet man  kan få sat fast på maven hvis man er syg. Her på billedet prøver jeg en stomipose lavet specielt til børn. Den passer også fint til Emuer.

Efter besøget på Coloplast var vi forbi borgmesteren i Thisted. Han fortalte om hvad de går og laver i Thisted. Vidste du, at i Thisted har de 226 vindmøller som tilsammen laver 332.000.000 watt? Det er nok strøm til at drive 24.000 støvsugere hele tiden.

Derefter skulle vi cykle hele vejen til Nykøbing Mors. På vejen kørte vi ned over øen Mors og over nogle meget høje bakker. Det var en meget flot cykeltur, hvor jeg blandt andet mødte nogle meget nysgerrige køer mens James kiggede på vindmøller.

I Nykøbing Mors besøgte vi firmaet Morsø Jernstøberi. Måske kender du ikke firmaet, men du kender helt sikkert det de laver. Hvis dine forældre har en brændeovn er den måske fra Morsø Jernstøberi. De har lavet brændeovne i over 100 år. De fortalte at også sælger brændeovne i USA, men at det er svært at få lov til at sælge dem på grund af de meget strenge miljølove der er i USA.

Vi besøgte også det gamle rådhus i Nykøbing Mors.

Her fortalte de om hvor gode venner folk fra Mors og folk fra USA er. De fortalte blandt andet om en der hedder Ted Sørensen. Det er ikke sikkert du kender Ted Sørensen, men du har måske hørt om hans chef, John F. Kennedy. John F. Kennedy var præsident i USA fra 1961 til 1963. Han var en af de mest berømte præsidenter USA har haft. Han er både kendt fordi han var præsident under Cuba-krisen, hvor USA og det der engang hed Sovjetunionen var ved at komme i krig på grund af nogle missiler på Cuba. Men han er også kendt fordi han blev skudt under et besøg i Texas i 1963. Hvis du er god til englesk kan du læse mere om John F. Kennedy HER.

Vi besøgte også biblioteket i Nykøbing Mors. Det var et fint bibliotek, der lå i Morsø Jernstøberis gamle bygninger. Der var en masse bøger fra og om Amerika. Her er jeg ved siden af en bog med en anden af USAs prøsidenter på. Kan du se hvem det er? Sikkert ikke for det er snart længe siden han var præsident. Han hed Ronald Reagan og var skuespiller før han blev politiker.

Så skulle vi ud på en lang tur helt til Skive. I skive skulle vi besøge rådhuset og borgmesteren. Som du måske har lagt mærke til så besøger James og jeg en del rådhuse og borgmstre på den her cykeltur. Det er der en meget god grund til. Både Danmark og USA er demokratier, det er altså folk, f.eks dine forældre og dig selv om nogle år, der ved at stemme, bestemmer hvem der skal bestemme i de forskellige byer og områder. Nogle af dem man stemmer om, både i USA og Danmark er borgmestre. Derfor er det sjovt for James at besøge borgmestre. Det er interessant for James at høre hvad de mennesker danskerne har stemt på har at sige. Det er også interessant at høre lidt om hvad de laver i de forskellige kommuner, for eksempel hvordan deres skoler er.

Bagefter skulle vi have noget mad. Der var en er hed Timothy dar havde inviteret James og mig til middag. Timothy hedder også Jacob Jensen. Måske kender du det navn. Timothy og hans far, der også hedder Jacob Jensen ( det er alstå lidt forvirrende) er meget gode til at tegne ting. De tegner ikke ting der ligner andre ting. De tegner helt nye ting, og det har de gjort i mange år. Spørg dine forældre om de har en Margrethe Skål. Det har de næsten helt sikkert. Den har Jacob Jensens firma tegnet for næsten 50 år siden.

Jacob Jensen er det der hedder en designer og Jacob og hans søn Timothy er faktisk nogle af verdens bedste designere. Efter middagen skulle vi allesammen sove oppe hos Skives Borgmester. Han boede på en ø der hedder Fur. For at komme ud til Fur skal man sejle med en færge, men da vi kom frem var færgen gået i stykker. Så vi kom først i seng klokken halv to om natten og jeg var meget træt.

Dag 2

I dag skulle cykle fra Skive til Holstebro. Det var lidt hårdt for vi havde jo kun sovet i seks timer. I skive begyndte dagen med et besøg på Skive Handelsskole, hvor alle eleverne havde en masse spørgsmål til James. Han havde også en masse spørgsmål til eleverne om hvad de syntes om USA og om de mente det var vigtigt at Danmark og USA var gode venner.

Bagefter skulle vi cykle til Struer. På vejen derhen kom vi til et sommerhus der tilhører en der hedder Richard, som arbejder sammen med James. Richard sørger for at danske soldater kan komme i skole i USA så de kan blive bedre til for eksempel at flyve i jagerfly, som f.eks F16-fly. Det var rart med en lille pause ved sommerhuset og et glas saftevand. Hjemme ved Richard mødte vi også Struers borgmester Martin. Han cyklede med ind til Struer. Inde i Struer besøgte vi først rådhuset for at høre lidt om kommunen. Bagefter tog vi ud til Parkskolen for at møde nogle af eleverne. Vi havde også rektoren og nogle elever fra Struer Gymnasium med. Både dem fra Prakskolen og dem fra gymnasiet gik i nogle specielle internationale klasser, hvor de for eksempel er meget gode til engelsk. Der var en dreng som var rigtigt god til engelsk. Da James spurgte hvordan han var blevetr så god sagde han, at det var ved at spille Counter Strike sammen med andre børn fra England og USA. Det var James meget imponeret over.

Efter besøget på Parkskolen skulle vi ud til et firma du helt sikkert kender: B&O. Du kender sikkert deres stereoanlæg eller deres telefoner. Det vi skulle se var deres nye bilstereoanlæg. James og jeg fik lov til at køre i en flot Audi – den var næsten lige så stor som James Cadillac. På turen prøvede vi at høre det nye stereoanlæg. Det lød ret godt. Hvis jeg nogensinde får lange nok ben til at køre bil tror jeg, jeg skal have sådan et anlæg.

Da vi havde kørt lidt i bilen og hørt på anlægget satte Tino fra B&O os af oppe ved noget der hedder Nissum Bredning. Det specielle ved Nissum Bredning er at der findes verdens første bølgeenergianlæg. Anlægget ligner lidt en motor. Der er et langt rør  med nogle pinde ud til hver side, lidt ligesom benene på en fisk. Når bølgerne så skvulper forbi anlægget bevæger ”benene” sig op og ned, ligesom stemplerne i en motor, og det laver energi. Som jeg har nævnt før er James meget intersseret i alternativ energi. Per, som ejer bølgemaskinen siger, at der er mange andre i USA som også er interesserede i alternativ energi. Det var sjovt at se maskinen, selvom det blæste noget derude og egentligt var lidt koldt.

Efter besøget ved Nissum Bredning skulle vi cykle resten af vejen fra Struer til Holstebro og så skulle vi sove efter endnu en spændende dag på farten, men inden vi cyklede det sidste stykke skulle vi lige besøge nogle af James venner. Har du hørt om Morten Andersen? Morten Andersen spiller amerikansk fodbold i USA, og han er ret god til det. Han er det der hedder en ”kicker” – altså en sparker. Amerikansk fodbold er lid anderledes en almindelig fodbold. Land andet er målet oppe i luften, og derfor skal man være ret god for overhovedet at kunne ramme det. Derfor er der nogle der har det som speciale at sparke bolden ind i målet, og det er Morten god til. Han er faktisk den bedste. Vi besøgte hans forældre, som bor i Struer. De var meget flinke og jeg lov til at blive fotograferet med et billede af Mortens søn, der lige er begyndt at spille en anden amerikansk sportsgren, Baseball.

Dag tre

I dag var en kort dag for James skulle være hjemme i København om aftenen. Vi nåede dog en hel masse, for vi stod meget tidligt op. Allerede ved morgenmaden, klokken syv om morgenen skete der noget spændende. Vi fik besøg af en der  hedder Poul. Poul er general i hæren. Han er chef for det der hedder Hærens Operative Kommando.

Han kunne cykle meget hurtigt. På et tidpunkt havde vi lidt travlt og så sagde James at Poul bare skulle bestemme farten. Poul bestemte at farten skulle være 38 kilometer i timen. Det var lidt for hurtigt for mig. Faktisk mødte vi også Pouls chef den morgen. Han hedder Søren og han er forsvarsminister. Kan du huske at James var lidt forsinket den allerførste dag vi skulle cykle fordi han skulle sige farvel til en der hed Bob. Søren har det samme job i Danmark som Bob har i USA. Vi mødte Søren ude i et firma der sælger møbler. Der var lige tid til en lur og jeg fik mig en ny stor ven.

I dag havde vi også en anden særlig gæst med på turen. Det var en der hed Kristian Jensen. Dine forældre ved helt sikkert hvem han er. Han er Skatteminister. Det betyder at han bestemmer i Skatteministeriet, som er dem der finder ud af hvor meget folk skal betale i skat.

Kristian og James havde masser at tale om. Der er nemlig stor forskel på hvor meget man betaler i skat i Danmark og i USA. I Danmark er mange ting, for ekesempel hospitaler og universiteter betalt af staten, som jo får alle sine penge fra de skatter folk betaler. I USA er universiteter og hospitaler private, der er altså nogen der ejer dem og tager penge for at folk bruger dem. Da hospitaler er meget dyre betaler amerikanere til en sygeforsikring i stedet for at betale til hospitaler igennem skatter. Det er også normalt at forældre sparer op hvis deres børn skal på universitetet. Det er en stor forskel mellem det danske og det amerikanske system. Det danske system er det der hedder en velfærdsstat.

Kristian skulle cykle med på hele turen, helt fra Holstebro til Herning, så han var også med på alle dagens besøg.

Det første besøg var på Rådhuset i Holstebro. Der mødte vi borgmesteren som fortalte om kommunen. Vi så deres fine byrådssal, som er helt rund og så cyklede vi rundt i Holstebro og så på byen. Til sidst cyklede vi ud til Nupark, et nyt sted i Holstebro, hvor iværksættere kan starte deres firmaer.

Ude fra Nupark var det kun 10 minutter på cykel hen til det næste stop, Færch Plast. Det er dem der laver de plastik pakker de varer dine forældre køber supermarkedet er i.

De er meget gode til at lave plastikindpakninger hos Færch Plast. De fleste af deres pakker er lidt kedelige, men se lige den her bakke! Kan du se hvad den ligner?

Den ligner Mickey Mouse. Ved du hvem der har fundet på Mickey Mouse? Det har en der hed Walt Disney, en amerikansk tegner. Som du sikkert ved er Disney siden blevet til et kæmpe tegnefilmsfirma.

Derefter skulle vi ud på en lang cykeltur fra Holsterbro til Herning. Her følte Kristian sig hjemme for han er nemlig fra Herning. I Herning havde vi ikke så meget tid fordi James jo skulle tilbage til København.

Vi stoppede ved Herning Messecenter, et meget stort sted, hvor de holder alle mulige udstillinger og koncerter og alt muligt andet. Kristian og James snakkede en masse med dem der var mødt op i messecenteret og med centerets chef, en der hedder Georg. De var vældigt søde i messecenteret og vi fik madpakker med til turen hjem til København.

Skrevet 2008-06-03, 01:20 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Med vind i fjerene og sand på næbbet!

Så har vi været ude på tre meget spændende og også lidt lange cykeldage.
Der er meget at læse så det kan være du skal tage det en dag ad gangen. Jeg har næsten slidt fjerene af vingerne på at skrive alt det vi oplevede.

Dag 1

Vi begyndte i Skagen om morgenen med et besøg på Skagens Museum. Måske har du hørt om Skagensmalerne. Der er især en der hedder Krøyer der er meget kendt. James er meget interesseret i de malerier der er på museet. De er også utroligt flotte. Vi mødte en skoleklasse derinde som vi tog et billede sammen med. Jeg fik også et billede af mig i den spisestue hvor alle malerne spiste aftendsmad hver dag for over hundrede år siden. Det var en meget fin stue med mange fine billeder.

Bagefter cyklede vi ud til Råbjerg Mile. Du har helt sikkert hørt om Råbjerg Mile. Det er en meget stor bunke sand, der kravler tværs over Nordjylland, ca. 15 meter om året. Det var en lang gåtur op på toppen. James fortalte at de også har sådan nogle vandreklitter i North Carolina hvor han kommer fra.

Derefter skulle vi helt til Hirtshals. Der var langt, over 30 kilometer og vi havde kun halvanden time til det. Vi kørte meget stærkt, nogle gange næsten 40 kilometer i timen. Vi nåede det næsten til tiden. Vi var meget forpustede og sultne, så det var heldigt, at der var sandwiches da vi kom frem til rådhuset i Hirtshals. Derefter skulle vi se noget rigtigt spændende, nemlig Bunkermuseet i Hirtshals. Der var en masse bunkere fra Anden Verdenskrig og nogle af dem kunne man komme ind i og se hvordan de så ud. Bunkerne er faktisk det største bygningsværk i Danmark. Da de blev bygget kostede de hvad der svarede til 10 Storebæltsbroer. Bunkerne blev aldrig brugt til noget for som du måske ved invaderede de allierede Europa via Frankrig og ikke via Danmark.

Ved bunkermuseet mødte James nogle andre amerikanere. En der hed Alyne og en der hed Adam. Alyne var antropolog og arbejdede i Hirtshals. Adam var glaspuster og arbejde i en lille by der hedder Lønstrup hvor der bor en masse kunstnere fra hele verden.

Vi tog hjem til Alyne og hendes tre børn Aidan, Keiran og Hamilton hvor vi så det kunst hendes mand Greg laver. Vi fik også kage og saftevand. Alyne havde lavet brownies, en klassisk amerikansk kage.

 
Om aftenen havde vi tid til at tage op til Grenen på Skagen med Sandormen. Det er sjovt at at se de to have støde sammen. Vandet var meget koldt men heldigvis bar James mig så jeg ikke fik våde fødder.

Dag 2

Vi startede hjemme hos Alyne. Hun kendte nogle elever fra den lokale kunsthøjskole, der gerne ville cykle med noget af vejen mod Aabybro.

De var vældigt søde og stillede James en masse spørgsmål om USA, f.eks. om hvem der bliver den næste præsident når George Bush ikke skal være præsident mere efter jul. James var ikke helt sikker på hvem der ville blive den næste præsident. Når eleverne spurgte ham hvem han selv ville stemme på kunne han ikke svare. Det er fordi han er ambassadør. Han repræsenterer det amerikanske folk og ikke et bestemt parti eller en politisk gruppe. Han skal være det der hedder upartisk.

Efter en lang tur kom vi til et sted der hedder Børglum Kloster. Det er et meget gammelt kloster med en masse spændende historier og spøgelser. Det var nu ikke derfor vi var der. Kender du et monument der hedder Mount Rushmore i USA? Du har sikkert set det på film, den store klippe med portrætter af fire amerikanske præsidenter, Washington, Jefferson, Lincoln og Roosevelt. Ham der har lavet de fire portrætter på Mount Rushmore hed Gutzon Borglum. Som du kan se er hans navn Borglum og klostrets navn Børglum næsten det samme. Det er der en grund til. Gutzon Borglums familie kom fra Børglum Kloster, hvor de arbejdede for snart 500 år siden. Mount Rushmore er et af de mest kendte kunstværker i USA så James syntes det var ret sjovt at ham der har lavet det havde danske forfædre. På billedet kan du se Mount Rushmore

Da vi cyklede fra Børglum Kloster var vi lidt forsinkede, men det gjorde ikke noget for vi havde nogle meget hurtige cykelryttere med os på turen til Åbybro. Den ene af dem har været i Jægerkorpset, så han var i god form og kørte meget hurtigt. Efter den meget hurtige cykeltur, hvor vi kørte over 25 kilometer i timen hele vejen kom vi til det næste stop på turen. Det var et sjovt stop. Vi skulle besøge TV2-Nord, den regionale TV2 station der sender i Nordjylland. De lavede et interview med James hvor de spurgte om hvorfor han cyklede rundt i Danmark. De var også interessrede i hvad jeg var for en fugl og de syntes det lød som et rigtigt spændende job jeg havde fået med at cykle rundt med James.

Efter besøget hos TV2 skulle vi ud til et gods der hedder Birkelse. Det er et rigtigt gammelt gods. Noget af huset er fra 1200-tallet, det er altså 800 år gammelt. Der fik jeg et lille hvil inden dagens sidste etape.

Vi skulle lige cykle 35 kilometer ud til noget der hedder Svinkløv. Vi skulle cykle sammen med et hold cykelryttere som nok er på din alder. De var mellem 10 og 15 år gamle. De kunne cykle rigtigt hurtigt. På et tidspunkt cyklede jeg over 30 kilometer i timen og var ret stolt af mig selv og mine små ben. Så blev jeg overhalet af tre drenge på 11 år som nok har kørt over 40 kilometer i timen. Hvor hurtigt kan du køre på cykel? Hvis du er ligeså hurtig som drengene fra CJJ-cykelholdet i Åbybro så er du i rigtig god form.

Da vi kom frem til målet, et gammelt hotel ude ved stranden var der heldigvis en der hedder Jørgen der gav cola til os alle sammen. De trængte jeg til efter den tur.

Dagen var ikke slut endnu. Vi skulle til byrådsmøde i Jammerbugt Kommune. Det var sjovt at se hvordan et byrådsmøde fungerer. Borgerne i kommunen havde mulighed for at stille spørgsmål til borgmesteren og der var nogle mennesker der ville have mere i løn, som sang sange inde i byrådssalen. Det var meget interessant.

Jeg sov meget godt den aften men glædede mig allerede til den næste dag.

Dag 3

I dag skulle vi cykle fra Brovst til Thisted. Vi startede ved Brovst Skole, hvor James og jeg fik følgeskab af nogle af skolens elever fra 4. – 8. klasse. De syntes det var så sjovt at cykle med James, at de cyklede med på alle 25 kilometer til Fjerritslev, hvor vi skulle besøge et firma der hedder Migatronic. De laver svejsemaskiner. Ved du hvad det er at svejse? Det er når man sætter to stykker metal sammen ved at varme et tredje stykke metal så meget op så det smelter sammen. James prøvede at svejse og jeg fik også næsten lov, men de mente at det var en dårlig ide at svejse med mine fjer.

Bagefter cyklede vi op til Fjerritslev Gymnasium. Der var over 300 elever samlet for at se James og høre ham fortælle om USA og selvfølgelig stille ham en masse spørgsmål om USA. Det var rigtigt sjovt. Jeg har optaget nogle af spørgsmålene og svarene. Jeg vil prøve at lægge dem ud på bloggen her, så hvis du er god til engelsk skulle du prøve at lytte lidt til dem.

Det næste stop var helt specielt. Vi skulle ud til det sidste sted i Danmark hvor fiskerne stadig trækker deres både op på stranden hver dag når de har været ude at fiske. Det var utroligt at se den store maskine trække bådene op på stranden. Der var en der hed Pipsen der fortalte James om fiskeriet i området og om de specielle både.

 
Resten af dagen gik med at cykle til Thisted i regnvejr. Det er ikke så sjovt at cykle i regnvejr. Heldigvis holdt vi et par pauser undervejs hvor vi kunne få lidt at drikke og en sandwich.

Som du kan se har det været tre travle og meget spændende dage i Nordjylland. I midten af maj cykler vi videre. Vi skal ned igennem Jylland og over Fyn og Sjælland.

Skrevet 2008-04-29, 14:40 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Jeg nåede det slet ikke i går.

Hej med jer.

Pyha vi havde travlt i går, James og jeg. Jeg kunne slet ikke nå at få kigget på alle billederne inden jeg skulle sove. Jeg gik tidligt i seng for i dag skal vi cykle over 100 kilometer!

I aften vil jeg fortælle mere om hvad vi lavede i går og i dag. Vi tog en masse gode billeder så det skal nok blive spændende. 

EMU 

Skrevet 2008-04-24, 08:28 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[2]

Til lands og til vands i Nordjylland

I dag havde vi meget travlt. Vi skulle kun cykle ca. 50 kilometer, men vi skulle se rigtigt mange ting og vi skulle være færdige så vi kunne nå færgen tilbage til hjem. Som jeg skrev for to uger siden er James meget interesseret i at høre om gode ideer, om folk der er innovative. I Frederikshavn har de mange gode ideer. De har sat palmer på stranden, og er i gang med at lave et stort område uden for byen til noget de kalder Palm City – Palmebyen. Mere om det senere.

De er også gode til at passe på hinanden i Frederikshavn. Vi besøgte et sted der hedder Skrubben. Det er et sted for folk i Frederikshavn som har haft forskellige problemer. I Skrubben kan de mødes over noget mad eller de kan spille dart eller se fjernsyn. Folkene i Skrubben var rigtigt flinke og ville gerne have at jeg blev hos dem, men det kunne jeg jo ikke, for jeg skulle jo cykle med James.

Bagefter besøgte vi noget der hedder Teknisk Forvaltning i Frederikshavn Kommune. Det er der der arbejder med hvordan der kommer strøm og vand ud til husene i Frederikshavn.

De har en plan om at Frederikshavn skal få alt sin strøm og varme fra vedvarende energi i år 2015. Vedvarende energi betyder at det ikke må komme fra f.eks. olie eller kul men skal komme fra vindmøller eller solfangere. Jeg gav mit bidrag ved at cykle på en cykel der lavede strøm.

Det var James meget interesseret i at høre om.  Bagefter cyklede vi ud og kiggede på nogle af de vindmøler der laver strøm til Frederikshavn.

Derude mødte vi en masse elever fra Frederikshavns Handelsskole. De havde en masse spørgsmål til James om USA og om hvordan det amerikanske samfund hænger sammen. Nogle af spørgsmålene var vist ret svære for James skulle tænke sig godt om før han svarede. Jeg tror det var nogle ret kloge elever.

Mens de talte kunne jeg spise en is. Det var en god arbejdsdeling.

Så kørte vi videre mod Strandby. Der så jeg noget jeg aldrig har set før. Et kor af fiskere. Faktisk er de ikke fiskere mere, de er nemlig gået på pension.

De sang rigtigt godt og de havde lavet en sang specielt til James. Bagefter var vi inde på Strandby Fiskeauktion, hvor mange af de fisk folk spiser er blevet solgt. Jeg prøvede at tale med en hummer men den bed mig i næbbet! Det var noget værre noget.

Vi mødte også en masse børnehaver på turen. Måske har jeg mødt din lillebror eller lillesøster i dag. Du kan se billeder fra børnehaverne her.

Vi var også forbi en kunstner der hedder Claus. Han laver skulpturer i flamingo. Når skulpturerne er helt færdige bliver de støbt i bronze. Han er ved at lave en speciel skulptur til det store møde om fremtidens klima der skal være i København til næste år.

Dagens sidste stop var meget specielt. James og jeg fik lov til at sejle ud fra Skagen Havn i en rigtig redningsbåd. Det var meget sjovt. Båden har 1300 hestekræfter. Det er rigtigt meget. Ligesom i containerskibet jeg besøgte igår var der rigtigt mange knapper og skærme at holde styr på for bådens kaptajn.

Vi tog en masse billeder på båden. Til sidst gentog vi en meget gammel tradition fra Skagen. Vi drak et glas champagne og spiste kransekager.

Champagnen var ikke lige mig men kransekagen var rigtigt god.

Vi skal ud og cykle igen i næste uge, fra den 23 april. Vi starter oppe i Skagen og skal helt til Thisted på tre dage. Hvis du bor i nærheden kan du jo spørge din lærer eller dine forældre om du må cykle med.

Skrevet 2008-04-16, 23:12 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[2]

Fra Ålborg til Frederikshavn med medvind og lidt hagl

I dag var vi også tidligt oppe. Vi skulle ud og besøge et firma der hedder Royal Arctic Line. Det er et grønlandsk firma. De sejler en masse ting op til Thulebasen oppe i Grønland. Thulebasen er en amerikansk luftbase og radarstation oppe i det nordlige Grønland. De har nogle kæmpestore skibe hos Royal Arctic Line og vi fik lov til at se et af dem.

Her er jeg ved trappen op til skibet.

Her sidder jeg i kaptajnens stol. Der er godt nok mange knapper og skærme.

Her er jeg i kontrolrummet. Det er der de starter og holder øje med motoren.

Til sidst er det et billede af mig sammen med James og en masse af dem fra Royal Arctic.

Bagefter skulle vi besøge universitet i Ålborg. Det var meget spændende at høre om alle de ting de laver på universitetet.

Inden vi skulle videre mod Frederikshavn skulle vi til grillfest med en masse forskellige mennesker. Der var folk fra Ålborg Universitet og fra Dansk Amerikansk Klub. Der var også blue grass musik med ”Muleskinners”. Blue Grass er en slags country musik der er meget populært i North Carolina, hvor James kommer fra. Det var rigtigt sjovt at være med til grillfesten.

Efter grillfesten var der meget langt til Frederikshavn. Vi skulle cykle næsten 70 kilometer. Turen gik fint selvom det faktisk haglede til sidst. På billedet kan du se at vi hold lidt pauser undervejs.

Husk at kigge ind til min og James' blog i morgen hvor vi cykler fra Frederikshavn til Skagen.

Skrevet 2008-04-16, 07:38 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Fuld fart fra Hobro til Ålborg den 14. april

I dag har James og jeg cyklet helt fra Hobro og op til Ålborg. Vi har set en masse spændende ting på vejen.

Vi var tidligt oppe så vi kunne besøge et sted der hedder Cemtec i Hobro. I Cemtec har de samlet en masse firmaer der alle sammen arbejder med alternativ energi. Det var lidt indviklet hvad de talte om, men det handlede om at Cemtec, sammen med andre firmaer fra hele verden, arbejder på at lave blandt andet biler der kører på brint. På billedet sidder James og taler med folkene fra Cemtec om deres planer for fremtiden. Snart skal der være laboratorier hvor de skal lave en masse spændende forsøg.

Det næste sted vi skulle hen var et sted der hedder Rebild Bakker. Rebild Bakker er et helt særligt sted for mange danskere og amerikanere. Som du måske ved er den 4. juli USA's nationaldag. Den bliver også kaldt uafhængighedsdag  - Independence Day - fordi det var en dag amerikanerne erklærede sig uafhængige af englænderne i 1776. Hvert år den fjerde juli samles en masse amerikanere og danskere i Rebild Bakker for at fejre venskabet mellem USA og Danmark. Det er faktisk den største fejring af den 4. uden for USA. Ved Rebild mødte James en der hedder Anny og en der hedder Jens. Anny er borgmester i Rebild og Jens er chef for et firma der hedder Hydrema. Hos Hydrema laver de gravemaskiner. Men de laver også noget andet. De laver en maskine der kan fjerne miner. Det er der mange der har glæde af rundt om i verden for miner er et stort problem for mange mennesker.

Lige ved siden af Rebild ligger der en lille by der hedder Skørping. Der ligger en virksomhed der hedder Arcon. Hos Arcon laver de solfangere. Måske har dine forældre en solfanger, men dem de laver hos Arcon er lidt større. De er faktisk så store så de kan lave strøm til mange huse. Hvis man køber en solfanger hos Arcon er den mindst 5000 kvadratmeter stor. Det er næsten lige så stort som 10 store haver. På billedet ser du ét af de paneler der senere bliver til en solfanger.

Efter besøget hos Arcon skulle vi se noget rigtigt spændende som også var det sjoveste på dagen. På vejen op mod Ålborg blev vi mødt af en oberst der hed Ryberg. Han var chef for Ålborg Flyvestation. Det var et sjovt sted. Vi fik lov at se et af de store Hercules fly, et amerikansk fly som det danske flyvevåben har købt en del af. Måske har du set et Hercules fly. De er meget store og så har de propeller og brummer rigtigt meget når de flyver. De er godt nok store de Hercules fly. Som du måske ved kan Emuer ikke flyve så jeg var lidt misundelig på de store fly. Et Hercules fly kan lande og lette på stranden. Jeg fik lov til at se lidt på flyet. Du kan det på billederne nedenunder.

Her er jeg på vej op i flyet.

Her sidder jeg i cockpittet. Der er godt nok mange knapper.

Her sidder jeg i vinduet på flyet.

Her sidder jeg der hvor passagerer sidder. Det ligner ikke almindelige fly særligt meget.

Her taler jeg med en der hedder Barbara og en der hedder Karsten. Karsten er pilot på et Hercules fly. Barbara arbejder på ambassaden sammen med James. Hun er det der hedder attaché. Det er en der er tilknyttet ambassaden uden at arbejde for State Department, det amerikanske udenrigsministerium. Attaché er fransk og betyder tilknyttet. Barbara arbejder for det amerikanske luftvåben – The US Airforce. Det er hendes job at sørge for at der er et godt fohold mellem det danske luftvåben og det amerikanske luftvåben.

Jeg fik en ven på Flyvestation Ålborg. På billedet kan du se James, Oberst Ryberg (som havde slået skulderen) og min nye ven Hercey. Hercey passer på alle piloterne på flyvestationen.

Det var en god dag og vi cyklede over 60 km. Nu tror jeg det er tid til at sove. I morgen skal vi ud igen på en spændende rejse og møde alle mulige spændende mennesker. Vi skrives ved i morgen.

Skrevet 2008-04-14, 21:26 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

I morgen cykler James og jeg videre

I morgen skal vi ud og cykle igen. Vi skal cykle i tre dage lige som sidst. Vi skal se alle mulige sjove steder rundt om i Nordjylland. Vi skal både møde folk der laver solfangere, nogen der sejler skibe til Grønland, piloter fra militæret og nogen der sejler i redningsbåde. Vi skal se en masse andre steder men det kan du læse om de næste dage. Nu holder vi på motorvejen. Snart er vi i Jylland.

Skrevet 2008-04-13, 19:45 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

De første tre dage på cykeltur med Ambassadøren

Så har vi cyklet de tre første dage. Det har været rigtigt spændende og også ret hård. Vi har kørt meget hurtigt, nogle gange over 40 kilometer i timen!

Det er godt jeg har trænet op til cykelturen med James.

Selvom om mange kalder ham Hr. Ambassadør eller Deres Excellence kalder jeg ham bare James.

Dag 1

Vi begyndte dagen i Kalundborg tidligt om morgenen. Mens James og borgmesteren i Kalundborg, som hedder Kaj var inde og kigge på Frue Kirke kiggede jeg på James’ bil. På billedet sidder jeg paa bilen. Det er en sort Cadillac. Det er et meget gammelt amerikansk bilmærke som blev startet af en franskmand der hed Cadillac i byen Detroit i staten Michigan for over 100 aar siden. Michigan ligger i det nordlige USA, helt oppe ved Canada

Der bliver passet godt på James og mig på turen. Vi har Politiets Efterretningstjeneste med på hele turen. På billedet kan du se mig og en af vagterne.

Vi kom lidt for sent til Kalundborg fordi James lige skulle sige farvel til en der hedder Bob. Egentligt hedder han Robert Gates, men jeg kalder ham bare Bob. Bob er forsvarsminister I USA og bestemmer over alle soldaterne I USA.

Vi skulle hurtigt videre til færgen til Århus, så det var op på cyklen i en fart.

Da vi kom til Århus skulle vi cykle mod Randers med det samme. Det var faktisk op ad bakke det meste af vejen til Randers. Heldigvis holdt vi nogle pauser på vejen. Det første stop var i en by der hedder Hinnerup. Borgmesteren I Hinnerrup, som hedder Anders, mødte os ude på vejen og fulgte os til Hinnerup. Han fortalte en masse om hvad de laver I Hinnerup og så gav han James nogle gaver. James fik en Guitar Hero guitar, som var malet i byens farver.

Vi cyklede hurtigt videre til Randers hvor vi saa en masse forskellige ting. Det jeg synes var sjovest I Randers var Elvis Presley museet. Det er en der hedder Henrik der har lavet det. Han har den største samling af Elvis-ting I hele Nordeuropa. Der var en masse sjove ting, blandt andet et billede af Dronning Magrethe til en Elvis koncert I 1960. Ved du hvem Elvis er? Elvis Aaron Presley var en af de første rocksangere I verden. Han startede allerede I 1950’erne med at lave rocksange i sin hjemstat Tennesee i det sydlige USA. Måske kender du nogle af dem? Dine forældre kender helt sikkert Jailhouse Rock og Love Me Tender. De lyder meget anderledes end sange gør nu, men det var Elvis der begyndte det hele. På billedet kan I se nogle musikere der spiller Elvis musik og også ligner Elvis lidt.

Dag 2

I dag skal vi cykle meget langt. Næsten 100 km. Vi er i Århus. James og jeg skal spise morgenmad med en der hedder Nicolai. Nicolai er borgmester I Århus og en vældig flink fyr.

James og Nicolai talte om en masse forskellige ting. Jeg har nogle billeder af mig inde på Århus Rådhus. Det er en meget flot bygning, som Arne Jacobsen har været med til at tegne for over 60 år siden.  Prøv at se på billedet hvor flot der er.

Bagefter cyklede vi ud til Globus1 ude ved Gellerup. Globus1 er et sports- og kulturhus hvor børn og unge fra det vestlige Århus kan dyrke sport. Der var også en idrætsbørnehave hvor børnene havde lært en sang som de sang for James. På et tidspunkt kunne James ikke finde mig men jeg var jo lige bag ved ham.

Der var sjovt inde i Globus1. Jeg var med til et møde med James og nogle af dem der arbejder i Globus1.

Den næste by på ruten var Silkeborg. Her var James især interesseret I at tale med en der hedder Ivan. Ivan har et firma der hedder Lyngbyg. Her bygger de huse, der er meget nemme at varme op. Det betyder at de er billigere at bo i, men de er også gode for miljøet. Miljøet er noget James går meget op i. I USA bruger de meget energi på at varme husene op om vinteren og på at køle dem ned om sommeren. De bruger meget strøm og deres biler bruger meget benzin. James og mange andre amerikanere ved godt at det er vigtigt at spare på energien. Derfor er der mange af de steder vi skal se på den her cykeltur, der har med miljø og energi at gøre.

Vi var også på besøg i Jyske Bank. Der sad en hel masse mennesker og handlede med aktier fra hele verden. På billedet sidder jeg sammen med dem i det store rum hvor de handler.

Derefter skulle vi cykle hele vejen til Bjerrringbro. Det var en lang tur. James’ cykel punkterede men heldigvis havde vi et ekstra hjul med.

Dag 3

Næste morgen var vi på besøg hos Grundfos i Bjerringbro. Du kender sikkert Grundfos uden at vide det. Det er næsten helt sikkert at den pumpe der pumper varmt vand frem til din vandhane og dit brusebad er fra Grundfos. Hos Grundfos synes de det er sjovt at få gode ideer. James synes også det er sjovt at få gode ideer. Når man er god til at få gode ideer er man det der hedder innovativ. Ude ved Grundfos var der en masse studerende fra universiteter rundt om i Danmark. De skulle være med i en konkurrence om hvem der var mest innovativ, altså hvem der var bedst til at få gode ideer. De var lidt nervøse. Til sidst mødte vi Niels Due Jensen der er søn af ham der grundlagde Grundfos. Han hed Poul og han var meget god til at få gode ideer.

Bagefter skulle vi cykle til Viborg. I Viborg skulle vi se fire ting. En tegnefilmskole, Viborg Stadion, et firma der hedder Genan og den tekniske skole EUC MIDT Alle fire steder var sjove. På Genan genbruger de gamle dæk! De laver dækkene om til små kugler man kan bruge til alle mulige forskellige ting, for eksempel i asfalt så det ikke larmer når man kører.    

På EUC MIDT havde forstanderen Steen samlet en masse elever som havde en masse spørgsmål til James. James havde også nogle spørgsmål til eleverne. Han spurgte om hvad eleverne tænkte på når de hørte ordet USA. De svarede mange forskellige ting. En svarede Wall Street. Wall Street er en gade i New York City, hvor der ligger mange banker og firmaer der handler med aktier. En anden elev svarede Times Square. Times Square er også i New York City. Det er her alle de store musical-teatre ligger. En tredje svarede Hollywood. Du kender sikkert Hollywood. Hollywood er en bydel i byen Los Angeles i staten Californien. Det er her de fleste amerikanske film bliver lavet.

Det har være tre sjove og hårde dage med mange skægge oplevelser at tænke tilbage på mens jeg sidder og skriver. Husk, at du også kan køre med hvis James og jeg kommer forbi din skole på turen. Husk også du meget gerne må komme med spørgsmål om turen og om USA.

Nu er det til at sove. Man bliver helt træt i vingerne af at cykle så meget.

Skrevet 2008-04-07, 14:33 af Philip Holten i kategorien Generelt  |  Kommentarer[0]

Planlægning i gang

Vil du spørge ambassadøren eller EMU om noget, så skriv her på boggen. Du kan også fortælle om din cykeltur med dem, stille spørgsmål om turen eller USA og danskerne. Se webstedet.

Skrevet 2008-03-28, 08:03 af Jytte Fromberg i kategorien Generelt  |  Kommentarer[1]